Store forvandlinger: Boliger med en anden fortid

Arkitekt Anders Barslund har transformeret en nedlagt klædefabrik fra 1970'erne til en lys og højloftet familiebolig.

Mange drømmer om at ombygge en gammel fabriksbygning til bolig, men for de fleste bliver det ved drømmen. Tomme fabrikker hænger nemlig ikke på træerne, og samtidig kan det være ganske kompliceret at få tilladelse til at konvertere en ældre erhvervsbygning til bolig. Før klædefabrikken her kom i hænderne på Anders Barslund, var der fra kommunens side allerede givet fire afslag på konvertering til bolig.

Før ombygningen havde fabrikken en grundplan på næsten 500 kvm., hvilket besværliggjorde godkendelsen. Anders Barslund tegnede derfor en ny og mindre grundplan, hvor der blev skåret kvadratmeter ud af dem gamle bygning. De nedlagte kvadratmeter gjorde det nemmere at få godkendt projektet hos kommunen og samtidig gav det en ny og spændende grundplan med "facadeindhak", der fungerer som små gårdhaver. 

Centralt i huset er det højloftede multirum med køkken-alrum og masser af plads til gæster og socialt samvær. Her har Anders Barslund holdt fast i industristilen med rå betongulve, stålkøkken og vægbeklædningen i birkekrydsfinér. Af hensyn til akustikken er alle lofter beklædt med perforerede gipsplader, der er særligt lyddæmpende.

Arkitektparret Peter og Hanne Lind-Bonderup fra tegnestuen LBB3 har ombygget en gammel lade. I dag har de tegnestue og deres private hjem i huset.

Vi ledte efter en lade, hvor det oprindelige var intakt. Selvom laden her havde stået tom i 16 år, og gavlen næsten var blæst helt ud, havde bygningen nogle gode kvaliteter som et god størrelse på 150 m² hele 6 meter til kip og en god placering. Den var helt uberørt og havde blot haft til formål rumme hø og halm. Bygningen var derfor for god til at rive ned, hvorfor vi bevarede den i stedet for at bygge nyt.

Det var vigtigt for os at bevare tagets spærkonstruktionen, der er et fantastisk syn, når man træder ind i rummet, samt det store åbne rum, der er karakteristisk for en lade. Tilsammen fortæller de ladens oprindelige historie mod de nye elementer, som er tilført.

Vi har tilført en del beton i laden. Gulvet er støbt i beton ligesom enkelte vægge og en plint. Plinten deler det private hjem fra tegnestue sammen med en stor plade af polycarbonat, der er en stærk variant af plastik. Alle øvrige vægge har vi beklædt med krydsfiner. De enkle materialer spiller godt sammen med den simple stemning i en lade og tilfører masser af stemning og stoflighed. Desuden er polycarbonaten en god kontrast til det naturlige træ og beton, ligesom det som et moderne materiale står stærkt overfor de gamle spær. At man tydeligt kan se, hvad der er gammelt og nyt, gør boligen let at aflæse og mere ærlig.

Et godt råd til en lignende forvandling er, at man skal værne om rummets oprindelige karakter, så den ikke forsvinder. Man skal kunne se de forskellige lag i bygningen, så historien er klar og tydelig.

Arkitekt Jørgen Dahlgaard fra Dahlgaards Tegnestue har ombygget en gammel jernbanestation fra omkring 1890 til en moderne familiebolig.

Ældre jernbanebygninger er ofte værd at bygge videre på. De er nemlig bygget i god kvalitet med solidt murværk, en god tagkonstruktion og en solidt funderet sokkel, ligesom de ofte har velbelyste rum med en god rumhøjde. Mange jernbanebygninger er dog løbende ombygget for at tilgodese nye funktioner i bygningen.  For eksempel har denne bygning været byens posthus i en periode.

'Peter elsker Kathrine' stod der på stationsbygningens facade sammen med andre knap så uskyldige beskeder og tegninger, der gennem årene var ridset ind i murværket. Beskeder, der tydeligt viser bygningens fortid som et samlingspunkt i byen. Vi har dog dækket murværket og beskederne med puds for at få en pæn facade. Men for at historien ikke går helt tabt, har boligejerne taget billeder af alle beskederne og lavet en stor kollage på en væg inde i huset.

Jernbanestationens gamle pakhus og toiletter har vi lavet til garage med en ny portåbning mod gaden. Pakhuset havde så stor en rumhøjde, at der blev plads til en indskudt etage, boligejerne kan bruge til opbevaring. Indenfor i hovedbygningen er den oprindelige halvsvingstrappe bevaret, ligesom vi har genskabt bygningens karakteristiske udhæng og gavludsmykning for at bevare karakteren.

For at tilpasse bygningen til en moderne families liv, har vi nedlagt en masse rum, så der nu er færre men større rum og en mere åben planløsning, der er populært i dag. Herudover er gulvene skiftet, der er kommet akustikpuds op i de højloftede rum og huset er efterisoleret til nutidig boligkomfort. Vi har desuden indsat store vinduer og døre ud mod den gamle perron, der nu er haven, for at skabe bedre kontakt til uderummet og få mere lys ind.

Genbrug af gamle bygninger giver god mening for miljø og CO²-balancen. Herudover bevarer man et historisk aftryk, og detaljer med godt håndværk får lov at overleve. Godt håndværk som det næsten ikke er muligt at få udført i dag. 

Arkitektparret Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman har totalrenoveret en gammel bondegård, så de i dag kan bo der med deres to børn og have plads til deres fælles tegnestue Monomal. Renoveringen har været blandt de tre endelige kandidater til at vinde RenoverPrisen 2018.

Gården lå enormt godt med natur, vand og København blot en time væk, ligesom vi havde drømt om. En kombination, der ikke fandtes mange andre af i området, og slet ikke til vores budget. Det var derfor once in a life time, så vi slog til og købte det.

Tanken har fra begyndelsen været at observere og forstå gårdens oprindelige karakteristika og digte videre på en facon, der er i pagt med stedets ånd. Fx var det store fællesrum en gammel kostald, mens vi har indrettet værelser til børnene i grisestalden. De små historier gør det sjovt at indrette og til noget helt særligt, men det er også en udfordring at transformere en stald til bolig – fra dyr til mennesker og fra gammel til moderne tid.

Nok dagslys og placeringen af vinduer er ofte en udfordring, når man ombygger en bygning, der ikke oprindeligt er beregnet til beboelse. Også i vores tilfælde, hvor vi derfor har udskiftet de oprindelige småsprossede jernvinduer med store rene glaspartier, der går helt i bund, så der kommer så meget natur og lys ind som muligt, ligesom de refererer til de gamle, store stalddøre. I loftet har vi opsat akustikplader i træfiber og saksespær i ubehandlet fyrretræ for at bevare staldstemningen. Vi har generelt haft som mål kun at bruge materialer, som en stald normalt består af. Det gælder blandt andet puds, bølgetag, synlige spær og betongulv. 

At bo i en “gammel” stald har givet adgang til den mest fantastiske udsigt over landskabet, en absolut nærhed mellem inde og ude og ro i forbindelse med de store dobbelthøje og åbne rum.