Atriet – boligens private oase

Et sted hvor du kan sænke skuldrene og komme ned i gear, rykke sammen med familie og venner omkring et måltid, eller hvor du kan træde ud om morgenen og tage et uforstyrret brusebad under åben himmel. Et atrium – et privat og afskærmet gårdrum – kan opfylde mange behov og funktioner. Og det kan se ud på mange måder. 

Måske forbinder du atriumgården med antikke romerske huse eller med gamle byhuse i Marrakech, hvor man kan søge væk fra gadens liv og finde ro og charme i svale gårdhaver med lyden af rislende vand fra bassiner, der opsamler regnvand fra tagene. Under danske himmelstrøg kan atriet have den samme funktion som en sval oase, men ofte er det mere oplagt, at det afskærmede rum er et middel til at skabe læ og til at forlænge sommersæsonen – og især i den mørke tid af året til at få mere dagslys ind i boligens rum. 

Et atrium er et udendørs ekstra rum, som har mindst lige så stor betydning som de indvendige rum. Her fortæller tre arkitekter om, hvordan atriet kan tilføre ekstra værdi til oplevelsen af boligen og guider dig til overvejelser om både form og funktion.

Et atrium er i den mest almindelige definition et uderum, som er afgrænset af en omkringliggende bygning. Der kan også være tale om et rum, som er dækket af en form for tag, men i denne guide skal det handle om atriet under åben himmel. Et uderum, som giver mulighed for at få en privat og afskærmet oase og for at skabe flydende overgange mellem inde og ude. 

– Atriet opbløder grænserne mellem inde og ude, og det giver rigtig meget både om sommeren og på en vinterdag, hvor lyset bliver rammer beplantningen og bliver reflekteret ind i huset, siger arkitekt Rasmus Bak fra Baks Arkitekter. 

I hans øjne kan vi lære noget af Østen i forhold til at bruge atriet til at skabe spændende sceneskifter i overgangene mellem inde og ude. 

– Det kan handle om at gå fra en slags materialer til nogle andre og fra det perfekte til det uperfekte, fordi du har noget mere organisk i gårdrummet. Atriet er et rum, hvor du kan sænke skuldrene og komme ned i gear. Samtidig giver det mulighed for at trække det grønne helt tæt på, for at ventilere og for at få at fantastisk lysindfald, siger han. 

I sit eget hus har arkitekten tre atriumgårde med forskellige funktioner. En lille atriumgård med en belægning af løse sten rummer muligheden for et brusebad under åben himmel hver morgen, en anden mindre atriumgård er en skulpturhave med kig til et ahorntræ, som skifter farve i løbet af året, og den største atriumgård er familiens samlingspunkt med spiseplads og en pool.

Fra nogle rum kan man kigge igennem atriet til andre dele af boligen, og fra andre hviler øjnene på udformningen af atriet. Atrierne kan både være med til at opdele boligen i afdelinger og til at skabe sammenhæng og åbenhed imellem dem.
 

De flydende overgange mellem inde og ude er også for arkitekt Julie Reinau en stor gevinst ved at have et atrium som en del af boligen.

– Man kan skabe et atrium på mange forskellige måder, men for mig er atriet grundlæggende et åndehul, hvor man kan trække naturen ind, skabe luft og åbne for kig til hinanden på tværs af huset. Det er et åndehul på et helt menneskeligt plan, men det er samtidig et åndehul for huset, som du kan bruge til at ventilere rum, siger hun. 

Størrelsen på et atrium kan man ikke sætte på formel, mener Julie Reinau: 

– Størrelsen på et atrium kan variere, men skal proportioneres i forhold til huset og fordelingen af de rum, der vender ud imod det. Du kan sagtens have et meget lille atrium, som måske kun er fire kvadratmeter, og hvor der er nogle gangzoner rundt om, eller som dit badeværelse eller soveværelse åbner ud til, men det kan også fungere rigtig godt med et stort og aktivt atrium med fx et udekøkken. 
 

Nicher og indhak i huset kan bidrage til dynamik i uderummet og til at skabe læ og hyggekroge, og det kan man især tænke ind, hvis man bygger nyt, så man får bygningskroppene til at forskyde sig perfekt i forhold til hinanden. I bedste fald får man et uderum, som fungerer som et ekstra rum i boligen – i hvert fald i sommerhalvåret, forklarer Louise Balle Rosbjerg. 

– I forhold til en åben terrasse eller en have kan det være en særlig intimitet i en atriumgård. Det er der, fordi den er afskærmet til fire sider, og fordi den er proportioneret som et rum, der passer i skala til en menneskekrop, siger hun og uddyber: 

– Der kan selvfølgelig også være de helt små rum, hvor det ikke er meningen, at man skal opholde sig, men hvor det handler om, at man skal kigge ud i dem, og at det bidrager til en særlig oplevelse. I de store atrier, vil jeg anbefale, at man deler dem op i forskellige zoner til forskellige funktioner, og at man bruger forskellige materialer. Det kan være en kombination af noget træterrasse, nogle betonfliser og noget grus, der knaser, når man går på det – og så noget grønt, fordi det er det, man kigger ud på inde fra huset.

Det sanselige, som et atrium kan tilføre i form af planter, træer, materialer og vand betragter også Julie Reinau som et værdifuldt bidrag til boligen. 

– Det fungerer rigtig godt, når et atrium er aktivt og fx kan fungere som en udvidelse af køkkenet, men atriet kan også være kontemplativt, et sted der bliver en oase og hensætter os til en særlig stemning. Her kan man også bruge lyd i arkitekturen ved fx at opsamle regnvand, siger hun. 

Den særlige stemning kommer også af rummets afgrænsning, som giver tryghed og privatliv. Selvom man er under åben himmel, holder rummet på én. Skal du bygge nyt, kan atriet have en ekstra fordel, pointerer Louise Balle Rosbjerg:

– Atriet har en stor fordel i og med, at man skaber sit eget lækre, private uderum, hvor man ikke skal vente på en hæk, der skal vokser op. Man får et rum, der virker fra dag et. Og så skal man tænke på, at det giver en herlighedsværdi hele året rundt. Om sommeren kan man åbne dørene og forlænge husets rum, og resten af året har man skabt sin egen udsigt. 

Få mere inspiration i billedserien Atriumgårde der forbinder inde og ude