Som et skib i landskabet

”Hov, vi har købt en grund!” Nogenlunde sådan udbrød Pia og Jakob Kjellberg, da der blev sagt ja tak til det bud, de havde lagt på et lille, nedrivningsmodent gasbetonhus med tilhørende grund i Hvidovre.

Familien boede i et hyggeligt rækkehus i nærheden, men grundene her i forreste række ud til strandparken havde længe rumsteret i tankerne. NU stod familien pludselig med deres egen matrikel – og absolut ingen idé om, hvad de skulle bygge på den!

– Jeg kan huske, at jeg surfede rundt på nettet, hvor jeg læste, at man skulle regne med, at det ville tage to år, fra man havde købt en grund til man stod med et færdigt hus – og det gav mig lidt ro, fortæller Pia Kjellberg, der på dette tidspunkt var på barsel med parrets tredje barn.

Vi lavede virkelig meget research på nettet. Kiggede på huse, vi godt kunne li´ på boligsiderne, og så på, hvem der var arkitekterne bag.

Hvordan skulle huset så se ud – når nu mulighederne lå vidt åbne? Både Pia og Jakob Kjellberg er erfarne projektledere, og de gik til opgaven med krum hals. Søgte på nettet, kiggede i bøger og blade, kontaktede typehusfirmaer og begyndte endda selv at tegne lidt løse skitser.

– Inderst inde gik jeg nok og tænkte for mig selv, at vi kunne springe arkitekten over og klare det selv med en entreprenør. Hvor svært kan det være? Vi var egentlig også ret lune på ideen om et typehus, for der findes så mange pæne på markedet, fortæller Pia Kjellberg.

Men lige meget hvordan familien vendte og drejede typehusene på grunden, var der ingen af dem, der kunne få det optimale ud af udsigten over strandparken, havet og Hvidovres hyggelige bådehavn. Heller ikke deres egne forsøg på tegnebordet bar frugt. Processen var alligevel lærerig, for jo flere løsninger, der blev sorteret fra, jo mere nærmede familien sig dét, de gerne ville nå frem til. Og behovet for en arkitekt pressede sig på.

– Vi lavede virkelig meget research på nettet. Kiggede på huse, vi godt kunne li´ på boligsiderne, og så på, hvem der var arkitekterne bag. På et tidspunkt faldt jeg over Nørkær + Poulsen, der havde tegnet nogle rigtig flotte og meget moderne huse. Så vi skrev til dem, om de var interesserede i et projekt på Sjælland, selv om de holder til i Aalborg, siger Pia Kjellberg.

Familiens første møde med arkitekterne Lars Bo Poulsen og Thomas Nørkær foregik på taget af det gamle gasbetonhus på grunden. Her skridtede de rundt og talte og kiggede. På alt det smukke, som familien gerne ville kunne se på fra deres nye hus. Men også alle de uskønne vinkler og kig til naboerne, de helst ville undgå. Senere gik de hjem i rækkehuset og talte videre. Om alle ønskerne, drømmene og behovene for familien med tre børn.

– Vi var meget klar på, hvad huset skulle kunne, men meget lidt klar på, hvordan det skulle løses. Så alt det lagde vi på bordet. Hvordan vi gerne ville kunne være sammen, men alligevel have en særskilt børneafdeling. Masser af opbevaring og et køkken, der var åbent, men hvor vi alligevel kunne gemme rodet af vejen. At vi var vilde med udsigten og de rene, moderne linjer, men ville undgå at huset kom til at ligne en kedelig hvid legoklods i landskabet. Hvordan vi godt kan lide vinduer, der går om hjørner. Alt simpelthen. Også budgettet, der skulle dække alt lige fra grunden til arkitekter, entreprenør, værksted i haven og gode energiløsninger. Og så ville vi ikke lave noget selv, fortæller parret.

En måned efter det første møde fik parret den første skitse fra arkitekterne. En kubevilla i to plan, der vender sig mod den bedste bid af udsigten. Med alle opholdsarealer løftet op på førstesalen, hvorfra man kan man træde ud på den store terrasse, der ligger som øverste dæk på et skib. Komplet med maritimt gelænder og skibslejder ned til baghaven – et moderne hus, som sender tanker til havnen og havet lige uden for døren.

– De ramte plet i første skud, og det færdige hus ser stort set ud som på de første skitser. Vi kunne med det samme fornemme de lange linjer, og hvordan at huset havde den her kompakthed, hvor vi alle sammen kan være tæt på hinanden, men alligevel på forskellige etager, fortæller parret.

Og lige præcis den del har været et af de afgørende punkter for arkitekterne Nørkær + Poulsen.

– Noget der er vigtigt, når man laver et hus, hvor alle opholdsarealer er ovenpå, er den oplevelse man får, når man kommer ind i huset. Det skal være intuitivt, hvor man skal hen, og derfor leder trappen i hallen direkte op i stuen. Derudover er det dobbelthøje rum omkring trappen med til at trække lys ind og skabe den her lodrette rummelighed, der forbinder huset på tværs, fortæller arkitekt Lars Bo Poulsen.

Jeg er selv vokset op i et arkitekttegnet hus og har altid syntes, at det var mere interessant. Der er flere spændende detaljer, der gør det sjovere at bo i det.

De sorte profiler i stål indrammer den hvide kasse, så den ikke – med parrets ord – ligner en legoklods, men har flere fine detaljer og træk, der giver liv og karakter til huset. Fx det markante husnummer, som var en af de ting, især Pia Kjellberg var faldet for hos arkitekterne, selv om Jakob Kjellberg skulle overtales en smule til den orange farve. Til gengæld er han helt solgt til den maritime dækterrasse og alle de arkitektoniske detaljer.

– Jeg er selv vokset op i et arkitekttegnet hus og har altid syntes, at det var mere interessant. Der er flere spændende detaljer, der gør det sjovere at bo i det. Og så minder de her maritime rækværk og nedgangen til haven med skibslejderen mig om mine yngre dage, hvor jeg havde studiejob på Storebæltsfærgen, fortæller Jakob Kjellberg.