Rasmus Bak

Bliv ringet op gratis af Rasmus Bak

Skriv en besked herunder eller ring

Lyset strømmer ind alle vegne

En fredet skov og regler for højden på huset var i vejen, da Camilla og Jesper skulle bygge nyt hus. Men med hjælp fra en dygtig arkitekt, fik familien vendt grundens begrænsninger til fordele.

Af: Christina B. Kjeldsen
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Camilla og Jesper var på udkig efter et nyt hjem, da de forelskede sig i et sommerhus i Skæring ved Aarhus, tegnet af arkitekt Rasmus Bak.

– Først og fremmest fordi det var så utroligt smukt, men også på grund af stemningen. Der var masser af kroge i det i øvrigt enkle hus, og det skreg bare til himlen om, at her var fred og ro, fortæller Camilla.

En enkel kube beklædt med cedertræ – minimalistisk arkitektur med charme og varme, sådan som familien ønskede sig det. Husets vinkler er arkitektens genistreg, der har givet familien den plads, de ønskede, uden at komme i problemer med den fredede skov.
Husets arkitektoniske vinkler skaber spændende krinkelkroge og nicher i huset og levner plads til en overdækket terrasse under udhænget. For at kompensere for det lys, som udhænget stjæler fra stuen og alrummet indenfor, har arkitekten brugt ovenlysvinduer og lange kig og lysindfald mellem rummene.

Huset er ikke voldsomt stort – men det føles logisk og større, end det egentlig er

FAKTA OM HUSET

Arkitekt: Rasmus Bak, Baks Arkitekter.

Størrelse: 178 m².

Type: Et plan med fladt tag.

Proces: Tegneprocessen med arkitekten tog omkring tre måneder inkl. en sommerferie. Byggeriet af huset tog i alt ca. 6 måneder. Jesper fik en bygningsingeniør til at stå for styringen af byggeriet og deltog i byggemøder ca. hver 14. dag. Huset er bygget af Aalsrode Tømrerfirma.

Materialer udvendigt: Facadebeklædning i cedertræ. Inddækninger i zink.

Materialer indvendigt: Polerede betongulve, akustiklofter fra Troldtex, køkken- og skabselementer fra Hanstholm.

Byggepris: ca. 18.000 kr. pr. m² inkl. arkitekthonorar på 65.000 kr.

Familien ønskede sig højt til loftet, men byggerestriktionerne på grunden tillod kun at bygge i et plan. Arkitekten har kompenseret for det ved at makse loftshøjden ud indenfor og skabe luftighed med en planløsning, hvor blikket kan vandre, og inde og ude flyder sammen. Ovenlysvinduer lukker desuden lyset ind til de inderste dele af rummene og strækker loftshøjden med kig til himlen. De åbne egetræshylder og den lille niche, hvor der kan stå en lille sofa, blev allerede i arkitekttegningerne tegnet ind i køkkenløsningen. Spisebord fra Spot On, stole er Ripple Chair fra Paustian, pendel fra Light Factory.

Men huset var et sommerhus og måtte ikke benyttes som helårsbolig, så den ide måtte familien droppe. Lidt tid efter kom Camilla og Jesper tilfældigt forbi et lille udflytterkvarter 12 km nord for Aarhus. En stribe hyggelige huse på en lukket vej ved et fredet stykke skov, en god skole og et lille gadekær.

– Der var én eneste grund tilbage i kvarteret tæt ved skoven. Vi fornemmede hurtigt, at her ville vi kunne bygge et hus med udsigt til et grønt tæppe af træer, fortæller Jesper.

Og hvad var mere nærliggende end at hyre arkitekten bag det sommerhus, familien først havde forelsket sig i? Rasmus Bak fra Baks Arkitekter blev tilkaldt for at kigge på grunden, allerede inden Camilla og Jesper skrev under, så de ikke købte katten i sækken. Årsagen til, at grunden endnu ikke var blevet bebygget, var nemlig den linje af skovbeskyttelse, der lå på matriklen. Det var et benspænd, som der måtte tages højde for i arkitektens løsning.

Camilla og Jesper havde stort fokus på, at der skulle være hygge og varme i det nybyggede hus – og at her skulle være betongulve over det hele. For at bløde det hårde sten op går træet igen som materiale – også her i egetræskøkkenet fra Hanstholm, hvor Camilla og Jesper har valgt en indsats i marmor ved komfuret som smuk kontrast.

– Der var én eneste grund tilbage i kvarteret tæt ved skoven. Vi fornemmede hurtigt, at her ville vi kunne bygge et hus med udsigt til et grønt tæppe af træer, fortæller Jesper.

Og hvad var mere nærliggende end at hyre arkitekten bag det sommerhus, familien først havde forelsket sig i? Rasmus Bak fra Baks Arkitekter blev tilkaldt for at kigge på grunden, allerede inden Camilla og Jesper skrev under, så de ikke købte katten i sækken. Årsagen til, at grunden endnu ikke var blevet bebygget, var nemlig den linje af skovbeskyttelse, der lå på matriklen. Det var et benspænd, som der måtte tages højde for i arkitektens løsning.

Arkitekten har arbejdet lange linjer og kig gennem huset, hvor blikket og lyset kan vandre, samtidigt med at her er skabt krinkelkroge og nicher rundt om i huset.

Camilla og Jespers bedste byggeråd

  • Hav arkitekten med på råd, allerede når du kigger på grunden, så du er sikker på, at du kan bygge det hus, du drømmer om.
  • Lav dit forarbejde grundigt, så sparer du tid og besvær senere i byggeprocessen. Udarbejd en materialeliste, hvor du har valgt alt fra armaturer til fliser, dørhåndtag og køkken. En slags drømmeliste, du evt. kan skrue på undervejs, hvis økonomien strammer.
  • Brug en arkitekt. Vi ville aldrig have haft fantasi til at bygge det her hus selv. Her er unikke linjer, lysindfald og en planløsning, vi ikke ville have kunnet finde ud af til denne grund.
Køkken fra Hanstholm, armaturer fra Dornbracht.
En smal stribe vinduer lukker dagslyset ind også her ved køkkendørens entré, hvor familien har fået plads til en lille arbejdskrog. Arbejdsbord fra IKEA, stol af Hans J. Wegner og lampe fra Bestlite.
Husets små nicher og kroge er udnyttet til indbyggede træhylder og små lommer, der skaber nye oplevelser i rummene. Briks er fra Børge Mogensen, der også kan bruges til overnattende gæster. Fotokunst over briksen er af Pierre Winther.

Lyden af et godt hus

Der er lagt vægt på, at akustikken i det nybyggede hus er behagelig, uanset hvor mange gæster og børn der er på besøg. Løsningen har været Troldtex-akustikplader i loftet gennem hele huset, og effekten er markant. Selv om planløsningen er åben, og her er mange hårde overflader i form af glas og sten, er lyden blød og behagelig overalt.

Fotokunst ved gyngestol fra Lyrum Rammer. Flydersofaen fra IKEA har kig til haven og det fredede stykke skov.

Heldigvis viste det sig, at Rasmus Bak kunne vende ulempen til en fordel, ved at give husets den karakteristiske kantede form, der gav plads til både uderum og hyggekroge indenfor.

– Planløsningen er lidt atypisk, og huset er ikke voldsomt stort – men det føles logisk og større, end det egentlig er. Lyset strømmer ind alle vegne på grund af ovenlys og linjerne i rummene, der er trækker dagslyset helt ind til husets inderste hjerte. Samtidig har vi fået skabt nogle rum i rummene, så der stadig er små kroge og gemmesteder, siger Rasmus Bak.

Fra det store badeværelse er der adgang til en lille privat læ-krog mellem hus og udhus, og det store glasparti giver et skønt lys.
Badeværelset er indrettet med elementer fra Copenhagen Bath og en fin hylde fra Colorpop, som Camilla har indrettet med et fint tryk fra Andy Warhol, en grøn plante, parfumer og små skrin.
Brusenichen er beklædt med et mix af klassiske hvide fliser og nogle særlige kunstneriske fliser med motiv. De fine fliser med ansigter på var nogle Camilla forelskede sig i fra Flisegalleriet. Gulvfliserne er ligeledes fra Flisegalleriet.

Træet indenfor giver en masse varme, hygge og ro.

Æstetikken og udtrykket på huset tager udgangspunkt i stilen fra det sommerhus, Camilla og Jesper oprindeligt var vilde med: Minimalisme tilsat lidt hygge og gamle dyder a la Friis & Moltke.

Lillie og Ingeborg har store lyse værelser i huset ene fløj. Camilla og Jesper prioriterede kvadratmeter herinde, så pigerne har maksimalt glæde af pladsen og lyset. Mellem værelserne er der etableret en lille dør, så pigerne kan kravle ind til hinanden – eller lukke døren – alt efter stemningen.
Der er tænkt opbevaring ind allerede på arkitektens tegninger med indbyggede skabe i fordelingsgangen ved forældreafdelingen. Skabsløsningen er udført af Hanstholm Køkkener.

– Træet indenfor giver en masse varme, hygge og ro. Det skaber en anden stemning, både i køkkenet, men især i soveværelset, fortæller Jesper.

Samtidig bidrager træet med en god akustik, der bliver yderligere forstærket af de akustikplader, som udgør loftet igennem hele huset. Det har gjort huset forbløffende behageligt at opholde sig i og noget, familien nyder hver eneste dag, og som alle gæster bemærker, når de træder indenfor.

Det smukke gamle vitrineskab, der er placeret i soveværelset, er fra Lauritz.com bruger Camilla til sine sko og tasker.
Camilla og Jespers soveværelse er som et lille intimt træskrin, beklædt med egetræsfiner på både vægge og lofter. Træet skaber sammenhæng til egetræet i køkkenet, men markerer samtidigt en helt anden stemning end i resten af huset. Sengetæppe fra Magasin, puder fra H&M.

Se også disse historier