Det kan du få for 2 millioner kroner

Formålet med projektet var at få et sommerhus til en familie, der giver dem maksimal glæde af de flotte omgivelser i skoven.

Arkitekt Jørgen Dahlgaard fortæller om valgene i byggeriet af sommerhuset.

De største poster i projektet var arbejdsløn, anneks, bad, køkken, facade og gulv. Jeg plejer at sige, at håndværkerudgifterne samlet ligger på cirka 16.000 kr./m².

• Anneks 
  Det trak prisen op, at de gerne ville have et anneks, altså et lille adskilt hus fra hovedhuset. For her skulle der installeres varme, trækkes installationer og bygges en ekstra ydervæg, i forhold til hvis det var tilstødende værelser til huset.
• Uforudsete udgifter
  Det viste sig, at der var blød bund på grunden. Det var overraskende, da der ligger flere sommerhuse rundt om. Vi troede derfor, at alt var i orden. Det kostede cirka 130.000 kr. ekstra at få udbedret, ud over husets pris på cirka 2 millioner.

• Shoppebudget fra arkitekten 
  Boligejerne ville have et sommerhus til max 2.000.000 kr. Men deres ønsker ville koste cirka 3.000.000 kr. Allerede i skitsefasen satte jeg mig sammen med mit hold af entreprenører og talte om, hvad der kunne lade sig gøre inden for budgettet, og hvordan vi kunne løse det. Herefter lavede jeg et budget for, hvor mange penge facaden og gulvet måtte koste pr/m², og hvor mange penge køkken og bad måtte koste. Herefter kunne familien så vælge ud fra det.

• Færre kvadratmeter
  Familien gik med til færre kvadratmeter, end de oprindeligt havde tænkt. Antallet af kvadratmeter er altid det, jeg skruer ned for, når prisen på et byggeprojekt skal ned. Her bliver prisen hurtigt mindre, og som arkitekt kan jeg netop mindske gangarealet og udnytte pladsen optimalt. Huset endte således med at blive cirka 35 m² mindre, end familien først havde planlagt.
• Kun ét bad og toilet
  Badeværelset er det dyreste rum i et hus. At de kun valgte at lave ét bad og toilet, har derfor holdt prisen nede. Det betyder så også, at børnene ikke kan gå på toilettet i annekset, men skal hen i hovedhuset.
• Facade i fyrretræ
  Facaden og gulvet er i fyrretræ, der ligger i den billigere ende af træsorter. At de ikke har valgt cedertræ på facader og dyre plankegulve, har derfor holdt prisen nede.

Formålet med projektet var at få opgraderet boligen til et mere moderne og tidssvarende hus med mere og bedre dagslys og samtidig bevare hovedtrækkene i den oprindelige arkitektur. 

Arkitekt Morten Dalsgaard fortæller her om valgene i moderniseringen.

Håndværkerudgifterne er klart de største og er løbet op på cirka 1,8 millioner kr., mens rådgivning ligger på cirka 150.000 kr. Badeværelset er klart husets dyreste rum til en pris på cirka 35.000 – 45.000 kr./m2 

• Gulvvarme
  Familien ville gerne have gulvvarme i hele huset. Det er ret dyrt at lave gulvvarme, fordi hele gulvet skal brydes op, og der skal laves nye indervægge og isolering, så varmen ikke bevæger sig ned i jorden i stedet. Det kan let koste 3.500 – 4.500 kr./m² inkl. nyt gulv. Efter oplyst pris skar familien gulvvarmen ned til de vigtigste rum: de to badeværelser og bryggerset.
• Nye badeværelser 
  Husets to badeværelser blev skiftet. Badeværelset er det dyreste rum at lave i et hus. Er det som et gennemsnitsbadeværelse 5 - 6m² stort, ligger prisen typisk på 35.000-45.000 kr./m²
• Cedertræ
  Huset består, som typehuse altid gør, af en facade af mursten og så en let trækonstruktion. Typisk er der ikke ordentlig isolering under trækonstruktionen, hvorfor det gav god mening at skifte det ud. Til det valgte vi cedertræ, da det er en vedligeholdelsesfri træsort, som patinerer i sølvgrå nuancer. Havde vi valgt en billigere træsort som gran, skulle det males cirka hvert andet år, hvilket i længden ville blive lige så dyrt og mere besværligt.
• Gulve i ask 
  Alle gulve blev skiftet ud til trægulve i ask. Det er en dyrere træsort end fyrretræ, men dog billigere end egetræ. Det er stadig en lys og nordisk træsort, og hjælper dermed til at holde rummene lyse.

• Ovenlysvinduer fremfor loft til kip
  Familien havde oprindeligt en drøm om at få loft til kip, men det ville betyde, at der skulle laves en helt ny tagkonstruktion, hvilket er meget kompliceret. Desuden fejlede deres tag ikke noget. Hvis det alligevel skulle skiftes, kunne man bedre retfærdiggøre det.
  
  Vi besluttede derfor at lave ovenlysvinduer flere steder i huset i stedet for. Det er faktisk også en mere spændende løsning, da det giver en overraskelse i rummet. En lyskasse med ovenlysvindue koster cirka 30.000 kr. – 40.000 kr. Det er mange penge, men det er til at have med at gøre, og er en løsning jeg vil anbefale til alle huse, da man har glæde himmellyset hele året rundt.

Formålet med projektet var at lave ”egen” bolig til familiens ældste teenager. Annekset kan senere hen fungere som gæstehus, hjemmekontor eller andet.

Arkitekt Nanna Bering fortæller om valgene i byggeriet af annekset.

• Loft til kip 
  Familien ville have kip – det vil sige loftshøjde i husets fulde højde - i stedet for et lavt og fladt loft. Det valg øger priser, da der dermed skal bruges flere kvadratmeter isolering og gips. Desuden er det mere besværligt og tager længere tid at lave – det koster derfor også i flere arbejdstimer.
• Hems
  Den store hems på 4,5 m² har gjort projektet dyrere. Det har nemlig skruet op for mængden af gulv og betydet, at elinstallationerne skulle trækkes opad.
• Nyt badeværelse
  Familien prioriterede at lave et nyt badeværelse i annekset. Et badeværelse er det dyreste rum, man kan lave, da der her er brug for alle faggrupper til kloakrør, vvs-installationer, el og lignende. Desuden er der mange detaljer, der skal være på plads som hældninger, fuger og ventilation. Et helt nyt badeværelse koster cirka mellem 150.000 kr. – 200.000 kr.
• Imprægneret træ
  Som facadebeklædning har vi valgt fyrretræ. Træet er dog varmebehandlet, så det på den lange bane holder og ikke skal vedligeholdes lige så meget. Imprægneringen har dog også gjort facaden dyrere.

• Ingen sammenbygning af tagene
  Det kan ofte være dyrt at bygge taget fra den nye bygning sammen med taget fra den gamle. Det er nemlig svært og tager tid at gøre ordentligt. For at komme uden om det har vi derfor valgt at bygge et lille overgangsrum uden højt saddeltag mellem hovedhuset og det nye anneks.
• Tagbeklædning
  Familien valgte et tag af tagpap. Det er cirka 20% billigere end et tegltag. I længden holder det dog ikke helt så lang tid, men er til gengæld nemt at reparere, hvis der kommer en skade. En endnu billigere tagbeklædning kunne være eternit.
• Facade
  På facaden har familien valgt en træfacade. Træ er en forholdsvis billig facade og har derfor trukket prisen ned, i forhold til hvis de havde valgt mursten.
• Lav sokkel
  Der er lavet en lille trappe fra hovedhuset ned til annekset, da soklen her er gjort lavere, da det er billigere. En sokkel er det stykke på huset, der går fra jorden til gulvet. Jo lavere soklen er, jo billigere er den.