Nyt liv til gamle arkitekturperler

Villaen her er tegnet i begyndelsen af 1960’erne – en tid, hvor danske arkitekter i stigende grad arbejdede med lys, udsigt og en tættere forbindelse mellem hus og landskab.
De første streger til huset blev slået af Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert – arkitekterne bag blandt andet Louisiana. Men det oprindelige projekt blev dog aldrig realiseret. I stedet blev byggeopgaven overdraget til de unge arkitekter Poul Erik Thyrring og Gert Edstrand, som med afsæt i det første oplæg – og med fint blik for både terræn og udsigt videreudviklede huset.

Mere end 50 år senere var huset klar til en nænsom opdatering. Arkitekt Rasmus Skaarup fra 2r arkitekter blev inviteret med i processen, og moderniserede huset med respekt for både materialer og arkitektonisk udtryk.

Facaden mod haven er nænsomt omformet, og vinduesbåndet forlænget og tilpasset, så lyset får endnu bedre fat i boligens indre. Den tidligere garage er inddraget og forvandlet til et lyst kontor, hvor dagslyset strømmer ind over arbejdsbordet – og giver plads til fordybelse med frit kig til det grønne.

Også entréen er nytænkt. En ny skydedør i glas trækker landskabet helt ind i huset og skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude, allerede i det øjeblik man træder indenfor.

Denne villa fra 1970 er tegnet af Friis & Moltke, som i disse år arbejdede med enkle former, robuste materialer og stor omtanke for hverdagslivet. Tegl, beton og præcise proportioner er bærende elementer i huset, der ligger højt i landskabet med udsigt over Aarhusbugten.

Den røde tegl er brugt konsekvent både ude og inde, og sammen med de synlige betonelementer og den enkle rumopdeling får villaen det nøgterne udtryk uden pynt og dikkedarer, som kendetegner Friis & Moltkes tidlige arbejder.

Da en ny familie overtog huset, ønskede de en renovering med respekt for dets arkitektoniske udgangspunkt og bad arkitekt Sebastian Schroers fra Ardess stå for opgaven. Mod vandsiden er der tilføjet en mindre tilbygning på 20 m², muret i genbrugstegl, som er nøje udvalgt til at matche det oprindelige murværk. Samtidig er hele huset fuget om, så facaden fremstår mere ensartet.

Indvendigt er køkkenet opdateret med snedkerlavede elementer i eg og messing, der spiller godt sammen med husets øvrige materialer. Også haven og solgården er gentænkt, så uderummene føjer sig naturligt til husets linjer og materialer.

I Holte ligger en villa, der skiller sig markant ud fra mange af 1950’ernes modernistiske enfamiliehuse. Huset blev opført i 1958 og tegnet af arkitekt Børge Rammeskow til en fabrikant, der ønskede sig et hus ud over det sædvanlige.
Her er alle de klassiske modernistiske træk til stede: den hvidpudset facade, det flad tag og de store vinduespartier, der åbner boligen mod haven. Men i stedet for at holde sig til det stringente og stramme, tilføjede Rammeskow en særlig stoflighed med facadepartier i brudfliser og kampesten.

Indvendigt er der også kælet for de arkitektoniske detaljer med skiftende niveauer og en markant materialepalet, hvor limtræsbjælker, teakdetaljer og rustikke, murede søjler giver huset en næsten grotteagtig stemning.

I 2021 overtog en ny familie huset, og de ønskede at bevare den særlige stemning. Arkitekt Ulla Andersen var tovholder på renoveringen og hun har med nænsom hånd tilpasset huset, så det i dag fungerer optimalt for en moderne børnefamilie.
Planløsningen er ændret, så der nu er en bedre opdeling mellem børne- og voksenafdeling, og køkkenet er flyttet, så der er bedre kontakt til haven.

Pejsestuen er stadig husets mest bemærkelsesværdige rum med et spektakulært marmorgulv, markante murede søjler i facaden og et forsænket pejseområde. Her er det meste bevaret – også den indbyggede biblioteksreol, der skærmer og skaber intimitet foran pejsen.

Villaen her er tegnet i 1965 af Friis & Moltke – på et tidspunkt, hvor tegnestuen arbejdede med en enkel og mere geometrisk arkitektur. Her er det ikke mursten og beton, der dominerer, men hvide, pudsede volumener og skarpe linjer, der spiller sammen som flader og skiver i landskabet. Knud Friis tegnede selv en tilbygning til huset i 1995 – flere år efter partneren Elmar Moltkes død.

Senere er huset blevet nænsomt ombygget af arkitekt Lasse Manshaus, som blandt andet har gentænkt køkkenet. En væg er fjernet, og det lange køkkenbord er nu trukket ud langs den østvendte væg, så rummet fyldes med det skønnest morgenlys. 

Med inspiration fra de modernistiske arkitekters helt særlige farveforståelse, har Lasse Manshaus fyldt villaen med farver, der fremhæver den enkle arkitektur. Væggene er malet i klare nuancer, der både understøtter rummenes funktion og fremhæver husets enkle, geometriske formsprog.

Også materialerne er nøje udvalgt: Loftets egetræslameller dæmper lyden og tilfører varme til de ellers lyse og lette rum. I glasstuen er der loft til kip og generøst lysindfald fra flere sider, hvilket bringer naturen tæt på – uanset vejr og årstid.
 

Da arkitekt Halldor Gunnløgsson tegnede denne villa i Skodsborg i 1950, lagde han vægt på proportioner, dagslys og enkle materialer. Mere end 70 år senere står huset stadig som et helstøbt eksempel på dansk modernisme – nu nænsomt opdateret til nutidens energikrav og moderne familieliv.

Renoveringen er udført af Rasmus Skaarup fra 2r arkitekter i tæt samarbejde med boligens ejere. Målet var at forny uden at ændre husets karakter: at forbedre funktion og komfort, men samtidig fastholde de oprindelige kvaliteter. Derfor er der ikke bygget til eller om, men snarere genskabt og forfinet.

Energioptimeringen har spillet en central rolle. Terrændækket er udgravet og efterisoleret, vinduerne er udskiftet til trelags termoruder, og en ny luft-til-vand-varmepumpe står for opvarmningen. 

Indvendigt er huset opdateret med nye arkitekttegnede løsninger, bl.a. køkken, badeværelse og walk-in, afstemt efter de oprindelige materialer med sortmalede bjælker, hvide vægge og præcise detaljer. Køkkenets sort-hvide kontraster tager afsæt i Gunnløgssons snedkerløsninger, men er tilpasset nutidens behov.

Udvendigt ser huset ud da det blev bygget i 1950'erne med sort træværk og hvidpudsede facader. De store vinduespartier og skydedøre trækker dagslys og udsigt helt ind i rummene og skaber en glidende overgang til det grønne haveanlæg.

Denne villa nord for København er tegnet af Arne Jacobsen i slutningen af 1920’erne – på et tidspunkt, hvor han selv boede i et traditionelt klunkehjem, men var begyndt at interessere sig for modernismens formsprog. Det er et af hans tidlige enfamiliehuse, og selvom det adskiller sig fra de ikoniske værker, han senere blev kendt for, afspejler det tydeligt hans grundlæggende tilgang: funktionalitet, helhedstænkning samt en sikker sans for proportioner og detaljer.
 

I dag bor arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg her med sin familie. Da de overtog huset i 2017, var det præget af flere ombygninger fra 1970’erne og 80’erne, og det stod ikke længere klart, hvad der var originalt. Med udgangspunkt i Jacobsens idéer gik Peter i gang med en nænsom, men gennemgribende renovering, som både har genskabt husets karakter og tilførte det nye funktioner.

Udvendigt ligner huset sig selv – mens det indre er transformeret markant, med respekt for både husets historie og fremtid. To tilbygninger – en havestue og en udvidelse af køkkenet – har åbnet huset og skabt ét samlet alrum med køkken, spiseplads og ophold. Hvor der tidligere var små, lukkede rum, er der nu zoner med lys, sammenhæng og fleksibilitet. Samtidig er den oprindelige dagligstue bevaret som et separat og mere afgrænset rum.

Villa Gyldenholm i Gentofte er tegnet i 1933 af arkitekterne Poul Henningsen og Hans Hansen – i en tid, hvor funktionalismen for alvor slog rødder i dansk bolig- og bygningskultur. Selvom PH er mest kendt for sine lamper og tanker om lys, arbejdede han i perioder også som bygningsarkitekt og tegnede boliger med ekstraordinært fokus på funktionalitet og dagslys.

Sammen med kollegaen Hans Hansen skabte han Villa Gyldenholm, hvor netop de principper kommer til udtryk. Her fungerer trappekernen som husets vertikale omdrejningspunkt, der binder de fem forskudte niveauer sammen – et greb, PH ofte benyttede i sine boligprojekter for at skabe bevægelse og sammenhæng på tværs af etagerne.
 

Da huset for nogle år siden fik nye ejere, var det i en energimæssige dårlig forfatning. Det bar samtidig præg af flere usammenhængende ombygninger. I tæt samarbejde med arkitekt Simon Carøe Senius fra STREG arkitekter og Gentofte Kommunes bevaringsarkitekt blev huset restaureret med respekt for både detaljen og helheden.

Vinduerne er blevet udskiftet med specialfremstillede modeller i aluminium, nøje tilpasset de oprindelige proportioner og profiler. Den originale farvepalet er genskabt i samarbejde med Nationalmuseets restureringseksperter, og mange af husets faste snedkerløsninger bl.a. de indbyggede skabe, paneler og døre er enten bevaret eller rekonstrueret.

Indvendigt er planløsningen genskabt, og den centrale trappe blev under hele renoveringen pakket ind og beskyttet, så den i dag fremstår som et originalt, arkitektonisk element. Nye funktioner som køkken og badeværelser er tilføjet uden at bryde med husets arkitektoniske udtryk.