Arkitektens eget hjem: Fra landsbyskole til familiebolig

Hvis man er arkitekt af profession, drømmer man så ikke om at tegne sit eget hus og få det bygget snorlige efter egne anvisninger? Det gjorde Samuel Ringgaard Davey, og det gør han sådan set stadig, fortæller han fra det lyse køkkenalrum i familiens hjem – en gammel tidligere landsbyskole uden for Silkeborg. Men der skete det, at en anden drøm kom først, og det var drømmen om at komme ud i naturen, gerne tæt på fjord eller sø, og om at få mere plads. Han og Malene, som han i dag er gift med, boede på det tidspunkt i en lejlighed i Aarhus, og de kiggede sig lidt omkring efter muligheder. De havde set den gamle skole på nettet, men havde i første omgang tænkt, puha nej, men efter nogle overvejelser besluttede de alligevel at tage ud og kigge.

Husets ydre, mure og tag, var i god stand, som det ofte ses i offentlige bygninger fra starten af 1900-tallet, men selvom skolen allerede ved overtagelsen var ombygget til privat bolig indenfor, var der behov for forbedringer, blandt andet efterisolering og en ny planløsning, der kunne tilgodese behovene i en voksende familie. I stueplan havde Samuel to overordnede mål: 

– Vi købte huset på grund af naturen, så jeg ville have huset åbnet mod haven og skabe et stort leverum med plads til familien og til fester. Samtidig ville vi også have et mere roligt sted, som man kan trække sig tilbage til, fortæller han.

En væg imellem stuen og køkkenet på havesiden blev derfor revet ned, så der blev sammenhæng imellem køkken og spiseafdeling. I forlængelse af det tidligere køkken var der et badeværelse, placeret hvor man kunne finde husets bedste udsigt. Det rum ønskede Samuel at inddrage i køkkenet til en spisebar i forlængelse af køkkenbordet. Et nyt badeværelse blev indrettet i et mere afsidesliggende rum i gavlen, som hidtil havde været brugt som depot. Flytningen af badeværelset var en idé, som opstod undervejs, da Samuel gik i gang med at udforme køkkenet.

– Jeg ville gerne bygge køkkenet selv, og så greb det ligesom om sig. 
Der var behov for efterisolering i det gamle hus, så inden ombygningen gik i gang blev alle gulve fjernet, og husets indre forvandlet til jordbund. Samuel stod selv for hele den proces og har i det hele taget lavet alt i huset, som ikke krævede autorisation. Men ikke uden hjælp fra familie og venner.

– Det var så smart, at vi holdt bryllup, lige da vi gik i gang med projektet, og til brylluppet sagde vi, at hvis der skulle være nogen, der ikke havde planer i sommerferien, så måtte de gerne komme og hjælpe os. Og det gjorde de så. Vi havde nogle uger, hvor der var 10-12 folk gående herinde med en gravemaskine og med trillebøre frem og tilbage. Det hjalp på processen med det bryllup og med øl og mad. 

Det er dyrt at renovere, så hjælpen fra venner og ikke mindst Samuels store selvbyggerindsats har bidraget til at gøre projektet rentabelt. Han har været bevidst om at vælge de løsninger, der var vigtige for dem, hvis de skulle bo i huset hele livet. 

– Vores tilgang til at få en bæredygtig økonomi i projektet har været, at vi ikke skal have mere end nødvendigt. Vi ville ikke overfylde huset med dyre materialer, men overveje, hvad vi egentlig har behov for. Vi har i de fleste tilfælde valgt materialer af meget høj kvalitet, men fordi vi selv har kunnet bearbejde dem, har det vist sig at være en billig løsning, fortæller Samuel.

Pragmatiske hensyn har også spillet ind og har i nogle tilfælde også vist sig at give en besparelse. Det er betongulvet i køkkenet et eksempel på. Her faldt valget på beton, fordi man træder direkte ind i køkkenet fra uderummene.

– I køkkenet har vi derfor bare slebet og poleret det materiale, som var der i forvejen. Det betyder, at vi har sparet en hel gulvbelægning, og så har vi 
alligevel fået et gulv i et materiale, som vi egentlig godt kan lide.

På førstesalen er det lysegrå gulv en visuel reference til betongulvet i køkkenet, men består af malede spånplader. Væggene er beklædt med okoume-krydsfinér, som Samuel selvfølgelig selv har skåret til og monteret. 

I køkkenet har foldedørene ud til terrassen været en økonomisk prioritering. De fire og en halv meter døre kan skydes til side og lade køkkenet gå helt i ét med terrassen, og de skulle være af en kvalitet, der kan holde til daglig brug og til vind og vejr. 

Køkkenet har Samuel selv tegnet og bygget af standardmoduler fra Ikea tilsat egetræslåger, som han selv har snedkereret. Foran køkken-øen har han lavet skuffer i halv dybde, som inviterer lidt til, at man sætter sig på dem lige her i husets centrum. Det gør arkitekten og udpeger nogle af de detaljer, der skiller sig ud i den gamle ombyggede skole

– Når du renoverer et gammelt hus, er alt skævt, og derfor skal alt det, du bygger, også være skævt. Eller skal det? Det skal du forholde dig til, forklarer han. 
 

Langs ydervæggen lige foran ham er der et varierende mellemrum imellem Troldtekt-pladerne i loftet og væggen, som diskret afslører den ujævne overflade i den murede væg. Nedenfor langs gulvet er fodpanelet i egetræ ekstra bredt, hvilket de færreste nok vil bemærke. Den ekstra bredde skyldes, at panelet skal lukke af for kantisoleringen nedenunder. 

Nogle gange kan et hus’ skævheder føre til unikke og spændende løsninger, fx til en klatrevæg oven på et afdækket trapperum eller et plateau, som afgrænser en hyggekrog. Især på førstesalen, som er indrettet med værelser, har rummene givet muligheder for skæve og legesyge idéer. Her hænger der gynger ned fra spærene, som er husets oprindelige, og på børneværelserne er der indbyggede senge med opbevaring, hulefunktion og en åbning med skydelåge imellem børnenes senge. 

– Jeg ville gerne bygge sengene som fast inventar, som kan følge børnene i alle årene, og lågen imellem dem bruger vi meget. Så læser vi godnathistorie på skift hos dem, fortæller Samuel. 

Selvom Samuel undervejs i byggeprocessen indimellem savnede lige linjer og muligheden for at bruge sit vaterpas, kan han faktisk godt lide de udfordringer, der er med en ombygning. Og når man kan bygge det meste selv, opstår der også nogle spændende muligheder. Fx for at bruge genbrugsmaterialer eller vinduer fra et overskudssalg. 

– Man kan ikke løse alting på papiret i en ombygning. Det kan man, hvis man tegner et nyt hus, men med en ombygning er man nødt til at finde nogle løsninger undervejs.