Kunstigt åndedræt til typehuset

De var rimelig målrettede. To veje i det ældre parcelhuskvarter lidt udenfor Herning var blevet peget ud som vejene, hvor Marianne og Morten bare ville bo med børnene. Og tilbage i 2014 kom der så et hus til salg. Spøgelseshuset blev det kaldt, for boligen havde stået tom i hele fem år, da de tidligere ejere var rykket på plejehjem. Det var heller ikke selve huset, der vakte Marianne og Mortens interesse, men matriklens bakkede, store terræn og gamle beplantning.

– Valget var derfor enten at rive hele huset ned eller at modernisere. Vi valgte det sidste af økonomiske grunde, men også fordi sjælen fra et ældre hus jo går tabt ved at bygge nyt, fortæller Marianne.

Renoveringen var egentlig ikke tænkt til at blive så omfattende, som den gjorde, men parret allierede sig med arkitekt Jan Christoffersen fra Christoffersen Arkitekter og fik hurtigt sammen lavet en plan over, hvordan de inden for budgetrammerne kunne vende planløsning og en del materialevalg på hovedet.

– Vores største udfordring var klart, hvordan vi kunne gøre et typisk 1970’er-hus fedt og tidssvarende uden fuldkommen at give køb på husets oprindelige arkitektur. De gule mursten var jeg dog klar på at forkaste.

– Jeg har altid hadet gule mursten, og det kunne ikke gå stærkt nok med at få dem vandskuret. Men arkitekten fik os på andre tanker ved at vise, hvordan gule mursten kombineret med nye materialer kan fremstå helt moderne, forklarer Marianne.

Her blev det gjort med zinkbeklædning mellem husets vinduer og nyt tagpaptag, der med sine lister og farve gik godt i spænd med zinken og de gule mursten. Det gamle tagudhæng med den skjulte tagrende blev endvidere skåret af, så hele facaden i dag fremstår mere skarp og nutidig.

Vores største udfordring var klart, hvordan vi kunne gøre et typisk 1970’er-hus fedt og tidssvarende uden fuldkommen at give køb på husets oprindelige arkitektur.

Marianne havde lavet et detaljeret visuelt oplæg til både arkitekten og til Morten, så ingen var i tvivl om, hvor huset skulle hen. Familien havde med andre ord et defineret mål, som Jan Christoffersen med sine egne ord hjalp dem med at nå. Det største renoveringsgreb gik på at åbne huset op og flytte et ellers nordvendt og isoleret køkken ind i et stort køkken-alrum, som fremkom, efter at Marianne og Morten havde revet alle vægge og al indmad ud.

Da huset er bygget op på en rem, der er komplet bærende, kunne alle indvendige vægge fjernes til ét stort rum, hvilket gjorde det muligt at sætte tapelinjer på gulvene, så parret fik et detaljeret indblik i, hvordan arkitektens fine 3D-tegninger tog sig ud i virkeligheden.

– Det store åbne rum – med netop køkkenet tilbagetrukket og i midten – efterlod rummet med tre vinger omkring køkkenøen, der alle kan fungere som sofagruppe, spiseplads eller arbejdsplads. Det giver en høj grad af rummelighed og fleksibilitet i indretningen, fortæller Jan Christoffersen og tilføjer, at en af genistregerne for besparelsen i dette projekt har været, at i stedet for at opsætte et Genvex-anlæg er der opsat to ovenlysvinduer, der virker som en skorsten i huset i forhold til udluftning.

Herudover er der også blev lavet energirenovering i huset. Den eksisterende isolering blev eftergået, og der blev efterisoleret på lofter, i vægge og i krybbekælderen, ligesom alle vinduer blev erstattet af nye trelagsmodeller.

– Set i et økonomisk perspektiv er det kun få ting, der er rentable at energirenovere i et parcelhus fra 1970’erne. Men ser du det ud fra en komfortvinkel, er det anderledes. Det tager fx omkring 35 år at tilbagebetale omkostningen ved at isætte et nyt energivindue. Til gengæld er der hurtigere økonomisk bonus i at hulmursisolere og isolere alle vægge og lofter, hvis de ikke er det, siger Jan Christoffersen.

For Marianne og Morten kan energirenoveringen sammen med den øvrige renovering nu godt svare sig på kort sigt. Huset har ikke mindst på grund af dets beliggenhed opnået en merværdi, der gør, at alle udgifter er tjent ind og mere til, hvis familien skulle have lyst til at sælge i morgen. Den lyst har de så bare ikke, for det gamle parcelhus blev lige præcis den morderne bolig med sjæl, som de drømte om.

Jeg har altid hadet gule mursten, og det kunne ikke gå stærkt nok med at få dem vandskuret. Men arkitekten fik os på andre tanker ved at vise, hvordan gule mursten kombineret med nye materialer kan fremstå helt moderne.