Alle møbler i den ombyggede tilbygning er integrerede i rummet og har flere funktioner. En stor åben reol fungerer også som rumdeler, mens skrivebordet fortsætter videre ind i det næste rum, hvor det bliver til skabe, for til sidst at ende i en trappe. Med indbyggede møbler skal du ikke forholde dig til, hvilke skabe der passer til rummet. Arkitekt Allan Lorenzen, der har tegnet denne elegante løsning, mener, at det er vigtigt at arbejde med boligens indre, så møbler og opbevaring bliver en del af planløsningen.