Arkitektens råd til træhuset

I den ombyggede lade, hvor Hanne Lind-Bonderup både bor og har tegnestue sammen med sin mand, er træ et gennemgående element – ikke bare i den synlige konstruktion, men også i form af møbler samt vægge og lofter i krydsfiner.

– Det er i høj grad træet, som er med til at skabe identiteten, for i stue, soverum og i tegnestuen har vi krydsfiner på både vægge og lofter, og den synlige trækonstruktion er også med til at giver karakter, fortæller hun.

Hanne Lind-Bonderup har tegnet huse i mange forskellige materialer, men noget af det, hun fremhæver ved træhuse, er, at de ændrer sig og får karakter med årene. I sit eget hus sætter hun pris på, at træets farve og struktur er med til at give rummet stemning og identitet. 

– Krydsfineren er med til at gøre det rart og hyggeligt at være her – også med seks meter til kip. Vi betragter vores hjem som et eksperimentarium og er sådan nogen, som kan finde på lige at sætte hæfteklammer i krydsfineren, fordi vi skal have en planche op. Og det er så robust det materiale, at du ikke kan se det, når du fjerner hæfteklammerne igen. Jeg tror, at vi har seks træsorter herhjemme, og de spiller fint sammen. Man skal ikke være bange for at blande flere træsorter i træhuset eller i det hele taget. 

Her får du Hanne Lind-Bonderups 7 råd til træhuset. 

Træ er som materiale i sig selv lydabsorberende, og jeg har f.eks. tegnet et sommerhus i træ, hvor gulve, vægge og lofter er i træ, men hvor vi slet ikke har lavet nogen former for lydabsorbering. Alligevel er der en fin lyd, så det kan godt lade sig gøre. 

Man må godt fornemme, at man er i et højloftet rum, men det skal ikke ødelægge samtalen, hvis der er gæster. Der vil altid være nogle naturlige samlinger i træet, som bryder lyden, men ellers kan man tilføre lister eller lameller for at føre lyden i forskellige retninger. Det kender vi fra gamle sommerhuse, hvor der er listebeklædning på vægge og lofter. Der er som regel god akustik. 
 

En villa eller et sommerhus er typisk bygget med en trækonstruktion, og dernæst skal du tænke over, hvilken facadeisolering der skal anvendes. Skal det være glasuld, eller skal er det være træuld, så du får et komplet træhus? Der findes flere og flere nye, bæredygtige muligheder, så dem synes jeg, man skal overveje. 

Når man arbejder med plader af træ til vægbeklædning, f.eks. birke- eller ahornfineret krydsfiner, kan man som dygtig håndværker skære meget præcist og lave nogle flotte samlinger. Dermed kan man undgå at skulle spartle, som hvis man bruger plader af gips, som ikke kan skæres præcist. Bruger du gips, skal du spartle, slibe, sætte væv op og male op til tre gange, og måske skal malingen friskes op efter fem-seks år. Desuden skal du sætte fodlister op og måske også lister i loftet. Det kan du undgå med træ. 

Dine vægge og elementer i træ kan du med mellemrum rengøre med støvsugeren eller med en klud, men det kræver ikke så meget. Et helt praktisk råd er, at hvis du bruger krydsfiner, er det altid godt med slibning inden montering, for overfladen kan godt være lidt ru. 

Når du kører rundt i landskaberne, kan du nogle steder se en masse træhuse fra 70’erne og 80’erne, som er grøn- eller sortmalede og har hvidmalede døre og vinduer. De er uden tvivl hyggelige, men de hvidmalede sternbrædder og de småsprossede vinduer er hårde kontraster imod marehalm, græsser osv. i gyldne og douce farver. 

Det ubehandlede træ falder meget mere ind i naturen og læner sig op ad det, der nu er der. Så medmindre man gerne vil have et meget markant hus, som skiller sig ud i landskabet, så synes jeg, at man, når man vælger at bo i et træhus, skal lade træet stå frem med sin naturlige karakter og farve.