Artikel

Sænk aktivt din varmeregning med et passivhus

Ingen store varme- eller elregninger, der dumper ind ad døren samt et behageligt indeklima. Det er nogle af fordelene ved passivhuse, som arkitekt Olav Langenkamp har specialiseret sig i at tegne. Her deler han ud af sine erfaringer og giver råd til, hvordan man griber byggeriet af et passivhus an.

Ingen store varme- eller elregninger, der dumper ind ad døren og et behageligt indeklima både på kolde vintermorgener og hede sommerdage.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med et passivhus kan du holde dit energiforbrug på et minimum og samtidig have den totale styring over temperaturen og luften i din bolig.

- Hvor energivenligt dit nye hus bliver, starter allerede i skitseringsfasen, når arkitekten tegner huset. Her kan du både vinde og tabe rigtig meget. Men overordnet handler det bare om at tænke fornuftigt i forhold til alt fra placeringen på grunden til valg af vinduer, teknik og isolering samt formen på huset, der er mere energirigtig des mere kompakt det er, forklarer arkitekt Olav Langenkamp, som byggede Danmarks første passivhus tilbage i 2008 og siden har specialiseret sig i energivenlige boliger.

- Man skal hellere bruge pengene på bedre og mere energivenlig byggestandard end på et dyrt og smart køkken eller en designervandhane. For de penge kommer aldrig igen, og en vandhane kan nemt skiftes ud, mens dårlig isolering og dårlige vinduer kræver et stort indgreb, hvis man fortryder sit valg, siger Olav Langenkamp.

Stramme energikrav

Selv er Olav Langenkamp faktisk gået over til at kalde sine huse for ’superlavenergihuse’ i stedet for ’passivhuse’. Selvom passivhuse er et populært og anerkendt byggekoncept i udlandet, har betegnelsen ’passiv’, der hentyder til de passive energikilder, nemlig aldrig klinget positivt på dansk, hvorimod ’superlavenergi’ er til at forstå.

Kravene til energiforbruget i almindeligt privat boligbyggeri er strammet en del gennem tiden, så retningslinjerne til den nye energiklasse 2020 på flere punkter faktisk ligner kravene til et passivhus. Mens passivhuset maksimalt må bruge 15 kWh/m2 bolig om året til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand, skal huse, der lever op til 2020-klassificeringen holde sig under 20 kWh/m2, hvilket er en stor stramning siden 2015 og 2010, hvor reglerne også blev skærpet. 

I fremtiden vil man kunne forvente yderligere stramninger, og derfor kan det være en fordel at stræbe efter ikke blot at efterleve gældende energikrav men også forsøge at opnå yderligere energibesparelser, da det det både gavner miljøet, men også kan være en fordel, når man engang skal sælge sit hus.

Alt imens de almindelige energikrav er blevet strammet op, er der også opstået nye energibesparende hustyper.

I dag kan man således ikke blot bygge et passivhus, men også et passiv +-hus, der har solceller på taget og derfor selv producerer den smule energi, det har brug for. At bruge solceller udelukkende til at overholde energirammen er ikke hensigtsmæssigt. Det giver derimod god mening, at huset i sig selv overholder de skarpe energikrav, og at solceller bruges som supplement til at producere strøm til driften af huset og samt en eventuel el-bil.

5 fordele ved passivhuset

  1. Lavt energiforbrug, hvorved du sparer penge og miljøet.
  2. Frisk luft, da ventilationsanlægget konstant sørger for, at luften bliver skiftet. Du skal derfor ikke længere åbne døre og vinduer for at få luftet ud.
  3. Godt isoleret, og derfor ingen træk, der kan gøre dig forkølet eller mindske komforten i boligen.
  4. Mindre risiko for råd og svamp i husets konstruktioner, fordi det er så godt isoleret, at varm og fugtig luft indefra huset ikke kan komme ind til konstruktionen.
  5. Du sparer udgifter til et fyr og rørføring til gulvvarme og radiatorer, når huset skal bygges.

Kilde: Videncentret Bolius 

Hvilke krav skal passivhuse leve op til?

Isolering: 400 mm isolering af vægge og gulv, 440 mm af ydervæg, mens loft skal have 500 mm. isolering.

Energi: Energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand i et passivhus må ikke overstige 15 kWh/m2/pr.år.  Til sammenligning har et typisk parcelhus fra 1960’erne eller 70’erne typisk et forbrug på 150 kWh/m2/pr.år, mens et hus klassificeret som 2020-hus ikke må overstige 20,0 kWh/m2 pr. år. og et 2015-hus ikke må overstige 35 kWh/m2/pr.år. 

Herudover stilles der til passivhuset krav om, at husholdningens totale elforbrug (hvidevarer, lys, pumper, rumopvarmning, ventilation mm.) ikke må overstige 120 kWh/m² pr. år.

For de andre energiklasser, er der ingen krav til det totale forbrug.

Vinduer: Vinduerne skal være med tre lag og har typisk en U-værdi på på 0,8 W/m2K. Jo lavere U-værdi, des bedre isolerer vinduet. 

Luftudslip: Mindre end 0,4 liter luft pr. sekund pr. (netto) kvadratmeter.

Kilde: Videncentret Bolius og greenmatch.dk

Også materialer kræver energi

Med en øget bevidsthed om ressourceforbrug i samfundet og større fokus på bæredygtighed, begynder flere og flere ikke kun at tænke på husets energiforbrug, efter det er bygget, men på bygningens totale energiforbrug - fra materialerne bliver udvundet og produceret, til de indgår i et hus.

I takt med det øgede fokus på miljøvenlige og knap så energikrævende materialer, er der også kommet mere fokus på indeklima i moderne huse. Her bidrager både materialer og tekniske løsninger med at regulere CO2 niveauet og luftfugtigheden.

Fra 2023 vil det blive et lovkrav, at alle boligejere, der ønsker at bygge om eller nyt skal udarbejde en livscyklusvurdering (LCA), som er en beregning af bygningens samlede klimaaftryk og CO2 udledning.

LCA-beregningerne gør, at der bliver sat mere fokus på de materialer, der bliver anvendt i byggeriet, hvor biobaserede og recyclede materialer, som kan erstatte mere energi- og ressourcetunge materialer, er kommet på dagsorden.

- Hvor meget betyder det, at huset har et lavt energiforbrug, hvis de materialer, det er bygget i, er produceret på en energikrævende måde, så huset alligevel aldrig vil tjene ind ved sine besparelser? I lande som Tyskland, Østrig og Schweitz er man meget længere fremme på området end Danmark. Her har der længe været fokus på at bygge mere og mere i træ, og det er vi nu også begyndt at få øjnene op for herhjemme, siger Olav Langenkamp, der de sidste 10 år har brugt træfiberbaserede isolerings- og byggematerialer.
 

Kilder:

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.