Guide

Sådan genkender du et typehus fra 60-70'erne

Der er bygget næsten en halv million af dem. Mange danskere er vokset op i ét, og selvom hustypen i årtier har været kritiseret for ensformighed og middelmådig byggekvalitet, gemmer parcelhusene fra 60'erne og 70’erne på et overraskende stort potentiale. Her gør vi dig klogere på parcelhusets historie, arkitektur og særpræg – så du nemmere kan genkende hustypen og forstå dens kvaliteter.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard , Peter Kragballe , Andreas Mikkel Hansen

Publiceret: 21.01.2026

Arkitekt Johan Christensen var en af hovedkræfterne bag udviklingen af det moderne parcelhus i 60’erne og har stået fadder til mange velbyggede familieboliger, også dette pragteksemplar fra 1970. Huset har været igennem en større energirenovering med nyt tag, forbedret isolering og indvendig modernisering af bl.a. badeværelse. Den grundige men respektfulde renovering er gennemført af arkitekt Thomas Hjort fra M4 Arkitekter.

Parcelhuset opstod i kølvandet på industrialiseringen af boligbyggeriet i efterkrigstidens Danmark. Hvor tidligere enfamiliehuse, som fx murermestervillaen og bungalowen, var præget af håndværk, individuelle løsninger og murede konstruktioner, introducerede parcelhusene en ny byggeteknik baseret på præfabrikation og serieproduktion. Her blev husets hovedbestanddele fx letbetonelementer, gitterspær og facadepartier fremstillet på fabrik og samlet på byggepladsen i løbet af få dage. Det var et grundlæggende skift i måden at bygge på, og det kom til at præge både husenes arkitektoniske udtryk og deres fysiske karakter.

Baggrunden var en samfundsøkonomisk og kulturel omstilling. I løbet af 1960’erne blev det almindeligt, at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og kernefamilierne fik to indtægter. Den økonomiske vækst, boligpolitisk regulering og adgang til realkredit skabte nye muligheder for boligejere, og parcelhuset blev den foretrukne ramme om det moderne familieliv. Husene blev opført i stor skala omkring stationsbyer og i nye forstadskvarterer, ofte planlagt med stisystemer, børneinstitutioner og grønne områder.

Parcelhuset gav os en række nye rumtyper, som vi ikke havde set tidligere: Gildestuen udviklede sig til hjemmets uformelle samlingssted med hjemmebar, væg-til-væg-tæpper og bordfodbold.Bryggerset – også kaldet grovkøkkenet – blev det funktionelle arbejdsrum med vask, opbevaring og egen indgang fra carporten. I nogle huse kom der endda en sauna til – et lille selvforkælelsesrum, der for mange blev indbegrebet af 60'ernes og 70’ernes ultimative wellness.

Mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne har været igennem hårdhændede renoveringer, hvor originale materialer og detaljer er gået tabt. Men ikke dette hus, hvor den murede pejs og de gule teglvægge stadig står, som de gjorde i 1972, da huset blev bygget. Det er arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter, der har stået for ombygningen og den vellykkede balance mellem fornyelse og bevaring.

Parcelhusene blev solgt som standardiserede modeller gennem typehusfirmaernes kataloger. Det var nyt, at en familie kunne vælge en færdigtegnet boligløsning ud fra pris, planløsning og udtryk, uden involvering af en arkitekt. En del kataloghuse var dog udviklet af arkitekter og blev bygget med høj arkitektonisk kvalitet, gennemtænkte detaljer, gode materialer og funktionelle planløsninger.

I begyndelsen blev hustypen betragtet som en både social og økonomisk gevinst. Men den voldsomme byggeaktivitet, med op mod 125 huse opført dagligt på landsplan i de mest intense år, satte sine spor på kvaliteten. Begrebet parcelhus-lavaen blev brugt om de lange bånd af næsten identiske huse, der bredte sig som et flydende lag gennem landskabet, ofte uden nævneværdig arkitektonisk eller landskabelig bearbejdning. Mange huse blev opført under stort tidspres, og ikke alle lever i dag op til nutidens forventninger til byggeteknisk kvalitet og langtidsholdbarhed.

Det betyder, at husene spænder vidt i kvalitet – fra det helt enkle og billige til det gedigne og gennemtænkte. Netop derfor er det vigtigt, at du er grundig i din vurdering af det det hus, du står med. Konstruktion, materialer og detaljer kan variere betydeligt, og det kræver arkitektfaglig indsigt at gennemskue, hvilket kvalitetsniveau dit hus er bygget i.

Forstå parcelhusets DNA

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne kan se meget forskellige ud, men bygger grundlæggende på de samme arkitektoniske og konstruktive principper. Netop de fælles træk gør det muligt at forstå husene som én samlet bygningstype. Overordnet opdeles husene i tre hovedvarianter:

Etplanshus med sadeltag
Den mest udbredte variant. Huset har typisk lav taghældning, brede udhæng og facader i gule eller røde tegl. Grundformen er enkel – ofte rektangulær eller vinkelformet – og planløsningen er rationel og let at aflæse.

Etplanshus med built-up tag
Hus med fladt tagpaptag og markante vandrette linjer. Facaderne kombinerer ofte tegl med lettere materialer som træ eller fibercement. Udtrykket er mere modernistisk med lange, lave facadeforløb og et tydeligt horisontalt præg.

Halvandet plans hus med høj tagrejsning
En mindre udbredt, men markant hustype med saddeltag og høj rejsning. Ofte med udnyttet tagetage og indeliggende altan i gavlen. Varianten blev især opført i 1970’erne som et svar på ønsket om mere plads uden større grundareal.

Arkitektur og konstruktion

De fleste parcelhuse er opført i ét plan uden kælder og med lav sokkel. Halvandet plans-husene adskiller sig ved høj tagrejsning og ekstra boligkvadratmeter i tagetagen.
Ydervæggene er som regel opbygget med bærende vægge i letbeton eller gasbeton og en ikke-bærende skalmur i tegl. I enkelte huse står gasbetonen synlig i facaden.
Facaden brydes ofte af lettere partier i træ eller fibercement, som understreger det industrielle formsprog.
Sadeltagene er typisk belagt med betontagsten. I mange huse valgte man dog en mere økonomisk løsning med bølgeplader i fibercement, ofte med asbest – et materiale, der var almindeligt i perioden, men som i dag kræver særlig håndtering ved renovering.
De flade tage er belagt med tagpap, og en del huse fik ligeledes et lag dekorative perlesten på toppen.
Hustypens brede udhæng beskytter mod vind og vejr og er samtidig en markant del af det arkitektoniske udtryk.
Mange huse er født med indbyggede tagrender, som kræver særlig opmærksomhed for at undgå fugtskader.
Taget bæres af præfabrikerede gitterspær, og gulvkonstruktionen er et terrændæk støbt i beton. De indvendige vægge er overvejende lette og ikke-bærende, hvilket giver gode muligheder for senere ombygning.

Vinduer og døre

Vinduerne er enkle og uden sprosser. De er placeret ud fra funktionelle hensyn frem for symmetri og varierer i størrelse afhængigt af rummets anvendelse.
Parcelhuset er tydeligt opdelt i en lukket vejside og en åben haveside. Mod haven ses store vinduespartier og skydedøre, som forbinder opholdsrum og uderum. Mod vejen er vinduerne færre og mindre.
Vinduer og døre er oprindeligt udført i enten hårdttræ eller malet fyrretræ.
Hoveddøren er diskret og ofte placeret tilbagetrukket under et udhæng eller i et overdækket indgangsparti. Sidelys er almindelige og giver dagslys i entréen.
De lette facadepartier kombinerer ofte faste vinduesfelter med oplukkelige rammer og skydedøre.
De store glaspartier er et centralt element i husets modernistisk inspirerede arkitektur og understreger åbenheden mod haven.
Enkelte huse er født med særlige ventilationsvinduer, hvor et lukket parti ved siden af vinduet kan åbnes indefra som en lem – ofte med indbygget fluenet og jalousifunktion.

Rumforløb og indretning

Parcelhuset er disponeret med en klar opdeling mellem opholdsrum og mere private eller funktionelle rum.
De fleste huse er relativt beskedne i størrelse, typisk 100–130 m² i et plan og op til 140–160 m² i halvandet plan.
Indgangen fører typisk ind i en mindre entré, hvorfra den karakteristiske pistolgang, opkaldt efter sin vinklede form, der minder om en pistol, fordeler adgangen til husets øvrige rum.
Opholdsrummene vender mod haven og åbner sig med store vinduespartier og glasskydedøre, som lukker lys og udeliv ind i boligen.
I de oprindelige planer var køkken og stue adskilt. Køkkenet var et effektivt arbejdsrum med udsyn mod indkørslen, mens samværet foregik i dagligstuen, der typisk havde en muret pejs.
Værelserne ligger side om side langs gangen og har ensartede størrelser. Der er typisk to til tre værelser samt et mindre badeværelse, disponeret så hver kvadratmeter udnyttes effektivt.
Loftshøjden er lav sammenlignet med tidligere hustyper, ofte omkring 2,30–2,40 meter.
Materialevalget er enkelt og nøjsomt med listebeklædte lofter, lette skillevægge, finérede døre og gulve i linoleum eller lamelparket.

Have og uderum

Parcelhuset er som regel placeret midt på grunden med forhave mod vejen og en større, privat baghave mod syd eller vest.
Bebyggelsesplanerne er standardiserede og tilpasset børnefamilieliv og bil, med indkørsel, carport og græsplæne.
Forhaven har typisk indkørsel, carport og en enkel beplantning, mens baghaven er flad, overskuelig og anlagt med græsplæne og enkelte træer eller buske.
Terrassen ligger typisk ud for stuen, men er sjældent arkitektonisk integreret i huset. Mange ældre terrasser er udført i betonfliser og afskærmet med hæk, raftehegn eller overdækninger i træ.
Haven blev oprindeligt anlagt som et enkelt og praktisk uderum til leg og ophold med lav vedligeholdelse. Netop derfor rummer mange ældre parcelhushaver i dag et stort potentiale for forbedringer med plads til biodiversitet, ophold, sanseoplevelser og et rigere udeliv.

Det, der i 60’erne begyndte som forblæste parcelhuskvarterer med nyplantede hække og græsplæner, har i dag udviklet sig til frodige og attraktive boligområder med høje træer, tætte haver og masser af biodiversitet. Villaen her er fra 1963 og ombygget med hjælp fra arkitekt Kim Pretzmann Olesen fra Nordpil.

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres parcelhuse fra 60'erne og 70'erne. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med parcelhuse fra 60'erne og 70'erne

Med nænsom hånd og kyndig rådgivning fra arkitekt Allan Lorenzen er det lykkedes ejerne af dette 70'er-hus at bevare mest muligt af det oprindelige hus samtidig med, at det er ført op til nutidens standarder. Indvendigt er farver, materialer og inventar nænsomt istandsat, mens husets ydre materialer og tekniske løsninger er valgt med fokus på lang levetid og lavt klimaaftryk.

Bevaring og renovering

Når du står over for at renovere et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne, er det afgørende at forstå husets byggetekniske og arkitektoniske forudsætninger. Husene er generelt solidt opført, men kvaliteten varierer betydeligt. Nogle huse er bygget med omhu og gode materialer, mens andre afspejler tidspres og datidens mere beskedne byggetekniske standarder.

Samtidig rummer hustypen en række materialemæssige faldgruber. Mange parcelhuse indeholder asbest i fx tagplader, tagpap, fliseklæb og ventilationskomponenter, ligesom PCB kan forekomme i fuger og visse byggematerialer. Disse stoffer udgør ikke nødvendigvis et problem i daglig brug, men kræver særlig opmærksomhed ved ombygning, nedrivning og energirenovering. Uhensigtsmæssig håndtering kan have både sundhedsmæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser.

En vellykket renovering kræver derfor solid faglig indsigt og en grundig kortlægning af husets konstruktioner og materialer, før arbejdet går i gang. Professionel rådgivning fra en arkitekt med erfaring i tidstypiske huse kan være afgørende for at identificere risici, prioritere de rigtige indgreb og udvikle løsninger, der forbedrer huset uden at skabe nye problemer.

Læs guiden: Sådan renoverer du et 60-70'er parcelhus

I dette hus fra 70’erne er et tidligere værelse blevet indrettet som tv-stue. De gule mursten er bevaret, men arkitekt Allan Lorenzen har valgt at indsætte flere vinduer, så rummet får mere dagslys. Samtidig er der bygget en reol med siddeplads ved vinduet. Mere dagslys og indbygget inventar er respektfulde forbedringer, der klæder hustypen.

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du typen?