Guide
Boligreportage
Kunstigt åndedræt til typehuset
Marianne og Morten faldt for en bakket grund i et ældre parcelhuskvarter i Herning, men var ikke begejstrede for boligen. Altså lige indtil de med arkitektens hjælp kombinerede husets bedste finesser med moderne linjer og materialer.
Af: Julie Vöge
Foto: Julie Vöge
Publiceret:
De var rimelig målrettede. To veje i det ældre parcelhuskvarter lidt udenfor Herning var blevet peget ud som vejene, hvor Marianne og Morten bare ville bo med børnene. Og tilbage i 2014 kom der så et hus til salg. Spøgelseshuset blev det kaldt, for boligen havde stået tom i hele fem år, da de tidligere ejere var rykket på plejehjem. Det var heller ikke selve huset, der vakte Marianne og Mortens interesse, men matriklens bakkede, store terræn og gamle beplantning.
– Valget var derfor enten at rive hele huset ned eller at modernisere. Vi valgte det sidste af økonomiske grunde, men også fordi sjælen fra et ældre hus jo går tabt ved at bygge nyt, fortæller Marianne.
Renoveringen var egentlig ikke tænkt til at blive så omfattende, som den gjorde, men parret allierede sig med arkitekt Jan Christoffersen fra Christoffersen Arkitekter og fik hurtigt sammen lavet en plan over, hvordan de inden for budgetrammerne kunne vende planløsning og en del materialevalg på hovedet.
– Vores største udfordring var klart, hvordan vi kunne gøre et typisk 1970’er-hus fedt og tidssvarende uden fuldkommen at give køb på husets oprindelige arkitektur. De gule mursten var jeg dog klar på at forkaste.
– Jeg har altid hadet gule mursten, og det kunne ikke gå stærkt nok med at få dem vandskuret. Men arkitekten fik os på andre tanker ved at vise, hvordan gule mursten kombineret med nye materialer kan fremstå helt moderne, forklarer Marianne.
Her blev det gjort med zinkbeklædning mellem husets vinduer og nyt tagpaptag, der med sine lister og farve gik godt i spænd med zinken og de gule mursten. Det gamle tagudhæng med den skjulte tagrende blev endvidere skåret af, så hele facaden i dag fremstår mere skarp og nutidig.
Vores største udfordring var klart, hvordan vi kunne gøre et typisk 1970’er-hus fedt og tidssvarende uden fuldkommen at give køb på husets oprindelige arkitektur.
FAKTA OM HUSET
Familien fik: En ombygning af deres 190 m² Hosby typehus fra 1973 men nyt køkken-alrum med kontor, spiseplads og stue. To nye badeværelser. Tre børneværelser. Et soveværelse. En entré. Ny flisebelægning rundt om hele huset inkl. stort terrassedæk. Nyt tag af tagpaplister. Ny zinkbeklædning på dele af facaden og gavle. Nyt vindfang ved hoveddør. Gulvvarme. Nyt gulv i hele huset. Nyt el trukket i nye fermacellvægge. Nye vinduer, skydedøre og ovenlysvinduer.
Proces: Ejerne kontaktede arkitekten, da de skulle se på huset anden gang, for at få en professionel vurdering af husets muligheder. Parret lavede et oplæg med ønsker til renoveringen, som blev arbejdet på plads i et samspil med arkitekten. Marianne og Morten har selv stået for hele nedrivningen, og i opbygningen har de lavet det meste selv, men har dog haft hjælp fra en tømrer, elektriker og vvs’er til større ting.
Materialevalg indvendigt: Fermacell på vægge. Gips og akustikfelter på lofter. Skydedøre og døre fra SWEDOOR. Køkken fra Svane. Hårde hvidevarer fra Siemens og Miele. Polyurethan-gulv (flydende). Vola-armaturer i bryggers og på badeværelser. Quooker-messingarmatur i køkkenet.
Materialevalg udvendigt: Zink på facaden mellem vinduer og døre. Vinduer og døre fra Rationel. Tagpap på taget. IBF-bordurfliser rundt om hele huset.
Byggepris: 1,5 mio. kr. inkl. arkitekthonorar.
Energirenovering eller ej?
Marianne havde lavet et detaljeret visuelt oplæg til både arkitekten og til Morten, så ingen var i tvivl om, hvor huset skulle hen. Familien havde med andre ord et defineret mål, som Jan Christoffersen med sine egne ord hjalp dem med at nå. Det største renoveringsgreb gik på at åbne huset op og flytte et ellers nordvendt og isoleret køkken ind i et stort køkken-alrum, som fremkom, efter at Marianne og Morten havde revet alle vægge og al indmad ud.
Da huset er bygget op på en rem, der er komplet bærende, kunne alle indvendige vægge fjernes til ét stort rum, hvilket gjorde det muligt at sætte tapelinjer på gulvene, så parret fik et detaljeret indblik i, hvordan arkitektens fine 3D-tegninger tog sig ud i virkeligheden.
– Det store åbne rum – med netop køkkenet tilbagetrukket og i midten – efterlod rummet med tre vinger omkring køkkenøen, der alle kan fungere som sofagruppe, spiseplads eller arbejdsplads. Det giver en høj grad af rummelighed og fleksibilitet i indretningen, fortæller Jan Christoffersen og tilføjer, at en af genistregerne for besparelsen i dette projekt har været, at i stedet for at opsætte et Genvex-anlæg er der opsat to ovenlysvinduer, der virker som en skorsten i huset i forhold til udluftning.
Herudover er der også blev lavet energirenovering i huset. Den eksisterende isolering blev eftergået, og der blev efterisoleret på lofter, i vægge og i krybbekælderen, ligesom alle vinduer blev erstattet af nye trelagsmodeller.
– Set i et økonomisk perspektiv er det kun få ting, der er rentable at energirenovere i et parcelhus fra 1970’erne. Men ser du det ud fra en komfortvinkel, er det anderledes. Det tager fx omkring 35 år at tilbagebetale omkostningen ved at isætte et nyt energivindue. Til gengæld er der hurtigere økonomisk bonus i at hulmursisolere og isolere alle vægge og lofter, hvis de ikke er det, siger Jan Christoffersen.
For Marianne og Morten kan energirenoveringen sammen med den øvrige renovering nu godt svare sig på kort sigt. Huset har ikke mindst på grund af dets beliggenhed opnået en merværdi, der gør, at alle udgifter er tjent ind og mere til, hvis familien skulle have lyst til at sælge i morgen. Den lyst har de så bare ikke, for det gamle parcelhus blev lige præcis den morderne bolig med sjæl, som de drømte om.
Arkitekt Jan Christoffersens renoveringsråd
- Lad en sagkyndig, som fx en arkitekt, en bygningsingeniør eller begge, besigtige huset før køb og ombygning, og lad dem komme med et oplæg omkring husets muligheder. Dette set i forhold til husets tilstand. Er der påtrængende vedligeholdelsesmomenter? Hvad er værd at bygge videre på?
- Lav gerne et skriftligt og visuelt oplæg til arkitekten omkring jeres ønsker for det fremtidige hus. Det gør ikke kun arkitekten klogere, men oftest også jer selv skarpere på, hvad I vil.
- Afstem jeres renoveringsønsker med projektets økonomi, så ønsker og pengepung passer sammen.
- Respektér den gamle arkitektur, men ikke for alt i verden. Et hus har et liv, der gerne skal udvikle sig over tid. Det skal så at sige følge med tiden, og som ejer bør du sætte dit fingeraftryk. Hvor mange aftryk og hvordan kræver gefühl, for at det bliver harmonisk. Det er så her, at det er givtigt at få hjælp fra fagkyndige.
Kilde: Jan Christoffersen, MAA og ejer af Christoffersen Arkitekter, se mere på Christoffersenarkitekter.dk
Jeg har altid hadet gule mursten, og det kunne ikke gå stærkt nok med at få dem vandskuret. Men arkitekten fik os på andre tanker ved at vise, hvordan gule mursten kombineret med nye materialer kan fremstå helt moderne.
Jan Christoffersen
Se relateret indhold
Se også disse projekter
Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.