Sådan skaber du Japandi-stilen

Både moderne skandinavisk og japansk arkitektur hylder som oftest de simple og minimalistiske udtryk med rene linjer, og benytter hverken krummelurer eller dekorationer i traditionel forstand. Overgange mellem ude og inde er glidende og naturen spiller ofte hovedrollen.

Huset her er fra 1955 og tegnet af Flemming Lassen, men er siden blev opfrisket af den nuværende ejer og arkitekt Pernille Arends. Det er et strålende eksempel på hvordan den ellers simple og meget hvide baggrund alligevel får en masse varme ved at kombinere flere toner af træ - lige fra det hvidvaskede gulv, til de indbyggede skabe, vinduesrammer og loftet som er flere træsorter i en mellemtone. Er du i tvivl om løsningen, så forstil dig blot, hvordan rummet havde set ud, hvis lofterne var hvide og overfladen gips. 

Køkkenet, der er udført i eg, er tegnet af arkitekt Line Frier. Designet gør det let at gemme rodet væk, mens der samtidigt er gjort plads til at udstille den fine keramik, som bruges i dagligdagen. Egetræets nuancer bidrager med masser af varme til de simple rammer. Troldhasselgrenen, der er placeret i den indbyggede niche, bliver næsten en nordisk pendant til det japanske bonsaitræ, selvom den ikke kræver nær så grønne fingre og fin teknik at holde ved lige. 

Denne smedejernstrappe, som er en del af en lejlighedsombygning, tegnet af arkitekt Julie Trier Brøgger, er næsten et stykke Japandi i sig selv - den er simpel i sit design, funktionel med den indbyggede bænk, jernet gør den rå, og kombinationen af træ i boligen tilføjer varmen. Og sidst men ikke mindst er håndværket helt i top. De sorte detaljer sætter prikken over i'et. 

Masser af teksturer og varme findes i de naturmaterialer, som er anvendt i denne ombygning, der er tegnet af arkitekt Kim Pretzmann Olesen. Både stengulvet, og træoverflader på gulve og vægge, og de store vinduer mod den grønne have, giver en oplevelse, der bringer dig tættere på naturen og hvor syns- og følesansen kan gå på opdagelse. Boligen rummer også et fantastisk køkken med direkte udgang til et orangeri. 

Hvor skandinavisk design og arkitektur ofte benytter sig at en simpel farvepalette med hovedfokus på hvid, grå og sort eller det mere monokrome udtryk, så har japanerne en tradition for at benytte en dybere og mere jordfarvebaseret farveskala. Du kan ramme det udtryk ved at kombinere hvid, eller lyse pasteller, med dybere, afdæmpede farver og dertil sorte kontraster, som i dette ombyggede sommerhus, tegnet af arkitekt Eva Kristine Brørup.

Der bruges sjældent mønstre til fx gulvbelægning eller vægfliser i Japandi-stilen, da det kan forstyrre de minimalistiske rammer, man forsøger at skabe. Dog kan man godt se eksempler på simple mønstre, som oftest trækker inspiration fra traditionelle japanske designs. Her er et godt eksempel på hvordan man kan benytte mønstre i Japandi-stilen. På gulvet i dette badeværelse er lagt fliser med et mønster, der minder om det traditionelle Japanske mønster Seigaiha. Ombygningen er tegnet afarkitekt Julie Trier Brøgger. 

Denne gårdsplads tilhører en nyopført bondegård, tegnet af arkitekt Rasmus Bak, der trækker mange referencer til Japansk byggestil. Boligen er placeret på en udsøgt naturgrund, som udnyttes til fulde ved hjælp af de store glaspartier og gennemkig i boligen, der sætter naturen i scene. Japandi tilstræber en god kontakt til naturen fra boligen, da det er et sted, du kan finde ro og balance. Netop dette kobling er danske boligarkitekter eksperter i.