Mange tænker deres boligprojekter ude fra og ind – at facaden og husets ydre er det vigtigste. Men det er mindst lige så vigtigt, at arbejde med det indre. En ny tagetage giver nemlig mulighed for at arbejde med spændende, dobbelthøje rum og kontakt mellem etagerne. Og så handler det selvfølgelig om at få planløsningen til at hænge logisk og funktionelt sammen, så det passer til dine behov. Her er det vigtigt at overveje, om man ønsker tæt kontakt til have og terrasse eller man hellere vil have brugsrummene op i højden, hvor de får udsigten.