Køkkenet, der er udført i eg, er tegnet af arkitekt Line Frier. Designet gør det let at gemme rodet væk, mens der samtidigt er gjort plads til at udstille den fine keramik, som bruges i dagligdagen. Egetræets nuancer bidrager med masser af varme til de simple rammer. Troldhasselgrenen, der er placeret i den indbyggede niche, bliver næsten en nordisk pendant til det japanske bonsaitræ, selvom den ikke kræver nær så grønne fingre og fin teknik at holde ved lige.