Sanselig arkitekttegnet villa ved søen i Svejbæk

Allerede ved det første møde med arkitekten vidste ejerne, hvad de gerne ville have, men ikke hvordan det skulle se ud. Det, de drømte om, var nemlig ikke et hus af en konkret type eller med et defineret udtryk, det var nærmere en følelse. Deres kommende hjem ved søbredden i Svejbæk skulle først og fremmest give en følelse af ro, fra ankomsten til huset og videre både indenfor og i uderummene. Et konkret ønske havde de dog, og det var, at træ skulle spille en afgørende rolle i missionen om at skabe en tryg og sanselig base.

– Vi ville gerne have et hus i naturlige materialer, som passede ind i omgivelserne og var tro imod dem. Når man er i huset og kigger ud, føles det som om, man er i ét med naturen, siger Pernille Blas Kvorning, som sammen med sin mand, Jeppe Blas Kvorning og deres tre børn har boet i deres nye hjem ved søen i halvandet år.

Overdækket vindfang i mørkt træ med lameller i egetræ — Foran hoveddøren er der et overdækket vindfang med et lille vindue med lameller i egetræ, der som et lidt drillende element lukker lyset ind, men ikke afslører udsigten til vandet.

Fakta om projektet

Familien fik: Helårshus i træ med forskudte bygningskroppe og højder. Huset er på 200 kvadratmeter og har en stor træterrasse og to afskærmede gårdrum. Familien består af far, mor og tre børn på henholdsvis 17, 15 og 10 år.
Arkitekt: Allan Lorenzen, Tegnestuen Lorenzen
Havearkitekt: Tor Haddeland, Designhaver
Materialer udvendigt: Alle facader er beklædt med bejdset douglasgran. Vinduer og lameller er i egetræ. Terrassen mod søen er af douglasgran, og i gårdrummene er der en belægning af in situ-støbt beton med organisk formet afgrænsning. Inddækningen mod tag er tombak.
Materialer indvendigt: Til gulve, lofter, en god del af væggene og til indbygget inventar i huset er der anvendt douglasgran. På badeværelserne er der brugt Vals Quartzite.

Arkitekten bag huset, Allan Lorenzen, har med udgangspunkt i parrets ønsker haft fokus på naturlige materialer og på at tegne et hus, der følger naturens rytme og bevægelser. Fordi huset ligger på en lille bakke, består det således af tre forskudte bygningskroppe, som med deres forskellige højder følger hældningen i terrænet. Til facaderne og terrassedækket er der brugt douglasgran og eg, som i princippet kunne stamme fra den omkringliggende skov.

– Vi har nærmest bygget huset, som om det var en plante, vi har vandet, og så kom det op af jorden, siger Allan Lorenzen med et smil. For ham har træet og de naturlige materialer den kvalitet, at de skaber tryghed.

– Du kan aflæse dem. Alt er, hvad det foregiver at være, og det er trygt for sanserne. Du kan godt overgive dig og slappe af, siger han videre.

Terrasse i douglasgran i flere niveauer — Det var et ønske fra ejerne at få et hus med nærhed til naturen i form af både naturlige materialer og sammenhæng mellem inde- og uderum. Det er de gennemgående gulv til loft-vinduer og skydedøre i husets centrale rum med til at sikre. Udenfor er der anlagt en terrasse af douglasgran i flere niveauer, som følger skråningen ned mod søbredden.

For at forstærke sammenhængen med den omgivende natur har Pernille og Jeppe Blas Kvorning med hjælp fra havearkitekt Tor Haddeland fået skabt en beplantning, der på én gang tager afsæt i de arkitektoniske linjer og i den eksisterende flora. Ved ankomsten til huset har havearkitekten tegnet en trappe med lave, asymmetriske trin, der på underspillet vis følger terrænet og med tiden vil få karakter af en skovsti, når beplantningen omkring den vokser sig højere. Langs indkørslen er der fremfor lige linjer og kanter af sten skabt en bugtende afgrænsning imellem vejens løse belægning og beplantningen i siderne, hvor blandt andet eg, el og elefantgræs udvisker skellet imellem grunden og skovbrynet.

Assymetrisk betontrappe i indgang til villa — Fra indkørslen fører en asymmetrisk betontrappe op til indgangen. Med tiden vil planter og buske omkring trappen vokse sig høje, og ankomsten vil føles som at gå ad en lille skovsti. Havearkitekten har udvalgt planter, som tilsammen udgør en naturlig og harmonisk helhed. Her er der blandt andet plantet amelanchier laevis, som i hans øjne er en enkel og underspillet plante, som er meget smuk og sirlig, når man kigger nærmere på dens blade. Den har fine, hvide blomster om foråret, før den får blade, og står også smukt om vinteren.

Når man kommer op til huset, ved man sandsynligvis, at der er en sø lige på den anden side, men man ser den ikke lige med det første. Ankomsten er nemlig designet med en overraskelseseffekt i flere trin efter japansk inspiration. Kun hvis du stikker hovedet omkring hushjørnet og kigger igennem en afskærmet gårdhave, kan du se vandet. Går du derimod direkte ind i entréen, bliver dit blik med det samme fanget af udsigten over søen, som er fint rammet ind af de enkle arkitektoniske linjer, og når du bevæger dig længere ind i huset og ned ad trinene til det åbne køkken-alrum, folder udsigten sig ud i panoramaformat.

– Vi er så glade for rummet. Vi kan se skovbrynet på den anden side af søen, og alle årstider fylder vores stue. Så er det lysegrønt, og så er det ildrødt. Det føles som at være i sommerhus hele året, fortæller Pernille Blas Kvorning.

Entré beklædt i lyst douglasgran med udsigt til søbredden — Entreen, som er oplyst igennem åbne forbindelser til flere plan samt af ovenlysvinduer, er beklædt i lys douglasgran på både gulv, vægge og loft. Træet rammer udsigten til søen smukt ind.

Køkken-alrum med rundt spisebord og gulve i douglasgran — Fra køkken-alrummet er der adgang til terrassen mod søen på den ene side og til en mere introvert gårdhave på den anden side. Væggene er malet i en lys gråtone, gentle whisper fra Jotun. Farven er valgt til at matche træet, og den skifter meget fint udtryk afhængig af lysindfaldet og vejret. En indbygget reol og pejs bryder den enkle flade. Gulvene i douglasgran er fra Dinesen.

Rolig stue med stor sofa og gulve i douglasgran — Stuen ønskede Pernille og Jeppe skulle være forholdsvis lille for at få et hyggeligt og trygt rum til samvær og afslapning. Billederne på væggen er tekstilkunst lavet af designer Sara Emilie Terp.

Bred siddeniche med udsigt til sø — I vinduet er der lavet en ekstra bred siddeniche, som børnene er vilde med at sidde i – især fordi man kan trække et gardin for og få en huleeffekt, samtidig med at man er tæt på familien. Der er indbyggede skuffer og hylder omkring nichen.

Køkken i douglasgran med høje skabe — Køkkenet er udført i douglasgran og danner en diskret bagvæg over for udsigten til søen. Vinskabet er gemt væk i højskabene, og ligesådan er ovnen placeret på traditionel vis under køkkenbordshøjde, så heller ikke den skaber støj for øjet midt i køkkenets rolige udtryk. Vasken er, ligesom pendlen fra Anour ovenover, i bruneret messing.

Køkken med endevæg i mørkbejdset fyr — For at skabe en kontrast til de store, lyse flader i køkken-alrummet er endevæggen i mørkbejdset fyr. Det er samtidig med til at skabe sammenhæng med uderummet, som har facade i samme materiale. Fra køkkendøren er der udgang til en terrasse med spiseplads og aftensol.

Parret har ikke tidligere prøvet at få tegnet og bygget et hus med hjælp fra en arkitekt, og de er ovenud tilfredse med processen. De har følt sig godt holdt i hånden og er samtidig blevet tilpas udfordret af arkitekten, fortæller Jeppe Blas Kvorning:

– Når man gerne vil bygge sit drømmehus, har man alle mulige tanker og ideer og kan blive inspireret i alle mulige retninger, og der har Allan virkelig holdt os i hånden, for det er ikke vores metier det her. Vi vidste, hvilke stemninger og materialer, vi godt kan lide, men vi bliver også ligesom alle andre inspireret i alle mulige retninger.

Soveværelse med dobbeltseng og udsigt — Fra sengen i forældresoveværelset kan man ikke se plænen nedenfor, men kun vand, og det føles derfor nærmest som at være på en husbåd. Der er lavet en siddeniche foran vinduet, men hvor der i stuen er åbnet helt op, så man er i tæt forbindelse med uderummet, har arkitekten her bevidst gjort vinduet dybere og trukket det længere ind i rummet for at værne om trygheden og roen i soverummet. De brede egetræslameller minder om træernes stammer i haven udenfor og markerer samtidig grænsen imellem inde og ude.

Facade med lameller i egetræ — Træterrassen følger huset fra havesiden hele vejen rundt til vestsiden, hvor der er aftensol og vinduer til teenageværelserne i nederste plan. Øverst skærmer lamellerne i egetræ for indkig til forældrebadeværelset.

Vægge og gulve i granitfliser på badeværelse med lameller i egetræ for vinduet — Ligesom i soveværelset er der i forældrebadeværelset lameller i egetræ for vinduet, men her er lamellerne vinklet, så de på én gang skærmer for blikke udefra og åbner for kigget mod søen. Vægge og gulve er beklædt med granitfliser.

Grønne planter på badeværelset — Sammen med grønne planter og materialer som sten og træ gør det badeværelset til en rolig og sanselig oase.

Arkitekttegnet trappe i fordelingsrummet — I fordelingsrummet mellem entréen og værelserne er der skabt lys og åbenhed med ovenlysvinduer, forskellige loftsniveauer og med en skydedør ind til forældresoveværelset, som giver en flydende overgang. Der gemmer sig indbyggede skabe langs hele væggen i venstre side, og i højre side er der en dør ind til den yngste datters værelse.

Arkitekttegnet skydedør til soveværelse — Kig til soveværelset fra gangen. Skydedøren gør det muligt at åbne helt op, så der er god forbindelse imellem værelsesfløjen og entréen. Lysindfaldet fra det store vindue er en del af dekorationen af rummet.

Den vigtigste læring for parret har været, at det er fravalgene, der gør den største forskel, fortæller Jeppe Blas Kvorning:

– Man skal være tro mod det, man vil, men også være modig, og det bliver du, når du har arkitekten med hele vejen. Så tør du vælge massive træbordplader, som bestemt ikke er vedligeholdelsesfrie, og du tør at fylde så meget træ ind, som vi har gjort, selvom folk måske vil sige: Hvem skal vaske alle de gulve?

Dør uden dørkarme — Fravalget af dørkarme understreger den arkitektoniske enkelhed og fremhæver mønstrene i træet.

Arkitekttegnet kontor med kombination af lyse og mørkbejdsede vægge i douglasgran — På kontoret er der en kombination af lyse og mørkbejdsede vægge i douglasgran, som giver rummet en rolig atmosfære, som ikke bliver mørk takket være de gennemgående ovenlysvinduer.

Skydedør ind til alkove på kontor med lyse og mørkbejdsede vægge — Skydedøren skjuler en alkove, som kan bruges til både afslapning og til overnattende gæster. Når skydedøren er lukket, fungerer indhakket som en siddeniche.

Halvandet år efter familien flyttede ind, dufter der stadig af træ i huset, især når gulvene er nyvaskede. Det taler til sanserne, fortæller arkitekt Allan Lorenzen:

– Vi ville gerne vække sanserne, men mængden af indtryk skal også begrænses og fokus være på det rigtige. Et godt råd er at lave en grundig analyse i begyndelsen af, hvad stedet allerede er. Derfra kan man så beslutte, hvad man gerne vil, og så er kunsten at holde balancen imellem at være ivrig og at holde igen og underspille det en smule, så stedet får lov at stå frem, og man er tro mod naturen.

– Vi fandt ret tidligt i processen ud af, hvor vigtigt det er, at man bygger for sig selv og ikke for andre, tilføjer Jeppe Blas Kvorning.

– Jeg er glad for, at vi ikke gik på kompromis med noget, men blev hjulpet til at være modige og tage de beslutninger som kildede lidt i maven. Alt det gør, at huset kan, hvad det kan i dag.