Boligreportage: Selvbyggerdrømmen | Arkitektens eget hjem

Drømmen om selvbyg i København blev pludselig mulig, da arkitekten Peter Kjær og hans hustru Anann O'Brien købte et lille hus, der stod til nedrivning i en haveforening. Med stor hjælp fra venner, familie og naboer har Peter formået at bygge huset selv ud fra sine egne tegninger. En særdeles lærerig proces, han har taget med sig i sit arbejde som selvstændig boligarkitekt.

I en haveforening, hvor grundene er små og naboerne er tæt på, passer familiens træhus perfekt ind, og det er lykkedes Peter at skabe et hus, der både er lyst og luftigt, og med en synlig loftkonstruktion i alrummet, der tager pusten fra en hver arkitektur-nørd.

det selvbyggede hus udefra — Udvendigt er huset beklædt med Kebony-brædder. Det er fyrretræ, der har fået en svanemærket trykimprægnering. I Norge har man forsket i, hvad det er, der gør, at træ rådner. Hvis man kigger på let træ under et mikroskop, kan man se, at der er en masse sugerør, og når der kommer fugt ind i dem, begynder træet at rådne. Ved at presse et restprodukt fra sukkerproduktion ind i træet kan man fylde sugerørene ud, og på den måde vil det føles som hårdt træ. Det er en beklædning, som ikke skal behandles, og det er den heller ikke blevet i de syv år, familien har boet i huset.

Kort om byggeriet

Projektet: Huset ligger på en 400 m2 stor grund i en haveforening i Københavns Sydhavn. Peter har selv tegnet huset og bygget det med hjælp fra venner, familie og naboer.
Proces: Det tog ni måneder at bygge huset. I mellemtiden boede familien hos naboen.
Materialer indvendigt: Gulvet, der løber igennem hele huset, er et slebet terrændæk i beton, alle vægge er beklædt med rupløjede tagbrædder, som har fået en hvid maling. Akustikloftet er af hvidmalet krydsfiner, mens den åbne tagkonstruktion i alrummet er af bjælker i eg.
Materialer udvendigt: Huset er beklædt med Kebony brædder, der er FSC-certificeret fyrretræ, som har fået en behandling, der ændrer træets celler, så det er lige så holdbart som hårdttræ. Vinduer og foldedøre er af egetræ, mens taget er beklædt med tagpap, og tagrender og nedløb er i zink.
Pris: Huset har kostet 1,3 mio. kr. Familien har sparet meget ved, at de selv kunne tegne og bygge huset.

arkitekttegnet hus udefra, med terrasse og solstole — Huset er åbent, og man kan gå ind og ud uden besvær. Bedet i forgrunden er afgrænset med nogle pinde, som Anann har fundet, og lige nu er den vilde gulerod ved at blomstre.

Det betongulv, der løber igennem hele huset, er terrændækket, som er slebet. Princippet var at skrælle gulvet af. Til gengæld har cementen fået noget pigment, og parret har selv valgt de sten, man kan se i gulvet.

Køkkenet er fra IKEA, men med specialfremstillede fronter. Familiens nabo er snedker, og han har lavet fronterne i egetræ, så de matcher de andre elementer i huset. Grebet er et helt almindeligt bøjlegreb, mens bordpladen er af stål og meget praktisk.

Familien flytter ind

Haveforeningen, der ligger i Københavns Sydhavn, er siden 1948 blevet brugt til helårsbeboelse. Det flød med byggematerialer i Københavns gader, da man ryddede op efter anden verdenskrig, og de materialer fandt vej ud i haveforeningen. Det oprindelige hus på familiens grund var kun 10 kvadratmeter og bygget af genbrugte mursten fra verdenskrigens ruiner. Efterfølgende blev der bygget til af flere omgange. Huset var i meget dårlig stand og nærmest ikke beboeligt.

– Huset var solgt til nedrivning, og den eneste varmekilde var en masseovn, som var revnet, så der kom røg ud i stuen, når man tændte op. Men vi købte en masse brænde, hev det værste våde isolering ud og lagde en presenning på taget, fortæller Peter.

Peter arbejdede fuldtid på en tegnestue, mens de boede i det lille hus, så han sad oppe om aftenen og tegnede deres nye hus. Foråret efter gik de i gang med at bygge. Den lille familie, der på det tidspunkt bestod af Peter, Anann og deres ældste søn, Elliot, boede i det nedrivningsparate hus i et halvt år - fra om sommeren og hen over vinteren, før de begyndte at rive ned og startede byggeriet af deres nye hus.

– Da vi skulle bygge, flyttede vi over til naboerne, som havde en skurvogn ved siden af deres hus, der var indrettet til beboelse. Og så boede vi hos dem, mens vi byggede i ni måneder. Det var lige gennem hækken fra byggepladsen.

Haven er Ananns domæne, og hun er meget passioneret omkring natur og planter. Her sidder hun ved et bed med pæoner i forhaven. Det store træ er en hvidtjørn.

Med værktøjet i egen hånd

Peter var ikke helt færdig med at tegne huset, da de gik i gang med at bygge, og tegningerne var derfor ikke præcise nok til, at de kunne lave et udbud til håndværkerne. I stedet besluttede de sig for at gribe værktøjet selv og gå i gang med byggeriet med hjælp fra venner, familie og naboer. Peter kunne herved tage beslutningerne henad vejen og komme tættere på processen og håndværket.

At bygge selv kom dog ikke helt uden udfordringer, og der var særligt to ting, som var udfordrende for Peter. For det første var det svært at holde overblik over flowet, når han både skulle bygge og planlægge. Så Peter sad oppe om aftenen for at planlægge morgendagen og bestille materialer hjem.

– Hvis man er ude i god tid, kan man forhandle eller købe mange materialer på én gang og få en bedre pris. Det var lidt ad hoc for os. Og så er der en Stark 24-7 tæt på, som var sidste udvej.

For det andet måtte Peter erkende, at det er meget hårdt fysisk at bygge et helt hus.

– Der lærte jeg også noget fra den anden side af byggebranchen, hvor jeg normalt ikke selv er. At lære, hvad der skal til for at dine tegninger bliver til virkelighed, giver en dybere forståelse af håndværket. Det er helt sikkert noget, jeg har lært og brugt, da jeg startede min egen tegnestue.

Trods udfordringer vil Peter alligevel anbefale, at man kaster sig ud i at bygge selv. Dog er det vigtigt at have mennesker med erfaring omkring sig, så man kan lære af dem.

På forældrenes badeværelse kan man ligge i badekarret og kigge op på himlen gennem ovenlysvinduet. Badeværelset er ikke mange kvadratmeter, men med højt til loftet og masser af lys føles det luftigt.

Huset har nogle små værelse på omkring otte kvadratmeter, men i og med at der er højt til loftet, har familien mulighed for at bygge op og udnytte kubikmeterne.

Skydedørene i huset har Peter selv lavet af krydsfiner, der er er behandlet med laserende maling.

Materialerne bestemte formen

Der var bestemt også fordele ved, at arkitekten og håndværkeren var en og samme person. En af de store fordele for Peter var, at han kunne lade materialerne bestemme, hvordan huset i sidste ende skulle blive. Her kunne han helt lavpraktisk kigge på, hvordan de forskellige materialers mål kunne passe sammen og gå op i hinanden.

–Jeg tror, at jeg er meget matematisk i den måde, jeg tænker bygninger på, og helt fra begyndelsen havde jeg fokus på at få de forskellige størrelser til at passe sammen. Det betyder, at der er nogle størrelser i huset, som er baseret på byggematerialet. Jeg har fundet det bræt, som huset skulle beklædes med indvendigt, og det bræt, det skulle beklædes med udvendigt, og så har jeg fundet ud af, hvor mange brædder der skal til, før det hele går op. Vinduernes placering er også bestemt ved, at jeg har talt, hvor mange brædder der skulle være imellem de to vinduer. Det har jeg nørdet meget, siger Peter.

Med dét udgangspunkt kunne Peter hvile i, at logikken og matematikken bestemte de specifikke mål.

– Det er ligesom et musikstykke. Det er rytmen i det hele. For mig giver materialet nogle regler, og hvis man bygger med en mursten, så er det en anden matematik, fordi mursten også har nogle bestemte mål. Så det er sådan nogle ting, man kan læne sig tilbage og slappe af i – det er logikken, der bestemmer.

Ifølge Peter Kjær skal man huske akustikken, når man bygger nyt, da det har en stor betydning for, om huset er rart at være i. Derfor består loftet af akustikpaneler bestående af lameller af krydsfiner, der ligger ovenpå filt. Bagved filten er der isolering. Det er mellemrummene mellem krydsfineren, der regulerer akustikken.

Peter har prioriteret at bruge penge på egetræet i den synlige konstruktion i alrummet. Til gengæld har han i samarbejde med en ingeniør beregnet, hvordan han kunne lave det så spinkelt som muligt. Konstruktionen bærer loftet og ”lyskassen”, som sørger for at lukke en masse lys ind i huset.

Lys og ærlige konstruktioner

Da haveforeningens grunde er relativt små, ligger husene meget tæt. For at få så meget lys og luft ind i huset som muligt, var det derfor vigtigt at placere huset korrekt på grunden. Huset er disponeret som et stort T, hvor alle værelser og badeværelser ligger som en ryg ud mod nordøst. Alrummet stikker ud fra ryggen og minder om en pavillon, der kan åbnes til alle sider. På den ene side af pavillonen er der en morgen- og formiddagshave, og på den anden side er der en aftenhave.

For at tilpasse huset til den lille grund har Peter tegnet huset med et valmet tag på alle sider, så der ikke er nogle høje gavle mod naboerne. Samtidig har han sørget for, at der kommer lys ind fra tidlig morgen til sen aften – også om vinteren, og det er takket være den helt særlige ”lyskasse” ovenpå alrummet.

– Når solen står lavt om vinteren, er den kun 11 grader over horisonten, når den er højest på himlen, og den kommer næsten ikke op over naboens tag. Så der får man ikke så meget sollys ind gennem de almindelige vinduer.

Derfor har han udstyret alrummet med en ”lyskasse” i toppen af det høje loft. Vinduesbåndene fanger den lave sol, selv på en vinterdag. Et almindeligt ovenlys vil ikke fange den direkte vintersol på samme måde, men de er gode til indirekte lys og til at lufte ud.

For at holde lyskassen oppe har det krævet en særlig loftkonstruktion, som Peter har valgt at blotlægge.

– Jeg kan godt lide, at man kan se, hvordan huset er bygget, og hvad det er, der holder huset sammen, og det er også der, jeg har brugt de fornemmeste materialer. Jeg har brugt egetræ, som også er meget stærkt, så det har betydet, at jeg kunne bruge mindre af det. Det er forholdsvis spinkelt egetræ, og det er simpelthen dét, der holder huset – det er slet ikke til pynt, konkluderer Peter.

Læs mere om, hvordan Peter arbejder med loftet som en del af arkitekturen her.