Boligreportage

Det fleksible typehus

Fremtidens arkitekttegnede hus skal naturligvis være bæredygtigt, men hvad indebærer det egentlig? For arkitekt Julie Reinau handler det blandt andet om at skabe boliger af langtidsholdbare og genanvendelige materialer i en form, som kan tilpasses forskellige behov og forskellige mennesker. Kig med indenfor i hendes nye "typehuskoncept" Outside In Housing.

Af: Lene Lykke Hovmand

Foto: Andreas Mikkel Hansen

Solen kaster diagonale skygger på trægulvet og varmer den sten op, der ligesom i et japansk hus ligger som en trædesten imellem to niveauer. Der er ikke noget ved den varme stemning i huset eller ved detaljegraden i træarbejdet, der signalerer typehus. Det er alligevel et ord, som arkitekt Julie Reinau tager sig selv i at bruge igen og igen, når hun skal beskrive huset, som er en prototype på et koncept, hun sammen med sin partner, Mads Reinau, har udviklet på løbende igennem ti år.

Outside In Housing hedder konceptet, og det er et typehus forstået på den måde, at det et byggesystem, hvor huset bliver opført udefra som en ramme, hvorefter man kan arbejde med det indvendige. Der er dog ikke tale om et præfabrikeret modulsystem, men om at konceptet bliver tilpasset til den specifikke beliggenhed og til den familie, der skal bo i huset, så nærmere på typehus kommer vi altså ikke.

”For mig er Outside In Housing interessant, fordi det både handler om at skabe arkitektur og rum og samtidig om at skabe et system, som bliver leveret på grunden og kan monteres på fire-fem dage,” fortæller Julie Reinau fra det solbeskinnede atrium i prototypen, som nu er hendes og familiens sommerhus.

Julie Reinau er arkitekt og har tegnet sit sommerhus ved Sjællands Odde som en prototype på et koncept, hun har arbejdet på i cirka ti år. Konceptet hedder Outside In Housing og handler om at kunne bygge fleksibelt og bæredygtigt.

Og lige her ved Sjællands Oddes kyst er udstykningerne ned imod stranden typisk smalle og lange, og så handler det om at få så meget som muligt ud af beliggenheden.

”For mig har det handlet om, hvordan vi kunne få udsigten til havet helt ned til husets bagerste rum, så man også kan få glæde af den derfra,” fortæller hun og kigger igennem en åben skydedør, der fører ind til en gang og en lille stue i åben forbindelse med køkkenet. Fra stuen kan man kigge tilbage den modsatte vej og se igennem atriummet og stuen, som har glasfacader på tre sider.

Selvom atriummet er et uderum, er det på en måde husets hjerte. Med skydedøre, der kan åbnes på tre sider, bliver forskellen imellem inde og ude udvisket, og der er stort set altid læ her omgivet af bygningen og et skærmende hegn. Terrassen fortsætter langs husets side, så havemøblerne bliver rykket rundt alt afhængig af sol, vind og vejr.

Køkkenet har Julie og Mads Reinau selv tegnet, og det er placeret, så det danner bro imellem stuen og den mere tilbagetrukne del af huset. Når glasdørene skydes til side, går køkkenet i ét med gårdhaven og bliver nærmest til et udekøkken.

Fakta om projektet

Projektet: Sommerhuset har arkitekt Julie Reinau tegnet til sig selv og sin familie, og det er en prototype på hendes ”typehuskoncept” Outside in Housing. Idéen med konceptet er at levere en solid, prædesignet ramme af stålelementer, som er boltet sammen og kan skilles ad og genanvendes.
Proces: Huset bygges udefra og indfanger uderummet. Elementerne bliver leveret på grunden og kan monteres på fire-fem dage. Der er ingen bærende indervægge i huset, så det er muligt at ændre på planløsningen til forskellige tider og behov. Huset her står på et punktfundament og bliver opvarmet via de store glasfacader og af en luft til vand-varmepumpe.
Materialer: Fundamentet og den bærende konstruktion er af stål, og vægge, lofter, gulve samt indbygget inventar er af douglasgran. På badeværelserne er der brugt fliser lavet af restmaterialer fra produktion af tegl.
Pris: Den samlede projektpris for sommerhuset er 3,5-4 mio. kr.

Fronterne på køkkenet er i douglasgran og danner sammen med den nøgne væg i samme materiale en rolig bagvæg imod de åbne rum omkring køkkenet. Bordpladen er udført i poleret stål, som danner kontrast til træets varme toner.

Langs husets ene side er det samme materiale, douglasgran, ført igennem på både gulv, væg og loft, så det danner en fold og skaber en tryg ryg i boligen. Julie Reinau har arbejdet med at minimere antallet af kvadratmeter til gangarealer, og i køkkenet er gangen dermed en del af køkkenets arbejdsrum.

I den lille gang imellem køkken og opholdsrum gemmer et indbygget skab både på eltavle, køleskab, vaskemaskine og skabe til opbevaring. Den lille siddeniche i midten bliver flittigt brugt, og derfra kan man følge med i, hvad der foregår i køkken, atrium og stue.

Hvor husets ene side er præget af transparens, har Julie Reinau tegnet huset med en lukket væg på den modsatte side for at give det en ”ryg”, som skaber tryghed og modspil til de mange åbne glasflader. Den retning på huset har hun understreget yderligere ved at bruge det samme materiale på gulv, væg og loft, så det danner en foldning omkring rummene.

Et væsentligt bæredygtigt aspekt ved huset er, at det står på et punktfundament. Det betyder, at der er rørt så lidt som muligt ved jorden på grunden, hvilket ofte er et overset parameter i samtalen om klimabelastning og boligbyggeri. Der er brugt et minimum af forskellige materialer med stål og træ som de dominerende. Begge dele materialer, som kan genanvendes ved ombygning af huset eller til nye projekter.

Husets langside i sort stål udgør ryggen i boligen og danner kontrast til glaspartierne på de øvrige sider. Her kan man se, at huset er placeret på et punktfundament, hvilket er en klimavenlig løsning, fordi man undgår at bruge beton, og fordi det ikke kræver store udgravninger og flytning af jord. Husets hævede placering sikrer samtidig, at man kan se havet fra en siddende position i boligens opholdsrum, og som bonus giver punktfundamentet plads til overdækket opbevaring af familiens kajakker.

”Jeg synes, at stål kan rigtig meget arkitektonisk og rumligt, og så kan det lave nogle spænd, der giver mulighed for nogle meget brede og åbne facadepartier, så kan vi skabe rum som her, hvor inde og ude smelter sammen, fordi der ikke er bærende vægge eller søjler. Det er hele den arkitektoniske fortælling, at der ligger rum på rum på rum, og at ligegyldigt om jeg er indenfor eller udenfor, så har jeg en følelse af at sidde i naturen,” fortæller Julie Reinau.

Husets konstruktion består af stålelementer, som er boltet sammen og nemt kan skilles ad igen. Systemet er fleksibelt, hvis huset skal udvides eller bygges om, og ellers kan stålet genanvendes til andre projekter. Der er ingen bærende vægge inden i selve huset.

De store glasfacader med trelagsglas bidrager til en naturlig opvarmning af huset, og da hvert tredje parti er en skydedør, er det nemt at ventilere huset og få et godt indeklima.

Noget af det, der især har overrasket arkitekten positivt ved huset, er de konstant foranderlige spejlinger og farvespil i glasfacaderne. Og så har Julie Reinau og hendes partner Mads, som er arkitekt og ingeniør taget sig rigtig god tid til at vælge materialerne til interiøret og til at vælge de rigtige tekniske løsninger sammen med håndværkerne – gerne løsninger, der afslører både byggemetoder og kvaliteten af materialerne.

Med de mange store glasfacader er husets udtryk aldrig ens. Et af Julie Reinaus favorittidspunkter er skumringen, hvor vinduerne spejler himlens orange og pink toner.

Fra husets bagerste rum kan man kigge igennem de transparente rum helt ud til havet. Trædestenen i gangen er inspireret af en japansk tradition for at bruge en rå sten som overgang imellem inde og ude.

”Vi har brugt rigtig meget træ. Både for at skabe en balance imellem træet, som giver blødhed, og stålet, som er et hårdt materiale, men også for at spille på kontrasten imellem inde og ude, sådan at når du kommer ind, så får du en stor krammer af det her varme materiale. Og så synes vi også bare, at det er enormt flot og rart at være i,” fortæller Julie Reinau.