Tradition og fornyelse i rækkehuset

Da Mikkel Frederiksen og kæresten Hanne Marthine Møller Jensen så deres rækkehus på Frederiksberg for første gang, indfriede det på mange måder alle de ønsker, som parret havde til deres kommende drømmebolig. Arkitektonisk var der tale om modernisme – en ren stil, som Mikkel og Hanne Marthine er store fans af – og så havde huset stadig en del af de originale detaljer, som det var født med, og som familien kunne bygge videre på i deres renovering. For renoveres skulle rækkehuset.

– Med husets alder, detaljer og vores families hverdag i baghovedet satte vi os ned og definerede, hvad vores behov var, og hvad vi godt kunne tænke os, siger Mikkel og forklarer, at det hurtigt gik op for Hanne Marthine og ham, at de blev nødt til at hyre en arkitekt, der kunne skabe overblik og sammenhæng i alle parrets ønsker:

– Vi var skarpe på vores behov, men ikke skarpe på konkrete løsninger. For hvordan skulle vi planlægge husets rum og inventar, så vi fik en sammenhængende rumfornemmelse og en følelse af at bo moderne, men med respekt for husets stil og alder?

Det havde arkitekt Anders Barslund et svar på.

Rækkehuset på Frederiksberg er fra 1928. En periode, som arkitekt Anders Barslund beskriver som den gode side af modernismen, hvor man flyttede fra beskidte lejligheder og fjerde baggård ud til forstædernes lys og luft.

Vi var skarpe på vores behov, men ikke skarpe på konkrete løsninger.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: Totalombygning af 185 m² rækkehus med nyt køkken-alrum, dagligstue, to nye badeværelser, to børneværelser, et soveværelse, kontor/gæsteværelse, entré. Ny flisebelægning på terrassen. Nyt el og rørføring i hele huset. Støbte betongulve med gulvvarme i hele stueetagen.

Proces: Mikkel og Hanne Marthine definerede familiens behov for arkitekt Anders Barslund, der lavede en helhedsplan for renovering og modernisering af huset. Arkitekten styrede herefter byggeprocessen, som tog omkring 9-10 måneder.

Materialevalg: Flydende mørtel på stueetagens gulve. Pudsede vægge. Fyrretræsgulve på første sal. Køkken i malet MDF, røget eg og corian. Terrazzogulve og messingarmaturer på badeværelserne.

Byggepris: 2,5 mio. kr. inkl. arkitekthonorar

I spiseafdelingen og køkkenet er der lavet akustiklofter, så lydene ikke brager rundt i lokalet. Spisebordet er fra Paustian, stolene fra Gubi, mens Caravaggiopendlerne er fra Lightyears.

Stue og køkken-alrum er adskilt med en stor reol, der har hylder og skabe på begge sider. En skydedør i midten gør det muligt at lukke helt af. Udover at være rumdeler, har reolen også den praktiske funktion, at alle ledninger og kabler er gemt inde i møblet.

Alle gulve i stueetagen er betongulve, som ser rå ud, men som takket være gulvvarme og slibning føles bløde at gå på.

Kollektiv farvemisforståelse

Udover en ændret planløsning og snedkererede løsninger i form af nye reoler, skabe og et køkken er et af arkitektens klare aftryk brugen af farver i rækkehuset. Anders Barslund mener, at hvid er en farve, du kan bruge, når du ikke kan finde på andet eller vil nulstille din bolig. Men efter nulstilling skal det hvide blødes op og gøres hyggeligere med farver.

– Jeg bruger farver til at skabe rum i rummet, reflektere lys og til at skabe lette eller tunge stemninger, siger Anders Barslund og tilføjer, at farver også er med til at binde inde og ude sammen.

– Find farver fra dine udendørs kvadratmeter som fx grøn, brun eller teglstensrød, og brug dem på vægge, så der dannes et slægtsskab mellem ude og inde, og barrieren mellem netop inde og ude opleves som mindre markant. Det er især vigtigt her på vores breddegrader, hvor vi er så meget inde.

Anders Barslund mener i øvrigt, at det er helt misforstået, at vi i Skandinavien siger, at vi altid har haft hang til en lys og hvid indretningsstil.

– Hvis vi skruer tiden tilbage, også til modernismen, hvor huset på Egernvej er fra, så var der altså knald på farverne. Flügger har lavet et stilhistorisk farvekort, og der ses det tydeligt, at vi tidligere var langt modigere med farver i hjemmet end nu, siger Anders Barslund.

Han tilføjer, at misforståelsen formodentlig bunder i, at vi kun har sort/hvid-billeder fra fortiden, og at bygninger oftest blev beskrevet kortfattet, som fx facaden var af mursten, uden at skrive, om der var tale om gule eller røde mursten.

– Vores kollektive farveforståelse er så at sige udvisket. Almindelige mennesker og arkitektstanden har simpelthen enten glemt eller fået galt fat i, at vi i Skandinavien for mange årtier siden slet ikke var hvide og lyse i stilen, men sprudlende og farverige. Den misforståelse kører som sagt ikke videre på Egernvej, hvor netop den rette dosering af de rigtige farver gør hvert enkelt rum til en speciel oplevelse.

Den svævende hylder skærer ind over vinduet, hvilket giver køkkenet et moderne og kunstnerisk udtryk.

I køkkenskabene er der bygget en smart løsning til kaffemaskinen. Den har sin egen plads i hjørnet.

Ejerne vidste instinktivt, at et hvidt højglanskøkken ikke ville passe til det knap 90 år gamle hus, og valgte derfor at lade arkitekt Anders Barslund tegne et nyt køkken i røget eg, der er topmoderne, men som også ser lidt gammeldags ud, og som navnlig kombineret med de nytegnede højskabe med tidstypiske greb og messingarmaturet, får køkkenet til at virke, som om det altid har stået der.

ARKITEKTENS HEMMELIGE TRICK

Arkitekt Anders Barslund har flere steder benyttet sig af det arkitektoniske greb “Compression and release”, som blev udviklet af amerikanske Frank Lloyd Wright med ambitionen om at skabe rumlige oplevelser. Metoden går ud på at skabe variationer i loftshøjden, så du enkelte steder har ekstra lavt til loftet, hvilket får dig til at føle dig trykket og søge mod et andet og mere højloftet rum i boligen. På Egernvej gælder det fx indgangen fra entré til køkken, hvor overskabene over døren er compression, mens selve køkkenet så føles som release. Ligesom reolens sænkede loft mellem stue og spisestue er compression, så de to rum føles som release.

Trappens oprindelige trin i poleret kork og træ var slidt helt ned. I dag fremstår trappen med sin grå farve fra Farrow & Ball som et selvstændigt møbel, og ikke blot som en transportvej fra entreen til første sal. Glowball væglamper sørger for at oplyse trinene i et dæmpet, behageligt lys.

FAMILIENS BYGGERÅD

Definér dine behov, skriv dem ned, og præsentér dem for en dygtig arkitekt, der kan skabe en overordnet sammenhæng, så der kommer en rød tråd i nogle måske meget forskellige ønsker og behov.
Sørg for at have elastik i overtagelsestidspunktet for jeres nuværende bolig, når I har købt en ny. Byggeprocessen kan let trække ud, og det er ikke sjovt at blive nødt til at flytte ind, før byggeriet er færdigt.
Visualisér de konkrete løsninger, hvilket gør det lettere at have en tæt dialog med arkitekten og efterfølgende opfølgning overfor håndværkerne.