Store forvandlinger: Udnyt eksisterende bygninger til noget nyt

Arkitekt Kim Pretzmann Olesen fra tegnestuen Nordpil har ombygget et tidligere vandværk til en moderne familiebolig. I dag ligger huset på toppen af en bakke med udsigt over Silkeborgsøerne og med skoven som nærmeste nabo.

Det gamle vandværk havde ikke mange arkitektoniske kvaliteter i sig selv, men stedet havde noget særligt. Den smalle og stejle grund var en udfordring, men med fredet skov i baghaven og udsigt til sø og bakker, var der ingen tvivl om, at det var værd at bygge videre på det eksisterende. Fundamentet og den rå kælder, hvor vandbassinerne lå, blev bevaret og danner nu base for huset, mens boligens hovedetage er løftet op i lyset.

Huset er tegnet med udgangspunkt i stedet – dets lys, landskab og udsigt. Derfor ligger opholdsrum og køkken på øverste etage, hvor man får fuld glæde af dagslyset, varmen og det storslåede vue over sø og skov. De mere stille funktioner som værelser og bad er trukket ned i stueplan, hvor de falder naturligt ind i terrænet og giver ro.

Entréen spiller en særlig rolle i oplevelsen af huset. Den er beklædt med egetræ på både gulv, vægge og loft og giver en varm og rolig velkomst. Herfra ledes man op ad trappen til husets centrale rum. Det er et bevidst greb, der langsomt åbner for udsigten og naturens nærvær – frem for at give det hele væk med det samme. 

Udvendigt er huset beklædt med mørkebrune stålprofiler i stueplan og lodrette lister i kebonytræ på førstesalen. Træet vil med tiden patinere og tilpasse sig omgivelserne, mens det mørke stål tydeligt viser, hvor det gamle vandværk stadig står.

Arkitektparret Peter og Hanne Lind-Bonderup fra tegnestuen LBB3 har ombygget en gammel lade. I dag har de tegnestue og deres private hjem i huset.

Vi ledte efter en lade, hvor det oprindelige var intakt. Selvom laden her havde stået tom i 16 år, og gavlen næsten var blæst helt ud, havde bygningen nogle gode kvaliteter som et god størrelse på 150 m² hele 6 meter til kip og en god placering. Den var helt uberørt og havde blot haft til formål rumme hø og halm. Bygningen var derfor for god til at rive ned, hvorfor vi bevarede den i stedet for at bygge nyt.

Det var vigtigt for os at bevare tagets spærkonstruktionen, der er et fantastisk syn, når man træder ind i rummet, samt det store åbne rum, der er karakteristisk for en lade. Tilsammen fortæller de ladens oprindelige historie mod de nye elementer, som er tilført.

De fleste vægge har vi beklædt med krydsfinér, og enkelte er støbt i beton ligesom  en plint, som deler det private hjem fra tegnestue sammen med en stor plade af polycarbonat, der er en stærk variant af plastik. Alle øvrige vægge har vi beklædt med krydsfiner. De enkle materialer spiller godt sammen med den simple stemning i en lade og tilfører masser af stemning og stoflighed. Desuden er polycarbonaten en god kontrast til det naturlige træ og til gulvene, som er støbt i beton, og det står stærkt som et moderne materiale over for de gamle spær. At man tydeligt kan se, hvad der er gammelt og nyt, gør boligen let at aflæse og mere ærlig.

Et godt råd til en lignende forvandling er, at man skal værne om rummets oprindelige karakter, så den ikke forsvinder. Man skal kunne se de forskellige lag i bygningen, så historien er klar og tydelig.

Arkitekt Jørgen Dahlgaard fra Dahlgaards Tegnestue har ombygget en gammel jernbanestation fra omkring 1890 til en moderne familiebolig.

Ældre jernbanebygninger er ofte værd at bygge videre på. De er nemlig bygget i god kvalitet med solidt murværk, en god tagkonstruktion og en solidt funderet sokkel, ligesom de ofte har velbelyste rum med en god rumhøjde. Mange jernbanebygninger er dog løbende ombygget for at tilgodese nye funktioner i bygningen.  For eksempel har denne bygning været byens posthus i en periode.

'Peter elsker Kathrine' stod der på stationsbygningens facade sammen med andre knap så uskyldige beskeder og tegninger, der gennem årene var ridset ind i murværket. Beskeder, der tydeligt viser bygningens fortid som et samlingspunkt i byen. Vi har dog dækket murværket og beskederne med puds for at få en pæn facade. Men for at historien ikke går helt tabt, har boligejerne taget billeder af alle beskederne og lavet en stor kollage på en væg inde i huset.

Jernbanestationens gamle pakhus og toiletter har vi lavet til   garage med en ny portåbning mod gaden. Pakhuset havde så stor en rumhøjde, at der blev plads til en indskudt etage, boligejerne kan bruge til opbevaring. Indenfor i hovedbygningen er den oprindelige halvsvingstrappe bevaret, ligesom vi har genskabt bygningens karakteristiske udhæng og gavludsmykning for at bevare karakteren.

For at tilpasse bygningen til en moderne families liv, har vi nedlagt en masse rum, så der nu er færre men større rum og en mere åben planløsning, der er populært i dag. Herudover er gulvene skiftet, der er kommet akustikpuds op i de højloftede rum, og huset er efterisoleret til nutidig boligkomfort. Vi har desuden indsat store vinduer og døre ud mod den gamle perron, der nu er haven, for at skabe bedre kontakt til uderummet og få mere lys ind.

Genbrug af gamle bygninger giver god mening for CO2-balancen. Herudover bevarer man et historisk aftryk, og detaljer med godt håndværk får lov at overleve. Godt håndværk som det næsten ikke er muligt at få udført i dag. 

Arkitektparret Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman har totalrenoveret en gammel bondegård, så de i dag kan bo der med deres to børn og have plads til deres fælles tegnestue Monomal. Renoveringen har været blandt de tre endelige kandidater til at vinde RenoverPrisen 2018.

Gården lå enormt godt   med natur, vand og København blot en time væk, ligesom vi havde drømt om, fortæller Kira og Uffe. En kombination, der ikke fandtes mange andre af i området, og slet ikke til vores budget. Det var derfor once in a life time, så vi slog til og købte det.

Tanken har fra begyndelsen været at observere og forstå gårdens oprindelige karakteristika og digte videre på en facon, der er i pagt med stedets ånd. F.eks. var det store fællesrum en gammel kostald, mens vi har indrettet værelser til børnene i grisestalden. De små historier gør det sjovt at indrette og til noget helt særligt, men det er også en udfordring at transformere en stald til bolig – fra dyr til mennesker og fra gammel til moderne tid.

Nok dagslys og placeringen af vinduer er ofte en udfordring, når man ombygger en bygning, der ikke oprindeligt er beregnet til beboelse. Også i vores tilfælde, hvor vi derfor har udskiftet de oprindelige småsprossede jernvinduer med store rene glaspartier, der går helt i bund, så der kommer så meget natur og lys ind som muligt, ligesom de refererer til de gamle, store stalddøre. I loftet har vi opsat akustikplader i træfiber og saksespær i ubehandlet fyrretræ for at bevare staldstemningen. Vi har generelt haft som mål kun at bruge materialer, som en stald normalt består af. Det gælder blandt andet puds, bølgetag, synlige spær og betongulv. 

At bo i en “gammel” stald har givet adgang til den mest fantastiske udsigt over landskabet, en absolut nærhed mellem inde og ude og ro i forbindelse med de store dobbelthøje og åbne rum.