Guide

5 gode grunde til at bygge om

En større ombygning kræver både tid, penge og en periode med byggerod. Til gengæld kan den løse problemer i boligen, som du måske har levet med i årevis, og gøre huset bedre at bo i mange år frem. Måske skal planløsningen gentænkes, pladsen udnyttes bedre eller huset tilpasses en ny livsfase. Måske trænger huset til en kærlig renovering, der tager bedre vare på de kvaliteter, der allerede findes. Her får du fem gode grunde til at bygge om uden nødvendigvis at bygge mere.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard , mfl.

Publiceret:

1. Få en bolig, der fungerer bedre

Du kan sagtens have kvadratmeter nok og alligevel opleve, at boligen ikke fungerer i hverdagen. Det kan skyldes måden, rummene hænger sammen på fx at køkken og spiseplads ligger for langt fra hinanden, du skal gennem ét rum for at komme til et andet, eller at en stor del af huset går til gangarealer. Andre gange er det dagslys og orientering, der spænder ben. Opholdsrummene vender væk fra solen, stuen er mørk midt på dagen, eller haven ligger lige udenfor, uden at huset rigtig åbner sig mod den.

En ombygning giver mulighed for at se på planløsningen med friske øjne. Ved at flytte eller fjerne vægge, ændre rummenes funktion eller placere nye døre og vinduer strategisk kan du skabe bedre sammenhæng mellem rummene, få mere dagslys ind og styrke kontakten mellem hus og have. Selv forholdsvis små ændringer kan påvirke oplevelsen af hele boligen.

Her kan en arkitekt hjælpe med at se muligheder, som kan være svære at få øje på, når du selv har boet i huset i mange år. Måske kan boligens største problemer løses inden for de eksisterende rammer. 

Løsningen er ikke nødvendigvis flere boligkvadratmeter, men en planløsning, der får de eksisterende kvadratmeter til at fungere bedre.

Landvillaen fra 1970 virkede umiddelbart mørk og lidt træt, men huset var gedigent og havde kvaliteter, der var værd at bygge videre på. Arkitekt Allan Lorenzen vendte planløsningen på hovedet, så de tidligere smalle gange og lukkede rum blev afløst af store, sammenhængende opholdsrum. Nye glaspartier fra gulv til loft har samtidig trukket dagslyset ind og åbnet huset mod haven og landskabet.

2. Få mere ud af de kvadratmeter, du har

Når familien vokser, eller hverdagen ændrer sig, kan boligen begynde at virke klemt. Der mangler måske en hjemmearbejdsplads, overtøjet fylder i entréen, børnene drømmer om at få deres egne værelser, eller familiens ting hober sig op i rum, der egentlig er beregnet til noget andet.

Den første tanke vil ofte være, at huset er blevet for lille, og at løsningen derfor er en tilbygning. Men før du bygger flere kvadratmeter, er det værd at undersøge, om den plads, du mangler, allerede gemmer sig i huset.

Se ikke kun på gulvarealet, men også på de kubikmeter, der ikke rigtig bliver brugt. Pladsen under en trappe eller i en skunk kan blive til opbevaring, en bred repos kan rumme en arbejdsplads, og god loftshøjde kan nogle steder udnyttes med en hems. Rum behøver heller ikke kun have én funktion. Et gæsteværelse, der står tomt det meste af året, kan fx også fungere som hjemmekontor.

Når pladsen er sparsom, kan det ofte betale sig at tænke ud over almindelige møbler i standardmål. Et skab, en reol, en bænk eller en seng, der er tegnet og bygget til det konkrete rum, kan udnytte pladsen langt mere effektivt. Her kan arkitekten tænke inventaret sammen med rummet og fx lade en hel væg rumme både opbevaring, arbejdsplads og siddeplads. På den måde kan skræddersyet inventar samle flere funktioner på meget lidt plads og udnytte rummet bedre end møbler med standardmål. 

Før du beslutter dig for en tilbygning, er det derfor værd at undersøge, hvor langt du kan komme inden for husets eksisterende rammer. For hver kvadratmeter, du undgår at bygge, sparer du materialer til fundament, vægge, tag og facade og får samtidig færre kvadratmeter, der skal opvarmes og vedligeholdes i mange år 

Dobbelthuset fra 2013 er bygget i forskudte niveauer med trappe mellem køkkenalrum og stue. I ombygningen har arkitekt Kim Pretzmann Olesen arbejdet med at skabe mere sammenhæng og samtidig udnytte pladsen bedre. Trappen er bygget sammen med nyt snedkerinventar, der rummer både reoler og et viktualierum og giver den tidligere meget hvide bolig mere varme og karakter.
Familien havde også brug for bedre opbevaring og en arbejdsplads, uden at endnu et rum skulle reserveres til hjemmekontor. På førstesalen har Kim Pretzmann Olesen derfor tegnet en stor snedkerreol med en integreret arbejdsplads, der kan åbnes, når den skal bruges, og lukkes igen bagefter.

3. Få en bolig, der følger med livet

Vi bor ofte i den samme bolig gennem flere livsfaser, men vores behov er ikke de samme hele livet. Et hus, der i mange år har været fyldt med børn, kan ændre karakter, når børnene flytter hjemmefra. Pludselig er I måske kun to om de mange kvadratmeter, flere værelser står tomme, og huset kan både opleves større og mere tomt end før. Men også andre forandringer i livet kan stille nye krav til boligen. Arbejdslivet kan ændre sig, voksne børn kan få brug for at bo hjemme i en periode, og senere i livet vil du måske gerne blive boende, selv om trapper, en stor have eller mange kvadratmeter gør hverdagen mere besværlig.

Står du over for en større ombygning, er det derfor oplagt at se længere frem end til familiens behov lige nu. Hvordan vil huset fungere, hvis I bliver færre eller flere, hvis nogle rum får en anden funktion, eller hvis I en dag ikke længere har brug for hele huset selv? De overvejelser kan få betydning for de valg, du træffer i dag.

Nogle løsninger giver større frihed end andre. Et ekstra badeværelse, adgangsforholdene mellem husets forskellige dele eller muligheden for at lukke en afdeling af kan fx få en helt anden værdi senere. Du kan selvfølgelig ikke forudsige, hvordan du vil bo om 20 år, men forholdsvis enkle greb kan give huset en større fleksibilitet og dermed flere muligheder for at bruge det anderledes, når behovene ændrer sig.

I et stort enfamiliehus kan den fleksibilitet få særlig betydning, når børnene er flyttet hjemmefra. Hvis huset kan indrettes med en mere selvstændig boligdel eller måske opdeles i to boliger, kan du få mulighed for selv at bo på færre kvadratmeter uden at skulle flytte. Den anden del kan fx lejes ud eller indrettes til generationsbolig. Om det kan lade sig gøre, afhænger både af husets indretning og konstruktion og af de gældende regler.

Når du bygger om, kan det derfor betale sig at tænke længere lidt længere end til den familie og hverdag, huset skal rumme lige nu. Valg, der giver huset en vis fleksibilitet, kan gøre det langt lettere at tilpasse boligen, når livet forandrer sig.

Annette Andersen har givet sit 70’er-hus videre til datteren Luise og hendes familie og er selv flyttet ind i en ny bolig på 60 m² på samme grund. Arkitekt Tina Zaber fra FoZ Arkitekter har tegnet den nye bolig som en forskudt bygningskrop, der ligger tæt op ad det oprindelige hus til højre. De to boliger har fælles indgang og have, men fungerer ellers hver for sig.
Annette Andersen er flyttet fra det store 70’er-hus og ind i sin egen nye bolig på 60 m². Arkitekten har udnyttet de få kvadratmeter med et åbent køkken-alrum og stue med loft til kip, mens pladsen over værelser og entré er udnyttet til opbevaring og hems. Fra stuen er der udgang til den fælles gårdhave og kig til datterens hus.

4. Få bedre komfort og et lavere energiforbrug

Et godt indeklima har stor betydning for boligkomforten. En behagelig og stabil temperatur uden træk og kolde overflader gør det rarere at opholde sig i huset og lettere at bruge alle rum året rundt. I mange ældre boliger kan energiforbedringer både øge komforten mærkbart og reducere behovet for opvarmning.

Men en energirenovering kræver omtanke. Husets alder, konstruktion og tilstand er afgørende for, hvor det giver bedst mening at sætte ind, og nogle tiltag har langt større effekt end andre. Samtidig hænger isolering, tæthed, ventilation og fugtforhold sammen. En forbedring ét sted kan derfor skabe problemer et andet, hvis løsningerne ikke tænkes sammen.

Energiforbedringer kan også gribe markant ind i husets arkitektur. Udskifter du fx de originale vinduer eller efterisolerer en facade udvendigt, kan proportioner, detaljer og materialer, der er med til at give huset karakter, gå tabt. Derfor bør den energimæssige gevinst altid ses i forhold til, hvad indgrebet betyder for husets arkitektur.

Her kan en arkitekt hjælpe med at vurdere, hvor du får mest ud af indsatsen, og hvordan forbedringerne kan udføres med respekt for huset. Originale trævinduer af god kvalitet kan fx ofte istandsættes, tætnes og suppleres med forsatsvinduer med energiglas. I andre huse kan det være mere oplagt at efterisolere loft eller tag eller forbedre varmeanlægget.

Målet er en bolig, der er lunere og mere behagelig at bo i, bruger mindre energi og stadig har de arkitektoniske kvaliteter, som du oprindeligt faldt for. 

5. Giv huset et længere liv

Når du bygger om, har du mulighed for at give huset mange gode år mere. Et velfungerende hus, bygget af gedigne materialer og med en arkitektur, man sætter pris på, får man også lyst til at passe på. Det øger chancen for, at huset bliver vedligeholdt og bevaret, både af dig og af dem, der en dag skal bo der efter dig.

En vellykket ombygning kan føre huset videre og samtidig tilføre de kvaliteter, der skal til, for at det fungerer som en nutidig bolig. Her gælder det om at få øje på, hvad der er værd at bevare, og hvor huset har brug for forandring. En original detalje, et godt trægulv eller smukt murværk kan være værd at bevare, mens en dårlig udestue eller en uhensigtsmæssig ændring fra en tidligere renovering måske kalder på en ny og bedre løsning.

Det nye, du tilfører, har også betydning for husets levetid. Byggematerialer ældes forskelligt, både i tempo og i den måde, alder og brug sætter sig i overfladen. Nogle materialer kommer relativt hurtigt til at se slidte og medtagede ud, mens andre udvikler en smuk patina, der tilfører materialet karakter. Træ, tegl, natursten og visse metaller kan fx ændre farve og overflade med tiden, uden at det nødvendigvis opleves som et tab af kvalitet.

Det samme gælder arkitekturen. Det, der er velbygget, udført i gode materialer og skønt for øjet, har ofte også en længere æstetisk levetid. Vi passer ganske enkelt bedre på det, vi synes er smukt. En bygningsdel kan være i teknisk god stand og have mange års levetid tilbage, men hvis den opleves som grim eller umoderne, er risikoen større for, at den bliver skiftet ud alligevel. Gode proportioner og løsninger, der tager afsæt i husets arkitektur, kan derfor have lige så stor betydning for, hvor længe en ombygning får lov at stå, som materialernes tekniske holdbarhed.

I det gamle byhus har arkitekt Stig Ørum Christensen bevaret og fremhævet en række af husets oprindelige kvaliteter, blandt andet den karakteristiske trappe og de synlige loftsbjælker. Samtidig er huset blevet gennemgribende restaureret med blandt andet nyt tag, bedre isolering og nye installationer. Resultatet er et hus, der fungerer som en nutidig bolig, uden at de spor og detaljer, der fortæller om husets historie, er gået tabt.