Derfor giver det stadig mening at bygge efter passivhusprincipperne

Forestil dig en kold vintermorgen, hvor du kan sætte dig ved det store vindue med en kop kaffe uden at mærke kulden fra glasset. Gulvet er lunt, der er ingen træk, og luften føles frisk, selvom vinduerne har været lukkede hele natten.

Det er nogle af de kvaliteter, man kan opnå ved at bygge efter passivhusprincipperne. Og du behøver ikke nødvendigvis bygge et fuldt certificeret passivhus for at få glæde af dem.

Uanset om du overvejer at bygge nyt eller energirenovere din eksisterende bolig, er der god grund til at se nærmere på, hvad tankerne bag passivhuset kan bruges til i dag.

Et passivhus er et hus, hvor behovet for opvarmning er bragt så langt ned, at varmen fra solen, beboerne og de elektriske apparater kan dække en del af varmebehovet.

Det kræver først og fremmest, at huset er godt isoleret, at vinduerne holder på varmen, og at konstruktionerne er så tætte, at varm luft ikke slipper ud gennem revner og sprækker.

Samtidig skal man undgå kuldebroer. Det er steder i bygningen, hvor varmen lettere kan slippe ud, eksempelvis ved samlinger mellem ydervægge, gulv og tag.

Endelig har et passivhus typisk et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som overfører en stor del af varmen fra udsugningsluften til den friske luft, der blæses ind i huset.

Tilsammen betyder løsningerne, at behovet for opvarmning bliver meget lille.

Det betyder dog ikke, at et passivhus er helt uden varmeanlæg. Der vil som regel stadig være behov for at tilføre varme på kolde vinterdage. Men fordi huset holder så godt på varmen, kan det ofte klare sig med et mindre varmeanlæg end et tilsvarende hus med et større varmetab.

Husets placering på grunden, form og indretning har stor betydning for, hvor godt det kan udnytte solens varme, og hvor meget energi der skal bruges til opvarmning.

En kompakt bygningsform er som udgangspunkt lettere at holde varm end et hus med mange hjørner og fremspring. Den har mindre yderflade i forhold til det areal, der skal opvarmes, og dermed et mindre varmetab. Men den mest energieffektive bygningsform er ikke nødvendigvis den bedste løsning på den konkrete grund. Arkitekten skal også tage hensyn til dagslys, udsigt, uderum og familiens ønsker til boligen.

Vinduernes placering er et godt eksempel på de afvejninger, der skal foretages. Store sydvendte glaspartier kan bidrage til opvarmningen om vinteren, men øger samtidig risikoen for overophedning om sommeren. Derfor skal vinduernes størrelse og orientering tænkes sammen med solafskærmning, rummenes anvendelse og mulighederne for at ventilere overskudsvarmen væk.

Den gode isolering og de tætte konstruktioner har også betydning for komforten. Når vinduer og ydervægge holder en højere indvendig overfladetemperatur om vinteren, mindskes følelsen af kulde og træk. Det giver en mere ensartet temperatur i rummene og gør det behageligt at opholde sig tæt på de store vinduespartier.

Ventilationsanlægget sørger for et stabilt luftskifte, mens varmegenvindingen begrænser energitabet. For at opnå et godt indeklima er det dog afgørende, at anlægget er korrekt dimensioneret, indreguleret og vedligeholdt.

Om sommeren kan et passivhus til gengæld have svært ved at komme af med overskudsvarmen. Derfor er solafskærmning og mulighed for effektiv udluftning vigtige, især i boliger med store glaspartier.

Et passivhus kan certificeres efter den internationale standard, som administreres af Passive House Institute i Tyskland. Certificeringen er frivillig og dokumenterer, at huset lever op til kravene til blandt andet energiforbrug, lufttæthed og komfort.

Standarden har tre certificeringsklasser: Classic, Plus og Premium. Classic er den grundlæggende certificering, mens Plus og Premium stiller yderligere krav til bygningens vægtede energibehov og produktion af vedvarende energi.

Certificeringen kræver blandt andet energiberegninger, dokumentation af konstruktionerne og en trykprøvning af det færdige hus.

Man kan også vælge at bygge efter passivhusprincipperne uden at få huset certificeret.

Lyt med og bliv klogere på passivhuset i podcasten:  Passivhuse - for klimaets skyld

Da passivhusene blev udviklet, var det lave varmeforbrug en markant forbedring i forhold til almindeligt byggeri. I dag er forskellen mindre, fordi nye danske huse allerede skal leve op til skrappe energikrav. Et certificeret passivhus kan stadig have et lavere varmebehov, men hvor stor besparelsen er, afhænger af det konkrete hus.

Det er heller ikke ligetil at sammenligne energitallene. Passivhusstandarden har et særskilt krav til behovet for rumopvarmning, mens det danske bygningsreglements energiramme omfatter flere former for energiforbrug og beregnes efter andre forudsætninger. Derfor kan man ikke bruge tallene til at beregne en direkte besparelse. 

Samtidig er der kommet større fokus på den klimabelastning, der opstår, når huset bygges. Fremstilling af isolering, vinduer og andre byggematerialer udleder drivhusgasser, og ekstra materialer kan i nogle tilfælde belaste klimaet mere, end den efterfølgende energibesparelse kan opveje.

Den internationale passivhuscertificering stiller krav til energiforbrug og komfort, men dokumenterer ikke i sig selv et lavt klimaaftryk fra byggematerialerne. I Danmark skal nye enfamiliehuse til gengæld overholde klimakrav, der bygger på en livscyklusvurdering (LCA) af blandt andet materialer og energiforbrug gennem bygningens levetid. 

For dig, der skal bygge nyt, er det derfor relevant at undersøge, hvad yderligere energibesparelser kræver af materialer og investeringer. Arkitekten kan sammen med de øvrige rådgivere vurdere forskellige løsninger, så både energiforbrug, klimaaftryk, økonomi og boligkvalitet indgår i beslutningen.

Et passivhus kan altså stadig være en god idé, hvis man ønsker et hus med et meget lavt varmebehov og høj komfort. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning at gå efter en passivhuscertificering. Et velprojekteret hus, der opfylder de danske energikrav, kan også være et godt valg, især hvis man samtidig prioriterer materialernes klimaaftryk og den samlede økonomi.

Passivhusprincipperne kan også bruges til at forbedre eksisterende boliger. Bedre isolering, tættere konstruktioner, energieffektive vinduer og ventilation med varmegenvinding kan reducere varmeforbruget og gøre huset mere behageligt at bo i.

Der findes også en international certificeringsstandard for energirenovering, EnerPHit, som tager højde for, at eksisterende bygninger kan være vanskeligere at bringe op på samme energiniveau som et nybygget passivhus. 

I ældre huse skal energiforbedringer tilpasses bygningens konstruktioner, fugtforhold og arkitektoniske kvaliteter. Udvendig efterisolering kan eksempelvis ændre facadens proportioner og skjule oprindelige detaljer, mens forkert udført isolering kan skabe fugtproblemer.

Derfor er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at forsøge at bringe et ældre hus op på samme energiniveau som et nybygget passivhus. Ofte vil en målrettet energirenovering, der tager udgangspunkt i husets eksisterende kvaliteter, være en mere relevant løsning.

• Bolius
• Greenmatch.dk