Masser af livskvalitet på mindre plads

At bygge efter devisen “lidt men godt” og prioritere tidløse, smukke og naturlige materialer var den overordnede prioritering, da familien på fire skulle skabe et nyt hjem. Derudover gik de til arkitekten med et ønske om at få en planløsning, der kunne tilpasses løbende til deres behov. Planen var at få et hus, som de ville have lyst til at bo i langt ind i fremtiden – et hus, som skulle bygges med et lavt klimaaftryk, have et lavt energiforbrug i hverdagen, og som i høj grad skulle indeholde naturlige og sunde materialer.

– Det var vigtigt for ejerne, at deres børn ville vokse op i et sundt hus med gode, sunde materialer. Og fordi de valgte at bygge nyt fremfor at købe et eksisterende hus, ønskede de en bolig med høj kvalitet, så huset kan få en lang levetid, fortæller arkitekten bag huset, Rikke Bjerregaard.

For at få et godt indeklima har ejerne og arkitekten arbejdet meget med naturlige materialer som træ inde og ude, og de har designet huset med gode muligheder for ventilering og klimastyring. For at sænke klimaaftrykket – og prisen – var ejerne desuden indstillede på at bygge færre kvadratmeter, end hvad der er normen for nybyggede huse. Huset, som er hjem for en familie med foreløbig to børn, er på 149 kvadratmeter, som skal ses i forhold til gennemsnittet for nybyggede huse i Danmark på 207 kvadratmeter. Det gennemsnitlige boligareal pr. person er i 2025 på 53,8 kvadratmeter ifølge Danmarks Statistik. 

Selvom parret ønskede mindre plads, havde de alligevel mange ønsker til, hvad deres kommende hus skulle rumme. Sammen med arkitekt Rikke Bjerregaard gennemgik de rum og funktioner fra børneværelser og hems til kontor og viktualierum. 

– Parret har været virkelig gode til at forklare deres ønsker og behov, og så har de også været modtagelige for en snak om fremtiden: Hvordan kan vi tegne huset, så det kan tilpasses til nye behov i fremtiden, fx hvis der kommer flere børn til, fortæller hun. 

Ved at tegne et fleksibelt hus, kan man øge sandsynligheden for, at familien kan blive boende i huset i mange år, mindske behovet for eventuelle udvidelser og mindske ressourceforbruget og dermed klimaaftrykket ved eventuelle tilpasninger.

For Rikke Bjerregaard er huset et interessant eksempel på, hvordan man kan have mange adskilte rum og mange forskellige funktioner og alligevel få et hus, som opleves luftigt og åbent. 

– Vi har pakket rigtig meget sammen på meget lidt plads, men er generelt en dejlig stemning at være i. Det har meget med materialevalget at gøre, men også med loftshøjde og de lange kig igennem huset, forklarer hun.

En udfordring, da huset skulle tegnes, var grundens udformning og størrelse. Grunden er nemlig kun på 700 kvadratmeter, da den er udstykket fra en anden grund. Udstykningen betyder desuden, at de to grunde griber om hinanden i en vinkelform, og at ankomsten fra vejen derfor er smal. For arkitekten blev øvelsen derfor at arbejde strategisk med husets placering, så familien kunne få mest muligt ud af haven og gode lysindfald. 

Set i det klimaperspektiv, som har været en gennemgående faktor i byggeriet, skal vi i fremtiden overveje netop at bo tættere på hinanden, fortæller arkitekten. 
 
– I forhold til de planetære grænser er det fornuftigt nok at holde nogle områder bebyggede og udnytte pladsen der, for så at give mere plads til skov og natur, som kan holdes frit for nye udstykninger, siger Rikke Bjerregaard.

Hør Rikke Bjerregaard fortælle meget mere om bæredygtige valg, når man bygger, i podcasten Drømmevillaen.

Løsningen på de benspænd, der var i forhold til grunden, blev at tegne huset i en vinkelform og at placere det tæt på skellet imod vejen og nabogrunden. Mod haven åbner huset sig imod en stor terrasse. 

– Den store terrasse har været en prioritet. Det er det sted, hvor man er mest aktiv, og uanset hvor man er i husets opholdsrum, kan man kigge derud.  Værelserne derimod vender væk fra terrassen og er de mere rolige steder i huset.
 

Uanset hvor man drejer sig rundt i huset, kan man altid kigge ud i mindst to retninger. I de primære, sociale rum er der åbent til kip, hvilket betyder, at der er en god fornemmelse af lys og luft, også selvom rummene ikke nødvendigvis er store. Det gælder også i det smalle kontor, der er blevet plads til bag opholdsstuen.

Da planerne om huset begyndte at tage form, var det delvis under coronanedlukningen, hvor ejerne på skift havde brug for en hjemmearbejdsplads. Behovet for fleksible løsninger gav dog mening langt udover den særlige situation. 

– Huset er konstrueret sådan, at det er ret nemt at bygge om. Næsten alle de bærende dele ligger ude på udlæggene, man kan i princippet fjerne flere af de indvendige vægge og sætte dem op nye steder, fortæller Rikke Bjerregaard.

Planløsningen er tegnet sådan, at børnene – mens de er små – har værelse ved siden af forældreafdelingen, men at de senere rykker til den anden ende af huset, som så bliver teenageafdeling. Værelset, som er et børneværelse nu, bliver så til et kontor. Mange steder er der indbygget inventar, som er en effektiv måde at udnytte pladsen på, men i de små værelser er der flytbare skabe, for at det er nemmere at rykke rundt på indretningen.

Når man arbejder med at skabe funktionelle og rare rum, er det vigtigt at sikre sig tydelige ganglinjer, fortæller Rikke Bjerregaard.

– Det skal være tydeligt, hvor man bevæger sig hen, og ganglinjerne må helst ikke flyde alt for meget over i hinanden. I dette hus har vi en nord-sydgående ganglinje langs værelserne, og så har vi en langs facaden, som går igennem både køkkenet og stuen. Det sikrer, at der er rolige hjørner og områder, som man kan møblere, uden at noget står i vejen. 

At der er rolige hjørner, man kan søge ind i, er der taget højde for i hele projektet, fx med en indbygget siddeniche i gangen og en hyggelig hems hævet køkkenet. Under hemsen er der et værelse og et viktualierum. 
 
– Vi havde ikke så mange kvadratmeter at arbejde med, men her kunne vi udnytte pladsen og få et lille bibliotek eller læsehjørne – et sted, hvor man som barn kan være tæt på familien, men også kan trække sig lidt tilbage i sin egen krog. Der er skabt sådan nogle små steder rundt omkring, som man kan bruge som barn, men også som teenager engang i fremtiden. 

Også på værelserne er der indbyggede hemse, som udnytter arealet over gangen, så værelserne ikke mister deres loftshøjde. Hemsene er med til at gøre et 10 kvadratmeter stort værelse teenagevenligt til den tid.