Smuk renovering af hus tegnet af Arne Jacobsen

Det er især Svanen, Ægget og store arkitektoniske bedrifter som SAS-hotellet og Bellevue Teatret, Arne Jacobsen er kendt for, men den verdensberømte designer og arkitekt tegnede også huse i helt almindelig villavejsskala. Et af dem bor arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg i dag i sammen med sin familie. De købte huset i 2017, og siden har det gennemgået en forvandling, som på én gang har bragt det tilbage til Arne Jacobsens oprindelige tanker efter små, og store renoveringer i 70’erne og 80’erne og up to date i forhold til nutidens krav til funktionalitet og komfort.

– Jeg tror, at Arne Jacobsen ville være glad, hvis han kom på besøg i huset i dag, for der er meget, han ville genkende. Og så er vi gået hele vejen med hans egne greb, Vola-armaturer og Munkegårdslamper, som jeg har købt hos Genbyg og DBA og haft forbi smeden for at få børstet messingringene, fortæller Peter Wedell-Wedellsborg.

Arkitekttegnet stue med indbygget reol — Stuen er bevaret i sin originale form og har fået tilført en indbygget reol langs hele væggen i havesiden. Snedkerarbejdet er udført med den samme detaljeringsgrad som i husets øvrige træværk inspireret af Arne Jacobsens villaunivers.

Kort om huset

Hvad: Villa tegnet af Arne Jacobsen og færdigbygget i 1932. Renoveret ad et par omgange i 70-80’erne og totalt fra 2018-2020. I forbindelse med den nye renovering er der ryddet op og renset ud i dårlige beslutninger, og tilført to tilbygninger i en tværakse. Den ene rummer køkken og gæstetoilet og den anden en havestue. Villaen er på 207 m2.

Hvem: Arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg, grundlægger og indehaver af STUDIO PETER WEDELL, hans kone Susan Wedell-Wedellsborg og deres tre børn. Peter har som arkitekt selv stået i spidsen for renovering og ombygning og har desuden tegnet alle detaljer, køkken, indbygget inventar og stået for havedesign.

Igennem hele renoveringsprocessen har han haft blik for Arne Jacobsens oprindelige ideer og valg, men med det in mente har han samtidig ændret størstedelen af rumplanen og tilført meget nyt. Man skal huske på, at vores boliger og krav til dem udvikler sig, og det er lige præcis Arne Jacobsen selv et godt eksempel på, mener Peter Wedell-Wedellsborg.

– Da Arne Jacobsen tegnede huset hen imod slutningen af 1920’erne – det stod færdigbygget i 1932 – boede han selv på vejen i et hus, som indeni var et traditionelt klunkehjem. Det kan man se på billeder fra perioden, fortæller Peter Wedell-Wedellsborg.

Arkitekttegnet entré — Entréen var før bredere, men en del kortere og havde mere karakter af en lidt klemt ankomst end en hall, men med ombygningen er pladsen udnyttet til indbyggede skabe med en siddeniche i midten og en langt bedre trappe at gå på. Dertil er der nu et skønt lys fra tagvinduerne, der minimerer behovet for belysning i dagtimerne.

Samtidig arbejdede Arne Jacobsen sig mere og mere ind i modernismens strømninger og hovedmotiver, og Peter Wedell Wedellborgs hus er meget atypisk i forhold til, hvad vi typisk kender Arne Jacobsen for. Det er det, fordi det er fra et meget tidligt tidspunkt i hans karriere.

– Men det er samtidig typisk for sin tid og for Arne Jacobsens første enfamiliehuse, og jeg tror, at noget af det, han bedst ville kunne lide ved huset i dag, er, at det har bibeholdt og fået genskabt den romantiske skovhuskarakter, men nu også rummer noget modernitet, fleksibilitet og en knap så hierarkisk rumopdeling.

Et særligt kvarter

Det var egentlig ikke huset i sig selv, som Peter Wedell-Wedellsborg faldt for. I første omgang var det nærmere den skønne beliggenhed ud til Dyrehaven nord for København, men huset og hele området emmede så meget af historie, at det ikke var til at slippe.

– Som arkitekt tiltalte det mig selvfølgelig også, at Arne Jacobsen har tegnet flere huse i området, så når man går tur, går man forbi hans eget hus og flere andre fra hans ånd, foruden møbelarkitekt Ole Wanschers gamle tegnestue, som lå lige overfor. Huset er tegnet som et af fem huse til projektsalg i en lidt romantisk skovhusstil i overgangen til hans gule murstensperiode med huse i en anelse mere stramt udtryk. Det er der noget ro over, fordi han på den måde har komponeret et område med fem huse tæt på hinanden og en variation over et tema og en grundform, fortæller han.

Arkitekttegnet eksteriør — En havegang indrammet af tujaer tilklippet som en grøn væg fører op til husets hoveddør. Hvor havegangen er, var der tidligere en lang indkørsel, så man kunne sidde i bilen hele vejen op til huset. I dag er det naturen, der er prioriteret, og bilen må blive tættere på vejen som en buffer imellem vej og have.

Huset er et trempelhus, hvilket vil sige, at punktet, hvor taget begynder at skråne, er placeret forholdsvis højt på førstesalen. Det giver mulighed for god udnyttelse af pladsen og gode lysindfald. Noget som Arne Jacobsen ikke havde udnyttet særligt meget og var oplagt at få gjort med en gentænkning af husets ruminddeling. Ved overtagelsen var huset desuden karakteristisk ved at have skodder, som sammen med vinduerne skabte et horisontalt bånd på facaden. Skodderne var ligesom vinduerne imidlertid nedbrudte, og dem fravalgte arkitekten at erstatte for at give huset et mere enkelt udseende.

Farven på huset er en anden ting, han har ændret på. Ved overtagelsen var huset gult, men ved at kigge nærmere på facaden med en farvearkæolog kunne han afsløre, at huset tidligere havde haft en rød dodenkopfarve, som er klassisk for perioden. Med bevismaterialet i orden blev det muligt at få godkendelse hos kommunen til at ændre farven på det bevaringsværdige hus.

Før og efter billede af arkitekttegnet hus — Huset er tegnet af Arne Jacobsen og renoveret af Peter Wedell-Wedellsborg med respekt for Jacobsens oprindelige arkitektoniske tanker. Facaden mod haven er ført tilbage til en tidligere, rød farve, men står derudover næsten i det oprindelige udtryk. Der er tilføjet en havestue med et stort, sprosset vindue. Havestuen har en lavere taghældning, men følger ellers det eksisterende hus’ koncept med synlige spærender, der var en del af bevaringsanvisningen.

Facaden imod vejen er der derudover ændret meget lidt på. Dels på grund af klassificeringen som bevaringsværdig, men også fordi den fungerer og har en rolig fremtoning, som arkitekten værdsætter og kunne arbejde videre på i de to tilbygninger. Indvendigt er meget derimod forandret, men fordi huset er så atypisk for den kendte og moderne Arne Jacobsen-stil, var det ikke intimiderende at gå i lag med den gamle mesters værk, synes Peter Wedell-Wedellsborg.

– Det lignede ikke just et Arne Jacobsen-hus, da vi overtog det, så det handlede mere om at gå til det med nysgerrighed og undersøge, hvordan vi kunne bringe noget af hans sjæl med ind i de valg, vi traf.

Vejen til at videreføre husets oprindelige karaktertræk var at kigge på detaljer, linjer og stemninger.

– Det er ikke et hus, der prøver at være fancy. Det har en ydmyghed og en afdæmpethed, selvom der er mange detaljer. For det er ikke detaljer, der maser på hinanden, siger han.

Arkitekttegnet aftenterrasse — Fra køkkenet åbner en dobbeltdør ud til en aftenterrasse mod vest i forbindelse med et indrammet gårdrum med et overdækket udeareal. Ovenover kan man se de ovenlysvinduer, der er blevet tilført til det oprindelige hus for at lukke masser af dagslys på husets nordside.

Arkitekttegnet terrasse med direkte adgang til køkken — En farvearkæolog var med til at kortlægge husets tidligere farver. Det gjorde det muligt at tilbageføre det bevaringsværdige hus, som var karrygult ved overtagelsen, til den oprindelige røde farve.

Moderne liv i gamle rammer

En væsentlig forandring i danskernes boliger på tværs af århundredeskiftet er udformningen af køkkenet. Da huset blev tegnet i 1920’erne var køkkener typisk mindre, aflukkede rum, og sådan tegnede Arne Jacobsen det også her. I det hele taget var alle rum generelt mindre, og det har Peter Wedell-Wedellsborg i sit eget hus justeret med den nye rumplan for ombygningen. Husets stueplan er med de to tilbygninger blevet organiseret i tre tydelige zoner; ankomst/entré med skabs- og siddeplads og trappeløb til første sal, den oprindelige dagligstue, der kan lukkes af, og det moderne alrum med køkken, spisestue og havestue i ét samlet og åbent flow.

Arkitekttegnet køkken — Køkkenet har Peter Wedell-Wedellsborg selv tegnet og fået udført af en snedker. Køkkenøen er tænkt som en varm træblok i eg. Den har indbyggede skabe, reoler og plads til barstole. Langs vinduet er bordpladen af stål med bordemfang, så en emhætte ikke skæmmer og skærmer for udsigten til Dyrehaven.

Arkitekttegnet højskab, som kan skydes fra og skjules — Højskabet i forlængelse af køkkenbordet har ’magic doors’, som kan skydes fra og skjules langs siderne. Når skabet er lukket, går det nærmest i ét med væggen i samme farve og danner en rolig bagvæg i rummet.

– Fra køkkenet er der døre ud til en morgengård, hvor vi drikker kaffe, og indefra kan man kigge igennem spisestuen og havestuen og ud til haven. Køkkenet er designet ud fra den moderne alrumstanke med disk, en lille bar med spiseplads og videre forbindelse med spisebordet. Zonerne er adskilt så tilpas meget, at man kan sidde ved spisebordet uden at skulle se på opvasken, men stadig have kontakt til folk i køkkenet, fortæller han.

Fra køkkenet kan man gå ind i spisestuen, som i det oprindelige hus rummede både køkken og spisestue, og herfra er der adgang til husets stue, som har samme størrelse og placering som altid, og til havestuen i husets anden tilbygning. Havestuen er placeret, hvor der før var en simpel vinterstue.

Arkitekttegnet spisestue med gulv i asketræ og sildebensparket — Gulvet har Peter Wedell-Wedellsborg, som udover at være arkitekt også er uddannet møbelsnedker, designet i samarbejde med Dinesen. Det er af asketræ som store sildebensparket. Asketræet har masser af tydelige åretegninger og er bejdset i en farve, som endte med at blive mørkere end planlagt, men som familien i dag sætter stor pris på, da farve og åretegning har store kontraster og spil i overfladen.

Arkitekttegnet spisestue med gaspejs — Spisebordet er en prototype af eget design og bringer lidt farve ind i blandt rummets naturmaterialer. En gaspejs binder stuer og spisestue sammen og kan ses på tværs af alle rummene.

Arkitekttegnet vinduesplader i marmor — Vinduespladerne i spisestuen er af hvidt marmor og er en ny version af de smukke oprindelige trævinduespladedetaljer, som også har inspireret Peter Wedell-Wedellsborg til finesser på det nytilførte interiør i træ. Idéen med at indføre sten i spisestuen, wc og entré, som også oprindeligt lagde kvadratmeter til køkkenet, er at man kan sætte varme ting fra sig på underlaget eller undgå, at nøgler skraber maling af. I andre rum er vinduespladerne af træ.

– I havestuen har jeg placeret et stort vindue mod haven, hvilket Arne Jacobsen også gjorde i andre huse, ligesom han også lavede udgang til en hævet terrasse som her. Vinduet er dog noget større en dengang, fordi vi har bedre glas i dag, men det er stadig lavet med slanke sprosser som i husets oprindelige vinduer, fortæller arkitekten.

Arkitekttegnet havestue — En ny tilbygning mod haven rummer en havestue med adgang til en hævet terrasse. Arne Jacobsen tegnede selv lignende rum til andre huse i byggeperioden med store vinduer, udgang til en terrasse og uden lysindfald mod naboen. Den dybe vinduesniche er lavet i siddehøjde, der fungerede godt som ekstra siddepladser, da børnene var yngre og holdt klassefester. I dag bliver pladsen brugt til planter og magasiner.

På førstesalen var der før fem mindre værelser og et badeværelse. Her er der i dag tre større værelser og to badeværelser på hver sin side af trappen. Familiens ældste søn residerer i kælderen, som også rummer kontor og bryggers.

Tilbage til det tidløse

Noget af det, som Peter Wedell-Wedellsborg er mest glad for ved huset, som det er i dag, er sammenhængen imellem de nu større og mere åbne rum, bevaringen af den oprindelige og aflukkelige, men nu mere lyse dagligstue. Men det er også forbedringer af mere teknisk karakter, der har gjort noget godt. Fx har han sløjfet husets tunge skunke, som var svære at bruge i praksis. Hall og trapperum med ny trappeoptegning efter den gamle giver et klart bedre flow, bedre rumlighed, opbevaring og lys. Dertil adskillige ovenlysvinduer til at ventilere hele huset og de to baderum på førstesalen.

I soveværelset er pladsen under skråvæggene også udnyttet til hængetøjsgarderobe, som blot er afskærmet af gardiner, så det er nemt at få fat i tingene. Indbyggede snedkerskabe på tværs af rummet, hvor der er fuld højde, fuldender opbevaringsløsningen.

Arkitekttegnet blåt soveværelse med synlige spær — På førstesalen er der åbnet op til kip, så spærene er blevet synlige. Klædeskabet har arkitekten selv tegnet, og farven er valgt med inspiration fra Arne Jacobsens farvekoder. Pladsen under skråvæggene er udnyttet optimalt til garderobe og opbevaring med et enkelt greb: gardiner fremfor låger. Fra soveværelset kan man åbne døren ud til en lille altan.

Arkitekttegnet soveværelse med adgang til badeværelse gennem skydedøre — I soveværelset er der adgang til forældrebadeværelset bag de matterede skydedøre.

På badeværelset sørger nye ovenlysvinduer for både dagslys og naturlig ventilation. Fliserne er af marmor, som er klassisk for tiden, vaskemøblet er af eg med bordplade og cisternetopsten i samme marmor som vinduespladerne i stueplan, og armaturerne er naturligvis Vola, designet af Arne Jacobsen. Her i den lidt mere art deco-prægede børstede sorte stål, der prægede tiden i 20’erne og 30’ernes designkultur.

Helt overordnet har det været et mål med renoveringen, at huset skulle være nutidigt, men samtidig klassisk og ”have Arne med”, fortæller Peter Wedell-Wedellsborg. Det var også en ambition at få flere farver fra Arne Jacobsens pallette med i spil, så den moderne del af hans arbejde også fik plads. Dette foregik lidt som et kreativt detektivarbejde med udvælgelse fra en stor farveskala fra mesterens hånd.

– Jo længere, man går tilbage til det, der var oprindeligt, jo mere forsigtig skal man være, men jo større chance har man for at lave noget, der bliver rigtig godt, spændende og tidløst, fortæller han.

Renoveringerne fra 70’erne og 80’erne, som huset bar præg af ved overtagelsen, var lavet med den tids materialer og æstetik. Men hessiantapet, brune tagsten og tunge vinduer fra en tid med oliekrise underbyggede ikke Arne Jacobsens harmoniske komposition med elegante, spinkle linjer.

Arkitekttegnet gæstetoilet med unikavask brændt i en turkisblå farve — I tilbygningen med køkkenet er der blevet plads til et gæstetoilet, som er en ny tilføjelse til husets stueplan. Her har arkitekten tegnet en unikavask, som går i ét med vindueskarmen. Vasken er af lavasten og er brændt i en turkisblå farve, så den matcher farven på det art deco-inspirerede tapet. Vola-armaturet er designet af Arne Jacobsen.

– Det tidløse kommer af, at der er genskabt en ånd i huset. Man siger tit, at nye, moderne huse er tidløse, men det er de ikke nødvendigvis. De er bare moderne og som oftest med ringe konsekvens, manglende skalabearbejdning og detaljering. Man kunne derfor være lidt fræk og sige, at det måske netop er ved en renovering, at det ville være smart at tage fat i en arkitekt, siger Peter Wedell-Wedellsborg.

Hans bedste råd er at lade være med at have for travlt og at lytte til de andre, der er en del af teamet.

– Vi kan hurtigt forelske os i en oplagt løsning, men der er altid 100 måder, man kan gøre noget på, og ofte er det muligt at finde dokumentation om huset, som kan være god inspiration. Overvej også, hvad du vil bruge dit budget på. Vil du have det, som naboen har? Det mondæne, ensartede? Eller vil du have et særligt hus, som har mange år foran sig?

Hvis du ikke har budget til at have en rådgiver med i hele din byggeproces, anbefaler han, at du bruger en rådgiver til de vigtigste ting, fx det lovgivningmsæssige.

– Og måske det vigtigste; Hvis du i virkeligheden ikke kan overskue at renovere, så find hellere noget, der passer til dine behov, som det er. Og ellers: Enjoy the ride!