Sænk aktivt din varmeregning med et passivhus

Spar elregningen og tag ansvar for miljøet med et tæt isoleret passivhus, der genbruger sin egen varme. Arkitekt Olav Langenkamp, der har specialiseret sig i lavenergihuse, fortæller om den energibesparende boligform.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen m. fl.  

Ingen store varme- eller el-regninger, der dumper ind ad døren og et behageligt indeklima både på kolde vintermorgener og hede sommerdage.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med et passivhus kan du holde dit energiforbrug på et minimum og samtidig have den totale styring over temperaturen og luften i din bolig.

Arkitekt Olav Langenkamp, der er medlem af Danske BoligArkitekter byggede Danmarks første passivhus tilbage i 2008 og har siden specialiseret sig i energivenlige boliger.

- Hvor energivenligt dit nye hus bliver, starter allerede i skitseringsfasen, når arkitekten tegner huset. Her kan du både vinde og tabe rigtig meget. Men egentlig handler det bare om at tænke fornuftigt i forhold til alt fra  placeringen på grunden til valg af vinduer, teknik og isolering samt formen på huset, der er mere energirigtig des mere kompakt det er, siger Olav Langenkamp, der selvfølgelig selv bor i et energirigtigt passivhus.

Det står i Ebeltoft og ligner umiddelbart et helt almindeligt modernistisk, nybygget hus. Men energiforbruget adskiller sig markant fra naboernes.

- Jeg bruger cirka 5000 kwh til opvarmning, varmt vand og elforbrug om året til omkring 10.000 kroner, mens forbruget hos et tilsvarende almindeligt hus uden samme energirigtige løsninger koster omkring 25.000 kr. årligt, siger Olav Langenkamp.

Der er dermed både mange penge og meget energi at spare ved at bygge et passivhus.

- Man skal hellere bruge pengene på bedre og mere energivenlig byggestandard end på et dyrt og smart køkken eller en designervandhane. For de penge kommer aldrig igen, og en vandhane kan nemt skiftes ud, mens dårlig isolering og dårlige vinduer kræver et stort indgreb, hvis man fortryder sit valg, siger Olav Langenkamp.

Passivhus i tal

Isolering: 400 mm isolering af vægge og gulv, 440 mm af ydervæg, mens loft skal have 500 mm. isolering.

Energi: Energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand i et passivhus må ikke overstige 15 kWh/m2/pr.år.  Til sammenligning har et typisk parcelhus fra 1960’erne eller 70’erne typisk et forbrug på 150 kWh/m2/pr.år, mens et hus klassificeret som 2020-hus ikke må overstige 20,0 kWh/m2 pr. år. og et 2015-hus ikke må overstige 35 kWh/m2/pr.år. 

Herudover stilles der til passivhuset krav om, at husholdningens totale elforbrug (hvidevarer, lys, pumper, rumopvarmning, ventilation mm.) ikke må overstige 120 kWh/m² pr. år

For de andre energiklasse, er der ingen krav til det totale forbrug.

Vinduer: Vinduerne skal være med tre lag og har typisk en U-værdi på på 0,8 W/m2K. Jo lavere U-værdi, des bedre isolerer vinduet. 

Luftudslip: Mindre end 0,4 liter luft pr. sekund pr. kvadratmeter.

Kilde: Videncentret Bolius og greenmatch.dk

OLAV LANGENKAMPS BOLIG Huset her er Olav Langenkamps eget passivhus i Ebeltoft og er det første certificerede passivhus i Danmark og hele Skandinavien. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.

Opskriften på lavt energiforbrug

Passivhuses ekstraordinært lave energiforbrug skyldes blandt andet et indbygget ventilationsanlæg i boligen. Det smarte ved ventilationsanlægget er, at det genbruger den varme, man selv laver i huset under for eksempel madlavning til at opvarme den friske luft, der kommer ind udefra. På den måde er der slet ikke brug for et stort oliefyr til at varme boligen op, ligesom der hele tiden er frisk luft i en behagelig temperatur.

Og varmen slipper ikke ud. For et passivhus er rigtig godt isoleret og uden såkaldte ’kuldebroer’, der vil sige steder i facaden, hvor isoleringen gennembrydes af konstruktionen eller blot er markant tyndere end andre steder i facaden. I et passivhus dækker isoleringen nemlig tæt og overalt.

Uden sprækker, luften kan trænge igennem, og kolde flader, kan temperaturen og udskiftning af luften kontrolleres fuldstændig, så der kommer et godt og stabilt indeklima.

- Når man er blevet vant til den gode luft derhjemme, kan man til gengæld godt opleve, at man hurtigere bliver træt i almindelige huse, hvor det trækker og der er skiftende temperaturer, fordi de ikke har samme system, siger Olav Langenkamp om den eneste ulempe ved et passivhus, han lige kan komme på.

Men kilden til den gode luft bekymrer mange af en anden grund. Arkitekt Olav Langenkamp inviterer derfor tit mulige kunder og andre interesserede på besøg i sit hjem, så de kan se, hvordan et passivhus fungerer.

- De er især bange for, at ventilationsanlægget støjer, men det er slet ikke tilfældet, ligesom mine vægge heller ikke er meget tykkere end i almindelige huse, siger Olav Langenkamp.

5 fordele ved passivhuset

1. Lavt energiforbrug, hvorved du sparer penge og miljøet.

2. Frisk luft, da ventilationsanlægget konstant sørger for, at luften bliver skiftet. Du skal derfor ikke længere åbne døre og vinduer for at få luftet ud.

3. Godt isoleret, og derfor ingen træk, der kan gøre dig forkølet eller mindske komforten i boligen.

4. Mindre risiko for råd og svamp i husets konstruktioner, fordi det er så godt isoleret, at varm og fugtig luft indefra huset ikke kan komme ind til konstruktionen.

5. Du sparer udgifter til et fyr og rørføring til gulvvarme og radiatorer, når huset skal bygges.

Kilder: Videncentret Bolius 

Arkitekttegnet passivhus med lavt varmeforbrug
PASSIVHUS MED PLADS TIL LIV En børnefamilie ønskede sig et nyt, energivenligt hjem. Løsningen blev dette passivhus af arkitekt Rikke Bjerregaard, der både er tilpasset familiens behov for plads og rummelighed, men også har et lavt energiforbrug. De store vinduer sørger for passiv solvarme, mens huset også har ventilationsanlæg og jordvarme. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.
KVADRATISK,PRAKTISK, GOD Huset her er næsten kvadratisk med sine to etager og komprimerede form. På den måde bliver varmetabet gennem overfladen minimalt. Taget hælder dog parallelt med bakken, huset står på, og inviterer til, at der en dag kan lægges solceller på taget. Huset er tegnet af arkitekt Olav Langenkamp. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.
BO FOR DIN VARMEREGNING Varmeforbrug og vedligeholdelseskrav er noget nær nul i dette passivhus tegnet af arkitekt Karina Søgaard fra Novaform Arkitekter. Og pengene familien i fremtiden kan spare hver eneste måned, har de i stedet valgt at bruge på et højere lån, så de kunne få endnu bedre arkitektur, da de byggede nyt. I stedet for at smide pengene ud hver måned på varme og vedligehold, bor de altså for dem. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet

Energikrav strammes mere og mere

Siden Olav Langenkamp slog stregerne til sit første passivhus tilbage i 2008, er kravene til energiforbruget i almindeligt privat boligbyggeri strammet en del. Retningslinjerne til den nye energiklasse 2020 ligner på flere punkter faktisk kravene til et passivhus. Mens passivhuset maksimalt må bruge 15 kWh/m2 bolig om året til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand, skal huse, der lever op til 2020-klassificeringen holde sig under 20 kWh/m2, hvilket er en stor stramning siden 2015 og 2010, hvor reglerne også blev skærpet. 

- Energikravene nærmer sig mere og mere nul- og  plus-energihuse samt passivhusenes. Om 10 år skal huse nok være energiproducerende. Jeg anbefaler derfor altid, at man ikke lige akkurat tilfredsstiller de nuværende energikrav, når man bygger, men sikrer sig til fremtiden ved at gå nogle yderligere skridt, nu man er i gang. Det kan også være en fordel, når man engang skal sælge sit hjem.

Men mens de almindelige energikrav strammes, er der også opstået flere energibesparende hustyper.

I dag kan man således ikke blot bygge et passivhus, men også et passiv +-hus, der som en ekstra feature har solceller på taget, og derfor selv producerer den smule energi, det har brug for.

Selv er Olav Langenkamp faktisk gået over til at kalde sine huse for ’superlavenergihuse’ i stedet for ’passivhuse’. Selvom passivhuse er et populært og anerkendt byggekoncept i udlandet, har betegnelsen ’passiv’, der hentyder til de passive energikilder, nemlig aldrig klinget positivt på dansk, hvorimod ’superlavenergi’ er til at forstå.

- Men jeg bruger stadig alle teknikkerne og mine 10 år lange erfaring og store viden fra passivhusbyggeri, siger Olav Langenkamp.

KUN 300 KR. OM MÅNEDEN I VARME I huset her af arkitekt Lars Skinhøj Christensen betaler familien blot 300 kr. i varme om måneden og 0 kr. i strøm. Alle opholdsrum har rumhøje vinduer, så der kommer lys ind og gratis varme fra solen. Udhænget er skråt, så det ikke ses indefra, men stadig skygger, så huset ikke bliver overophedet om sommeren. Udover ventilationsanlæg, der genbruger varmen og god isolering, har huset også regnopsamling. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet
arkitekttegnet vedligeholdelsesfrit lavenergihus
LAVENERGI I VEDLIGEHOLDELSESFRI NATURMATERIALER Arkitekt Karina Søgaard har skabt en bæredygtig bolig med facade i skifer, der ikke behøver vedligeholdelse, og tæt isolering samt store vinduer, så energiforbruget er lavt. Huset har skråt tag, så der kan være store vinduespartier mod syd og mindre facade mod nord, hvormed facadearealet og dermed varmetabet mindskes. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet

Grønne tanker vokser

Med en øget bevidsthed om ressourceforbrug i samfundet og større fokus på bæredygtighed, begynder flere og flere ikke kun at tænke på husets energiforbrug, efter det er bygget, men på bygningens totale energiforbrug - fra materialerne bliver udvundet og produceret, til de indgår i et hus.

- Hvor meget betyder det, at huset har et lavt energiforbrug, hvis de materialer, det er bygget i, er produceret på en energikrævende måde, så huset alligevel aldrig vil tjene ind ved sine besparelser? Der har i lande som Tyskland, Østrig og Schweitz, der er meget længere fremme på området end Danmark, derfor længe været fokus på at bygge mere og mere i træ, og det er vi nu også begyndt at få øjnene op for herhjemme, siger Olav Langenkamp, der også selv har flyttet sig i sit materialevalg.

-  Hvor jeg før brugte glasuld til al isoleringen i et hus, bruger jeg nu 2/3 træuld og kun 1/3 glasuld, der er meget energitungt at producere.

Læs mere om passivhuse

Læs mere om passivhuse og lavenergihuse hos Videncentret Bolius her

Læs mere om krav til de forskellige energiklasser  inkl. passivhuset hos Greenmatch her

Læs mere om passivhuse hos det tyske passivhus-institut her

Se mere om arkitekt Olav Langenkamps arbejde med passivhuse her

Kom på besøg hos en familie, hvis regning til varme og varmt vand faldt med hele 20.000 kr., da de byggede et passivhus her


Se også disse historier