Guide

Derfor kan du ikke altid bevare alt i dit 70’erhus

Mange villaer og typehuse fra 60’- og 70’erne er bygget med kvalitetsmaterialer og gedigne løsninger, som gør dem langtidsholdbare. Men det gælder ikke altid for alle dele af husene. Her fortæller to arkitekter om, hvornår du kan være nødt til at sætte ekstra hårdt ind med renovering for at få en sund og langtidsholdbar bolig.

God arkitektur er arkitektur, der tåler tidens tand. Det er huse med arkitektoniske særpræg, som er spændende at kigge på igennem årtier, og huse hvis byggeteknik og materialer er solide og mulige at vedligeholde.

Så ja, din 70’ervilla kan sagtens være en arkitektonisk perle, som du bør gøre alt for at bevare i sit oprindelige udtryk og sin oprindelige form, men også i 70’erne blev der bygget med dårlige og billige materialer, og måske kan der være behov for at gå lidt mere hårdhændet til værks med renoveringen på specifikke områder.

Det er overordnet på tre parametre, at huse fra 60’erne og 70’erne kan have behov for en opgradering: byggeteknik, materialer og funktion. Eksempelvis er mange huse bygget før energikrisen i 70’erne ikke særlig godt isoleret, hvorfor det kan være nødvendigt at efterisolere. Der kan også være gulve, vinduer eller installationer, som er nedslidte, og der kan være behov for at ændre på grundplanen for at imødekomme krav til en moderne og komfortabel bolig. 

Til at gennemgå din boligs behov og vurdere, hvad det kan betale sig at bevare og renovere med nænsom hånd, og hvad der trænger til at blive udskiftet, er der god hjælp i at hyre en arkitekt som rådgiver. Arkitekten ved, hvilke arkitektoniske løsninger, der er værd at bevare, og hvilke muligheder, der er for at renovere med tanke på både husets oprindelige stil og på bæredygtighed.

Alternativet var at rive huset ned

At der i huse fra 60’erne og 70’erne ofte kan være et stort varmetab, fordi de er for dårligt isolerede, kan arkitekt Nanna Bering fra NB ark skrive under på. Hun har blandt andet arbejdet med en energirenovering af et typehus fra 1967, hvor ejerne kunne høre vinden suse igennem de gamle vinduer. Faktisk var huset så utæt og slidt, at ejerne længe overvejede at rive det ned og opføre et nyt hus på grunden.

– Ejerne var faktisk i proces med flere typehusfirmaer og fik tilbud fra dem, så det var alternativet til renoveringen. Men de strandede på det, fordi det var for kedeligt og uinspirerende. De kunne slet ikke se den samme x-faktor og charme i typehusene i forhold til det hus, de rent faktisk havde stående, fortæller Nanna Bering. 
Heldigvis, tilføjer hun, var bygherre nogle visionære mennesker, som kunne se mulighederne i det gamle, utætte hus.

– De kunne godt fornemme, at det hus, de havde på grunden, rummede nogle kvaliteter, som de ikke kunne se i et typehus, og da vi lavede regnestykket, viste det sig, at det faktisk var billigere for dem at bevare og renovere frem for at bygge nyt. Der var imellem en halv og en hel million til forskel.

Skimmel i tagkonstruktionen

Det var selvfølgelig nødvendigt at efterisolere og at gøre huset mere tæt, og derudover var der mange installationer herunder et gasfyr, som måtte udskiftes. Et af de mere grundlæggende problemer med huset var dog, at der blev fundet skimmel omkring en af ventilationskanalerne i loftet.

– Det var faktisk skimlen i tagkonstruktionen, der var startskuddet på hele processen. Det betød, at alt blev taget ned og renset, og at der kom tagpap på, men selve konstruktionen kunne man godt bevare. Alt det træ, der var sundt, er bevaret, fortæller Nanna Bering, som sammen med bygherre også har gjort en dyd ud af at bibeholde husets oprindelige stil og udtryk, som er kraftigt inspireret af japansk arkitektur.

Med renoveringen var der behov for at udskifte flere fundamentale elementer, men med den indsats har huset med sandsynlighed fået forøget sin levetid med mindst 50 år, vurderer Nanna Bering. Derudover vil renoveringen kunne aflæses tydeligt i form af en besparelse på energiregningen.

– Der vil være nogle kuldebrosproblematikker, som man ofte ikke kan løse, når man renoverer, men hvis man ellers gør det så godt, man nu kan med efterisolering, nye vinduer osv., så har man et ret godt og sundt hus, som kan holde længe, og som ikke bruger specielt meget energi. Og hvis du så samtidig udskifter din varmeinstallation til f.eks. en varmepumpe, som vi har gjort her, så har du ramt kernen i det her og får en forholdsvis bæredygtig løsning.

Typiske udfordringer i huse fra 60’erne og 70’erne

– og hvad du kan gøre

Dårlig isolering. Parcelhuse opført i perioden efter 1960 og inden energikrisen i begyndelsen af 1970’erne har ofte mangelfuldt isolerede facader. Mange af husene er desuden konstrueret med et meget lille mellemrum mellem for- og bagmur, hvorfor en hulmursisolering sjældent er tilstrækkeligt. Her vil en udvendig isolering ofte være den bedste løsning. En udvendig facadeisolering vil ændre dramatisk på husets udseende, og derfor bør du altid søge både teknisk og æstetisk rådgivning hos en arkitekt.

Materialer med begrænset levetid. Især i periodens typehuse kan der være materialer, som er slidt ned og ødelagte. Det kan f.eks. være spinkle indvendige døre, der flækker, eller medtagede parketgulve, som er tynde og ikke kan slibes yderligere. Her må man genbruge i det omfang, det er muligt – eventuelt i andre rum – eller erstatte med nye materiale eller købte genbrugsmaterialer.
 
Utætte døre og vinduer. Ved ældre døre og vinduer kan der være råd og utætheder, som kræver renovering. Det gælder især, hvis ruderne er med enkeltglas eller er traditionelle termovinduer, som ikke levet op til kravene i det gældende bygningsreglement. Få en snedker til at efterse og eventuelt udskifte lister og lukke brevsprækker, så kan døre og vinduer måske blive som nye igen.
 
Udtjente installationer. Køber du et hus fra 60’erne eller 70’erne, kan der være el-installationer, gulvvarmesystemer mv., som er udtjent eller måske endda ulovlige, og det kan betyde, at det ikke kan lade sig gøre f.eks. at bevare det oprindelige gulv på badeværelset.

Utidssvarende planløsninger. Pistolgang og små, lukkede køkkener er ikke altid boligdrømmen. Derfor kan der være gode grunde til at ændre på planløsningen og eksempelvis åbne imellem køkken og spisestue. Heldigvis er det ofte enkelt at fjerne eller rykke vægge i huse fra perioden, da det tit primært er ydermurene, der er bærende.

Fra eternit til tegl

For arkitekt Allan Lorenzen er det ligesom for Nanna Bering idealet at bevare fremfor at udskifte. Det var også målet, da han stod i spidsen for en renovering af en smuk men nedslidt villa fra 1973. Huset stod rigtig flot i sine gule mursten, og her var der heldigvis ikke behov for at efterisolere murene. Til gengæld var der flere andre steder, hvor bevaring ikke var en mulighed. En af udfordringerne var, at der var et stort varmetab via taget, som på flere punkter trængte til kærlighed. 

– Taget i eternit var nedslidt og bygherre ønskede sig en mere solid løsning, og det har de fået ved renoveringen med nyt tag af tegl i en afdæmpet sort farve, fortæller Allan Lorenzen. 

Energi- og indeklimaoptimeringen med udskiftning af taget havde den konsekvens, at lofterne også skulle udskiftes, og her valgte bygherre listelofter i stil med de oprindelige, men i en hvidmalet version, fordi de syntes, der var meget træ og træfarver i forvejen og ønskede en så lys bolig som muligt.

Bevar hvad du kan

Man skal opleve de gamle huse som en ressource, mener Allan Lorenzen. Alene i form af de materialer, der allerede er til stede, og som det har kostet energi at producere, er husene en ressource, og derfra er det interessant at lave analyse og undersøge, hvor meget af det oprindelige, der kan bevares, mener han.

– Hvis den originale substans er skabt i en fin helhed, så giver det mening at bevare eller at udskifte i overensstemmelse med det oprindelige, hvis det ikke er muligt at bevare. Så kan du ikke bare skifte et loft ud med noget, du har set et billede af i en helt anden sammenhæng, for så ødelægger du helheden og svækker integriteten.

Er du nødt til at udskifte materialerne, så hav øje for det eksisterende, og gå efter holdbare materialer, som passer ind i helheden, råder han. Ejerne af 70’ervillaen kunne godt lide udtrykket både inde og ude, så de var med på at bevare både stil og materialer så vidt muligt. Indvendigt var det f.eks. muligt at bevare en indbygget bogreol, en fin skydedør imellem stue og spisestue samt indvendige træplader langs vinduerne. De blev blot malet i nye farver.

Gulvene måtte derimod udskiftes, da de var slidte og i øvrigt allerede delvist brækket op af den tidligere ejer. Her valgte ejerne at erstatte det oprindelige trægulv med stavparket i eg.

En arkitektonisk overhaling

Værre stod det til med husets udvendige træværk. Her var de originale termovinduer fra 1973 udtjente, og det samme gjaldt for de træpaneler, der var imellem vinduerne.

– Huset stod rigtig fint i de gule teglsten og var præget af horisontale linjer, som dog blev brudt af forskellige farver på det gamle træværk. Vi kunne derfor styrke det greb ved at have samme materiale på vinduer og mellemstykker. Det får vinduerne til at smelte sammen med træfelterne og skabe en helhed, fortæller Allan Lorenzen.

Ikke alt var bedre i gamle dage

Hvis alle materialer kan vedligeholdes, og man synes, at huset er fint fra starten, så bør man bevare og renovere med respekt for det eksisterende, mener Allan Lorenzen. Men der kan være tekniske årsager til, at det ikke altid kan lade sig gøre, og så er det hans anbefaling at udskifte til holdbare og vedligeholdelsesmulige løsninger i tråd med helheden. 

– Så når man forandrer noget, handler det ikke om forandring bare for forandringens og fornyelsens skyld. Jeg stræber efter at beholde så meget som muligt af originalsubstansen, fordi det ofte er bedre materialer og bedre håndværk, men alt var ikke bedre i gamle dage, siger han og uddyber: 

– Mange af de modernistiske huse fra 30’erne og 50’erne var præget af kvalitetsmaterialer og godt håndværk, men herefter begyndte der at komme alternativer til håndværket, og siden har industrien forsøgt at vinde markedsandele med nye løsninger, som i nogen grad har fortrængt traditionelle materialer og løsninger, som er fremkommet gennem generationers forfinelse. Mange af de nyere løsninger er allerede blevet forkastet igen og erstattet med andre, og de ændringer kan virke forstyrrende for helhedsoplevelsen af huset, og det er uholdbart set i et bæredygtighedsperspektiv.

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.