Glaskarnap gav masser af lys i kælderen

Pladsmangel sendte i sin tid Peter Bastholm og hans kone ned i kælderen, da pladsen blev for trang for børnefamilien i 1950'er-bungalowen – og de er aldrig kommet op igen. Det er 40 år siden, at den unge familie rykkede ind i det gedigne hus i dejlige omgivelser, men hvor kælderen før var mørk, er den i dag med hjælp fra arkitekt Morten Dalsgaard blevet forvandlet til alles favoritrum med masser af lys og adgang til haven.

Den største forskel er lyset – vi bader nærmest i det. Det har krævet et sæt nye gardiner, men til gengæld bruger vi kælderen meget mere.

– Vi ville gerne renovere huset, da børnene flyttede. Det trængte efter alle de års slid og brug. Og med arkitektens hjælp fik vi lagt en plan for hele overetagen og bl.a. væltet mure og inddraget et værelse til stuen og åbnet køkkenet. Men der skulle også ske noget i kælderen, fortæller Peter Bastholm.

Kælderen fik en karnap engang i 1980’erne, men den bar præg af, at den dengang unge børnefamilie skulle spare på materialerne, og trærammerne omkring vinduerne var begyndt at rådne.

Samtidigt ville parret gerne lukke endnu mere dagslys ind til soveværelset og det tilstødende opholdsrum.

– Vi var jo som udgangspunkt rigtigt glade for vores kælder, men vi ville gerne have mere lys. En større glaskarnap var et klart ønske – også så vi kunne forspire og drive vores blomster og planter hernede om vinteren, fortæller Peter Bastholm.

Løsningen blev en ny glaskarnap, dobbelt så stor som den tidligere, der nu fortsætter mellem de to kælderrum med en glasadskillelse.

– Den største forskel er lyset – vi bader nærmest i det. Det har krævet et sæt nye gardiner, men til gengæld bruger vi kælderen meget mere. Især når alle børnene er hjemme med børnebørnene, hvor det store kælderrum bliver til gildesal. Eneste ulempe er, at der skal pudses vinduer ofte – det er ret tydeligt, når de trænger.