Bo flere (generationer) sammen

På en landejendom lidt uden for Køge har en familie med hjælp fra arkitekt Ariel Eisenberg skabt et moderne landsted, hvor flere generationer nu bor under samme tag. For at skabe plads til hele familien er en tidligere lade transformeret til bolig, og der er tilført en ny tilbygning. Til sammen udgør bygningsdelene et hus, som er formet som en hestesko omkring et stort fælles gårdrum. 

På modsatte side af huset har familierne hver deres private terrasser med udsigt til skovbrynet. Facaden udgøres primært af ejendommens oprindelige gule mursten, som er blevet renset, men også af varmebehandlet fyr og klikfalstyndplader i samme grønne farve. 

Indenfor er der i de respektive boliger arbejdet med dagslys, god akustik og med mange kig til naturen og uderum. Landstedet blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1800-tallet og stod til nedrivning, men med den omfattende renovering har det fået nyt liv og er blevet ramme om en families drøm om at være tæt på naturen – og på hinanden. 

Huset her er tegnet i 1934 af Alfred Mogensen, som igennem 25 år var stadsarkitekt i Aarhus. I næsten 60 år tjente det som lægeklinik, men det er nu med en gennemgribende ombygning forvandlet til en moderne bolig for ejeren, to små lejligheder til udlejning i kælderplan, hvor der tidligere var konsultation, og en gæstebolig. Arkitekten bag ombygningen er Rikke Bjerregaard fra CJ Arkitekter.

Ejerens bolig ligger på førstesalen, hvor værelser og stue former sig omkring trappen, der forbinder de tre etager. Stueplanet rummer arbejdsværelse og keramikværelse foruden en lille gæstebolig med egen indgang. I kælderplan findes to små lejligheder, som også har egen indgang. Se, hvordan de tre boliger samt gæsteboligen som tetrisbrikker er puslet ind på boligens tilgængelige kvadratmeter på plantegningerne nedenfor. 

Boligen er fra arkitektens side en nyfortolkning af bymenneskers pladsbehov, når børnene er flyttet hjemmefra. Med ombygningen er der lagt vægt på rekreation, mulighed for at samles mange, gode arbejdsrum til hjemmearbejdet og gode forhold for overnattende gæster. De overflødige kvadratmeter er skåret fra og transformeret til to mindre lejeboliger. På den måde udnyttes pladsen, og både energiforbrug og driftsomkostninger holdes nede.

Ombygningen var i 2025 indstillet til prisen Bevar Boligen, som Danske BoligArkitekter står bag i samarbejde med Bevar Mere.

En separat tilbygning på 120 kvadratmeter til en eksisterende murermestervilla har her gjort det muligt for et par at flytte ind på samme skønne matrikel, som sønnen bor på sammen med sin kone og deres to børn. Bedsteforældrene har med hjælp fra arkitekterne Lars Krog Hansen og Hans Aspöck fået tegnet et hjem, der lægger sig som en del af landskabet og har sit eget unikke udtryk. 

Indenfor er den nye bolig i tilbygningen lys og åben, og rummene er kun afgrænset af niveauforskelle og af pejsen med tilhørende skorsten, som ses til højre. På modsatte side af bogreolen ligger entréen, som deles af de to generationsboliger, og over køkkenet kan man kigge ned fra en fælles tagterrasse.

Det er et visionært par, som huset er tegnet til, og det kommer til udtryk i form af det åbne grundplan og overraskende løsninger. Fx er soveværelset ikke gemt væk bag en dør, men er i åben forbindelse med stuen og dermed med udsigten til haven. Dog kan der lukkes af med skydedøre. 

Nogle gange kan der med en ombygning blive plads til en person, en familie eller en generation mere i en eksisterende bolig. Andre gange er ønsket om at bo flere sammen afsæt for at få tegnet og bygget et helt nyt hus, der kan leve op til ejernes specifikke behov og drømme om egne og fælles faciliteter.

Det sidste var tilfældet, da en familie i tre generationer henvendte sig til arkitekt Hanne Lind-Bonderup. De havde fundet en dejlig grund og ønskede to bygninger til adskilt beboelse samt en  delt bygning med plads til musik, lager og fælles aktiviteter. Bygningerne måtte gerne være forskellige, men skulle alle være i træ og have samme taghældning.  

Visualiseringen her viser det kommende køkken-alrum i huset til den ældste generation. Fælleshuset kommer til at ligge imellem deres hus og børnfamiliens hus med fælles udendørs opholdsarealer.

Fælles for alle husene er træ som gennemgående materiale med delvist synlige konstruktioner og mange indbyggede møbler. Alle rum skal rumme god plads til hele familien, men også mulighed for små rum i rummene, fx hemse og nicher, til privatliv og fordybelse. 

At datteren og hendes familie på et tidspunkt skulle købe mor/mormor ud af 70'er-huset med en skøn beliggenhed i Espergærde var i mange år et sikkert fremtidsscenarie for familien, men efter perioden med corona-nedlukning og isolation blev de opmærksomme på, hvor vigtigt det var for dem at have mulighed for at kunne ses i hverdagen.

Hvorfor ikke bare bo der sammen, så alle kunne få glæde af både huset og af at have hinanden helt tæt på? Med hjælp fra arkitekt Tina Zaber, FoZ Arkitekter, blev fandt de en ny løsning: En tilbygning, der blev en helt ny bolig til mormor. 

Datteren i familien er vokset op i huset fra 1970 og ønskede at bevare så meget som muligt, som det var. Dog trængte huset, som er opført i gasbeton, til en gennemgående energirenovering, hvorfor det har fået ny facadebeklædning på grund af udvendig efterisolering. 

Moren/mormors nye bolig er opført i samme materialer og udtryk som det renoverede hus og ligger parallelt med huset. I vinklen mellem de to huse er der anlagt en ny træterrasse, hvorfra der er indgang til de to separate boliger via en fælles entré. På billedet ses terrassen igennem glasdørene i stuen i mors/mormors bolig. På plantegningen er det det oprindelige hus til højre og tilbygningen er rektanglet til venstre.  

Huset her er arkitekttegnet og selvbygget af et par, som sammen med arkitekten, Anders Brix, havde en ambition om at skabe et anderledes, kompakt og sundt hus i træ. Samlet set skulle materialer og byggeproces være med så lavt klimaaftryk som muligt og uden unødig kemi for at få et optimalt indeklima.

Huset er på 159 kvadratmeter og er hjem for en familie med to børn. Mormor bor i den anden ende af grunden i en midlertidig men velfungerende containerbolig. Næste skridt i boligprojektet er at bygge et nyt tiny house til hende. Husene vil være forbundet via træterrassen, hvor der skal være et fælles orangeri. Familien spiser sammen hver aften i børnefamiliens hus, og det er planen, at det skal fortsætte med at være sådan. 

Huset er bygget i to plan og er inspireret af blandt andet japanske traditioner, hvor rummene er fleksibelt indrettet, så pladsen kan udnyttes optimalt, og man nemt kan ændre rummenes funktion og finde plads til både fællesskab og privatliv. 

Køkken-alrummet er husets centrale rum, og førstesalen som rummer et værelse, badeværelse og et stort multifunktionelt rum med et rundt vindue, skyder sig delvist ud over køkkenet. 

På en villavej i Valby ved København ligger et beskedent statslånshus fra 1957, som med sine kun 116 kvadratmeter er designet til at blive opdelt til to boliger i fremtiden. I forbindelse med at huset gennemgik en gennemgribende renovering, tilførte ejerne i forlængelse af huset mod vejen en lille tilbygning på 21 kvadratmeter til de oprindelige 95 kvadratmeter.

Tilbygningen rummer i dag forældresoveværelse, badeværelse, en lille stue og et opholds- og gennemgangsrum, men når børnene engang er flyttet hjemmefra, er det planen, at tilbygningen skal omdannes til en separat lille bolig til udlejning.

Fra entréen med de oprindelige 50'er-skabe kan man gå til højre og ind i husets nye tilbygning. Når boligen skal opdeles i to, vil døren hertil blive blændet, og den lille bolig får egen hoveddør, som allerede er etableret. Hoveddøren fører ind til det nuværende gennemgangsrum, som vil få ny funktion som køkken.

Ejerne har en stor kærlighed til 50'er-arkitekturen og til statslånshusene og har gjort en dyd ud af at bevare stilen og husets oprindelige proportioner. Og så mener de, at vi helt grundlæggende kan lære af statslånshusene, at der sagtens være alt, hvad en almindelig familie med fire mennesker har brug for på 100-120 kvadratmeter.

De har fået rådgivning i forbindelse med renoveringen af arkitekt Joachim Berg. Renoveringen og ombygningen var i 2025 nomineret til prisen Bevar Boligen i kategorien 'Deling og opdeling til fællesskab'. Plantegningerne nedenfor viser husets oprindelige, nuværende og fremtidige opdeling.