4 umulige køkkener: Sådan løste arkitekten det

Som i mange gamle københavnerlejligheder var det oprindelige køkken i boligen her placeret i et lille, lukket rum, og ejerne ønskede sig et køkken med både mere lys og større funktionalitet – og ikke mindst mere opbevaringsplads.

Overskabene var lidt tilfældigt placeret, og rodet havde det med at hobe sig op blandt andet i mellemrummet mellem overskabene og loftet. Arkitekt Julie Trier Brøgger har løst opgaven ved at lægge køkkenet sammen med et tilstødende kammer og ved blandt andet at ændre på vægge og opbevaringsløsninger. 

Udfordringer var der en del af i rummet, men nogle af dem endte med at føre til de bedste detaljer i det nye køkken, fortæller hun:   

– Noget af det svære var, at rummet er skævt, fordi det ligger ud til bagtrappetårnet, og skæve vinkler er meget vanskelige at arbejde med, hvis du står med et Ikea-køkken. Men hvis det er sådan, at du kan tillade dig at lave snedkerløsninger, så er det ofte lige præcis der, at alle de fede ting tit opstår. Det skete f.eks. her, hvor vi fik plads til en siddeniche med opbevaring af hynder til altanen. Det blev faktisk noget af det allerbedste ved køkkenet.
 

I gangen blev der bygget et vitrineskab, som er lukket for neden. Vitrineskabet fungerer som en forlængelse af køkkenet og skjuler elskabet. De lukkede skabe fortsætter ind i gangen, hvor de nu rummer familiens sko bag de lukkede låger.  

– Man kan altid vælge imellem mange måder at indrette et køkken på, men et godt råd er at prøve at samle tingene, så det hele sker på samme væg eller i samme del af rummet. Her har vi samlet elementerne ét sted og så holdt vinduer og altandøren fri for at få uderummet med og skabe en følelse af et større rum.

I køkkener i gamle københavnerlejligheder, som tit ligger i aflukkede rum, er det desuden en udfordring at skabe sammenhæng imellem rummene, pointerer Julie Trier Brøgger.

– Jeg synes, det er vigtigt, at man gør sig stor umage med at skabe kig og forbindelse imellem køkkenet og der, hvor man spiser, hvis det ikke er i samme rum. Minimér, hvor mange rum, man skal gå igennem, så du får et godt flow i lejligheden.  
 

Nogle gange er et lille køkken et ønske. Andre gange er køkkenets begrænsede størrelse et vilkår. Det var det i rækkehuset her, som er blevet renoveret med Allan Lorenzen som arkitekt på projektet. Huset er nemlig bevaringsværdigt og er fredet i forhold til rummenes struktur.

Det betyder, at det oprindelige køkken godt måtte erstattes af et nyt, da overfladerne ikke er fredet, men inddelingen af rummene måtte der ikke røres ved. Selvom overfladerne godt må erstattes ved en renovering, er det dog værd at overveje, hvilken virkning det har på helheden at bruge forskellige materialer og håndværksmæssige metoder, fortæller Allan Lorenzen.

– Bevaring handler ikke nødvendigvis om dyrkelse af stil, men om at sikre at huset stadig fremstår som en helhed med integriteten i behold efter forandringerne. Når man arbejder med et fredet hus, er Slots- og Kulturstyrelsen med i processen, og det er faktisk et fint benspænd, som kan skærpe fokus på husets karakter og iboende kvaliteter, siger han.  

Ønsket fra bygherres side var at få en følelse af mere plads i rummet, at få mere dagslys, nye, lækre overflader, bedre sammenhæng med de tilstødende rum – og så var den blå farve et ufravigeligt ønske. 

– Køkkenet er så lille, så derfor kunne man have lyst til at udvide det, men jeg har i stedet arbejdet med rummelighed og med overgangene til de øvrige rum. Fordi det er et trangt rum, ville jeg gerne have nogle gennemgående linjer.

På den ene side er der lukkede skabe, hvilket har et praktisk afsæt og skaber sammenhæng med bryggerset på højre side, og på den modsatte væg er udtrykket lettere, hvilket får rummet til at virke større og styrker sammenhængen med spisestuen på den anden side af væggen.
 

De lukkede elementer i køkkenets højre side skjuler emhætten og nogle forstyrrende elementer i form af rør og installationer. Denne side er meget klassisk og tro imod forlægget med skabe med for-rammer, klassiske fliseformater og brugen af messing, og den anden side  har åbne hylder ophængt i messing og er mere enkel og moderne. Under de åbne hylder er der et lysarmatur, som understreger de lange linjer i rummet.

– Selvom køkkenet er renoveret i den oprindelige arkitekturs ånd, ville man alligevel ikke tro på, at nogen havde passet så godt på køkkenet, at det kunne være det oprindelige. Derfor synes jeg, det er fint, at der er nogle nutidsmarkører, som vidner om, at her er noget forandret, siger Allan Lorenzen. 

Med renoveringen fik bygherre, som er glad for at lave mad, et opdateret og mere funktionelt køkken med væsentligt mere bordplads, og Allan Lorenzen har med benspændene fået anledning til at gøre sig nogle overvejelser, som er værd at tage med videre, mener han:

– Hvis man på det her areal kan lave et lille køkken, som er funktionelt og samtidig taler til én, så kan det godt være, man skal interessere sig lidt for dét. Man behøver ikke altid at brede sig på et kæmpe areal for at lykkes med opgaven, så faktisk endte det med at være en kvalitet, at rumstrukturen her er fredet.  
 

I denne villa fra 80’erne manglede der i princippet en god og reel spiseplads. Spisebordet stod i det oprindelige køkken-alrum, som dog ikke var helt stort nok til, at man kunne sidde der bekvemt – slet ikke sammen med gæster, og stuen havde ikke plads til både sofa- og spiseområde. Til gengæld var der i huset en mellemgang, som arkitekt Nanna Bering betegner som døde kvadratmeter, og så fik hun en idé.

– Familien ville gerne have adskilt køkken og spisestue og opnå en bedre udnyttelse af kvadratmeterne, og så var der den der mellemgang, som var kold og trist at gå igennem og gjorde, at huset ikke rigtigt hang sammen, så jeg foreslog at udvide gangen med syv kvadratmeter, som var det maksimale, vi kunne bygge til, og rykke køkkenet derud, fortæller Nanna Bering.

For at få gjort rummet brugbart overvejede hun to muligheder; at indrette det med enten køkken eller spisestue. Valget faldt på køkken, og med det blev den kedelige gang forvandlet til husets hjerte, hvorfra der er åben forbindelse til spisestuen i det tidligere køkken og teenageafdelingen i den anden ende. Fra både køkken, spisestue og stue er der dobbeltdøre ud til et hyggeligt gårdrum, som med ombygningen er blevet integreret bedre i boligen. 

– Egentlig gik opgaven også på at skabe et bedre flow i huset og på at binde de forskellige rum sammen, og det gør køkkenet nu. Familien har fået mere luft i de rum, de har, og så har de fået udnyttet nogle døde kvadratmeter, og det er et vigtigt parameter at tænke over, synes jeg.
 

Fordi køkkenet er et gennemgangsrum, har Nanna Bering som arkitekt været nødt til at tage nogle særlige hensyn. Der skal være plads til, at man kan gå forbi, selvom der står nogen og arbejder, men afstanden skal samtidig ikke være så stor, at det bliver for besværligt at arbejde i rummet. Køkkenet skal være funktionelt, siger hun men råder til, at man samtidig husker, at det også skal være et opholdsrum. 

– Husk at tænke nogle siddepladser, hyggekroge eller noget ophold ind i køkkenet. Det er ikke et must, men det gør det meget mere interessant at stå i køkkenet, hvis man kan deles om at være der. Og når det handler om at udnytte sine kvadratmeter i boligen, så har jeg den kæphest, at man ikke skal lave for mange områder med de samme funktioner – altså ikke både have en spiseplads i køkkenet og en spisestue. Jeg vil anbefale, at man prioriterer en virkelig god spiseplads og så nogle siddepladser til det hurtige måltid eller til andre funktioner i køkkenet. 
 

Da ejeren af lejligheden på 79 kvadratmeter skulle være mor, manglede hun et værelse og ønskede i samme ombæring at få åbnet det gamle køkken, som var både lille og aflukket, imod lejlighedens øvrige rum.

Når man bor i etageejendom og gerne vil rive vægge ned, er det første, man skal undersøge, hvad der er muligt i forhold til bærende vægge, fortæller arkitekten bag ombygningen, Morten Lie Dalsgaard. Og heldigvis var væggen ikke bærende i dette tilfælde. 

– Det var en oplagt mulighed at rive væggen ned imellem de to rum for at få skabt et køkken-alrum og noget åbenhed. Ved at gøre det får man samtidig mulighed for at udvide bordpladsen og for at samle alle de høje ting bagerst, så køkkenet får et enkelt og let udtryk. 
 

Ombygningen har givet langt mere dagslys til lejligheden, og selvom der er blevet tilført et ekstra værelse, er der skabt bedre forbindelse imellem de forskellige rum. Udfordringen i køkkenet var dog stadig det meget begrænsede antal kvadratmeter. 

– Opgaven er at optimere enhver centimeter, og det har jeg gjort her med højskabe, som udnytter hele loftshøjden, og som bordpladen kører ind under. Det skaber nogle nicher til opbevaring, og fordi det er et modulært køkken med standardmål, så blev der et mellemrum, som lige passede til kogebøger. Når der bliver noget plads til overs, gælder det om at udnytte den og være kreativ. 
 

En særlig udfordring i et smalt rum som dette er funktionaliteten.

– Normalt siger man, at der skal være imellem 110 og 120 centimeter imellem bordpladerne på hver sin side. Det er der ikke her, så derfor var det vigtigt, at komfuret og vasken ikke var over for hinanden, for hvis der er to mennesker i køkkenet, vil de ikke kunne stå der ryg mod ryg. På et så komprimeret areal er man nødt til at kigge på bevægelsesmønstre. Det er en super optimeret plads.

I stedet for at have et zoneopdelt rum, som man har nu, kunne man også have valgt at fortsætte køkkenbordet langs hele væggen, så spisepladsen var midt i køkkenet, eller helt at rykke køkkenet ind i et andet rum. Havde bygherre valgt at rykke køkkenet ind i et andet rum, ville det dog have stillet flere krav i forhold til aftræk til emhætten, så det er endnu en ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil ændre på dit lejlighedskøkken.

Det kan være en fordel at tage udgangspunkt i det rum, som køkkenet allerede er placeret i, siger Morten Lie Dalsgaard og nævner en anden fordel, som ejer har haft af ombygningen.

– Alene det, at lejligheden har fået et ekstra værelse, har øget dens værdi, og den værdiforøgelse har nærmest betalt for hele renoveringen af lejligheden plus lidt til.