Sådan genkender du funkisvillaen

Denne restaurerede funkisvilla fra 1933 er tegnet af Poul Henningsen og Hans Hansen og står i dag som et sjældent og velbevaret eksempel på den danske funktionalisme. De glatte, pudsede facader, de slanke vinduer og den enkle bygningsform viser tydeligt funkisarkitekturens fokus på proportioner, lys og funktion. Restaureringen, er udført med stor respekt for husets oprindelige arkitektur, hvor blandt andet PH’s originale farvepalet og de karakteristiske vinduesproportioner er genskabt. Arkitekt: Simon Carøe Senius.

Funkisvillaen blev opført i 1920’erne og 1930’erne som et radikalt opgør med tidligere tiders måde at bygge huse på. Hvor villaarkitekturen omkring århundredskiftet var præget af symmetri, pynt og historiske stilelementer, ønskede funktionalisterne at skabe en ny og mere moderne arkitektur, der tog udgangspunkt i hverdagslivet og husets funktioner. Formen skulle ikke længere bestemmes af tradition og udsmykning, men af lys, rum, bevægelse og praktisk anvendelse.

Det var samtidig en periode, hvor samfundet forandrede sig hastigt. Industrialiseringen havde skabt nye byggematerialer og tekniske muligheder, og arkitekter over hele Europa begyndte at eksperimentere med en ny arkitektur til det moderne menneske. Med beton, stål og jern blev det muligt at bygge langt friere end tidligere: store vinduespartier, hjørnevinduer, fritsvævende altaner, flade tage og afrundede bygningsdele kunne nu lade sig gøre konstruktivt. De nye teknikker var med til at forme funkisvillaens arkitektur og gav husene deres karakteristiske enkle og geometriske udtryk.

Funktionalismen opstod ikke i Danmark, men voksede frem internationalt med arkitekter som Le Corbusier i Frankrig, Walter Gropius og Mies van der Rohe fra Bauhaus-skolen i Tyskland og Alvar Aalto i Finland. I Danmark blev især Arne Jacobsen, Mogens Lassen, Edvard Heiberg og Vilhelm Lauritzen centrale skikkelser i udviklingen af den danske funktionalisme. De tegnede nogle af periodens mest markante villaer og introducerede helt nye idealer for boligarkitektur med fokus på dagslys, sundhed, funktionalitet og en tættere forbindelse mellem hus og have.

I denne villa fra 1934 har arkitekt Eva Brørup fra Valbæk Brørup Arkitekter arbejdet med nye farver, større vinduer og specialtegnet inventar uden at gå på kompromis med husets oprindelige karakter. Renoveringen er gennemført helt ned i detaljen, hvor selv de slanke dørindfatninger, de klassiske, runde drejekontakter og de rolige overgange mellem rummene er med til at understrege funkisvillaens enkle og præcise arkitektur.

Men selvom funktionalismen fik enorm betydning for dansk arkitektur, blev der faktisk bygget forholdsvis få rendyrkede funkisvillaer i Danmark. For mange almindelige boligejere virkede husene for fremmede, stramme og futuristiske sammenlignet med datidens mere traditionelle villaer med tegltag, symmetri og klassiske detaljer. Derfor var det især arkitekter, læger, kunstnere og andre fremsynede bygherrer, der turde bygge de nye huse.

Det er også forklaringen på, at betegnelsen funkis i dag ofte bliver brugt lidt upræcist. Mange nyere huse med fladt tag, store vinduer og hvide facader bliver omtalt som funkishuse, men er i virkeligheden blot inspireret af funktionalismens formsprog. De originale funkisvillaer fra 1920’erne og 1930’erne er langt mere gennemarbejdede i deres proportioner, materialer og arkitektoniske idégrundlag. Her hænger planløsning, facade, lysindfald og konstruktion tæt sammen som én samlet arkitektonisk tanke.

De kraftige farver og de bløde former omkring trappen viser en side af funktionalismen, som mange har glemt i dag. Villaen her er fra 1935 og renoveret af arkitekt Julie Reinau, som har genskabt husets oprindelige farvesætning og samtidig bevaret de mange mindre rum, der var typiske for periodens funkisvillaer. Nye rumlige forbindelser og indbyggede møbler er tilføjet med stor forståelse for husets særlige arkitektur.

Mange forbinder funkisvillaen med hvide facader – og perioden omtales da også ofte som “den hvide stil”. Men funktionalismens huse var langt fra altid hvide. Mange villaer stod i blankt murværk med synlige tegl, mens andre var pudset i indfarvede mørtler eller malet i dæmpede nuancer som okker, lysegrøn, lyseblå eller varme jordfarver. Også vinduer, altaner, gelændere og tagrender kunne være farvesat.

Farverne var ikke tilfældige, men en bevidst del af arkitekturen. De blev brugt til at fremhæve husets flader, volumener og materialer og understrege den nye, moderne arkitektur. Da arkitekten Edvard Heibergs egen funkisvilla senere blev farvearkæologisk undersøgt, viste det sig eksempelvis, at huset oprindeligt havde været okkerfarvet med grønne detaljer – ikke hvidt, som man længe havde troet. Det siger noget om, hvor stærkt forestillingen om den hvide funkisvilla siden har præget vores billede af perioden.

Mange forbinder funkisvillaen med hvide, pudsede facader, men flere af periodens mest gennemførte huse blev faktisk opført i blankt murværk med gule sten. Denne villa fra 1937 viser den mere afdæmpede side af funktionalismen, hvor murværk, proportioner og detaljer får lov at stå tydeligt frem. I renoveringen har arkitekt Eva Brørup bevaret facaden mod vejen næsten uændret, mens huset mod haven er åbnet mere op med større vinduer og lysere opholdsrum tilpasset en moderne hverdag.

Forstå funkisvillaens DNA

Funkisvillaen er nem at kende på de enkle geometriske former, flade tage, store vinduespartier og glatte facader uden pynt og ornamentik. Husene blev bygget med nye materialer og konstruktioner, der gjorde det muligt at skabe lysere, friere og mere åbne boliger med tæt kontakt mellem hus og have. Samtidig er funkisvillaen en gennemarbejdet hustype, hvor planløsning, facade, lysindfald og materialer er tænkt som én samlet arkitektonisk helhed.

Arkitektur og konstruktion

Huset er typisk opført i ét til to plan med en enkel og klart aflæselig form sammensat af forskudte bygningsdele
Taget er ofte fladt eller har meget lav hældning, men enkelte danske funkisvillaer blev også opført med saddeltag eller ensidig taghældning
Tagene var typisk beklædt med tagpap og afsluttet uden udhæng for at understrege husets stramme og enkle udtryk
Facaderne er glatte og enkle uden gesimser, friser eller traditionel udsmykning
Mange huse blev opført i pudset murværk, men blankt murværk og kombinationer af tegl, beton og puds forekommer også
Nye materialer som jernbeton, stål og store glaspartier gjorde det muligt at skabe hjørnevinduer, altaner og store sammenhængende facadeåbninger
Altaner, terrassepartier og udvendige trapper er ofte integreret som en del af husets samlede arkitektur

Vinduer og døre

Vinduerne er typisk større end i tidligere hustyper og placeret ud fra lys, udsigt og rummenes funktion frem for facade-symmetri
Hjørnevinduer og lange vinduesbånd er karakteristiske elementer i mange funkisvillaer
Vinduerne er som regel udført uden sprosser for at understrege de store ubrudte glasflader
Rammer og karme er ofte udført i træ eller stål og malet i lyse eller kontrasterende farver
Runde vinduer forekommer som et karakteristisk motiv inspireret af skibsarkitektur og modernismens fascination af teknologi
Hoveddøren er som regel enkel og glat uden fyldinger og klassiske detaljer
Dørpartier og vinduer er ofte trukket tilbage i facaden, så murfladerne får mere dybde og skyggevirkning
Store glaspartier mod haven er en vigtig del af husets arkitektur og understøtter forbindelsen mellem ude og inde

Rumforløb og indretning

Planløsningen er disponeret ud fra funktion og daglig brug frem for repræsentative rumforløb
Stuer og opholdsrum er orienteret mod solen og haven for at sikre dagslys og tæt kontakt til uderummene
Køkkenet blev opfattet som et effektivt arbejdsrum og placeret med fokus på funktionalitet og rationelle arbejdsgange
Rummene flyder ofte mere sammen end i tidligere hustyper, og forbindelsen mellem stue, spisestue og terrasse er vigtig
Mange funkisvillaer blev indrettet med separate forældre- og børneafdelinger, hvilket var en ny tanke i datidens boligbyggeri
Badeværelser, garderober og praktiske funktioner blev integreret mere systematisk end i tidligere villaer

Have og uderum

Haven blev tænkt som en forlængelse af boligen og en aktiv del af hverdagslivet
Terrasser og opholdsarealer er placeret mod syd og vest for at udnytte sol og lys bedst muligt
Overgangen mellem hus og have er glidende med store glaspartier, terrassedøre og direkte udgange fra opholdsrummene
Huset er ofte placeret frit på grunden, så lys kan komme ind fra flere sider
Havens udformning er typisk enkel og geometrisk med græsflader, terrasser, støttemure og fritstående beplantning
Indkørsel og garage blev integreret som en naturlig del af den moderne bolig og dens nye hverdagsliv med bil
Uderummene blev disponeret med fokus på ophold, solbadning og privatliv frem for nyttehaver og husholdning

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres funkisvilla. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med funkisvillaer

På førstesalen har arkitekt Eva Brørup arbejdet videre med funkisvillaens enkle og stringente arkitektur. De skarpe linjer og rolige flader bliver blødt op af det afrundede trappeværn, mens ovenlyset trækker dagslyset helt ned i trappeforløbet og gør gangarealet til en lys og integreret del af boligen.

Bevaring og renovering

Funkisvillaen kan være vanskelig at bygge om og udvide, fordi husets arkitektur bygger på enkle former, præcise proportioner og en nøje afstemt helhed. Det, der kan se enkelt ud, er som regel resultatet af meget bevidste valg omkring facadeopbygning, vinduesplaceringer, materialer og samspillet mellem hus og have. Hvis man ændrer på fx vinduernes opdeling, tagets afslutning eller facadens overflader, kan huset hurtigt miste den ro og skarphed, som er en vigtig del af funkisarkitekturen.

Mange funkisvillaer har desuden været igennem ombygninger, hvor originale detaljer er forsvundet undervejs. Slanke stålvinduer er blevet erstattet af tunge standardvinduer, altaner er lukket inde, og pudsede facader er blevet ændret med nye materialer eller hårde overfladebehandlinger, som ikke passer til husets oprindelige arkitektur. Samtidig kræver flere af periodens konstruktioner særlig omtanke, fordi de blev udviklet i en tid, hvor man eksperimenterede med nye byggemetoder og materialer.

En god renovering handler derfor sjældent om at føre huset “tilbage”, men om at forstå, hvilke kvaliteter der er vigtige at bevare, og hvordan huset kan tilpasses nutidens behov uden at miste sin karakter. Her kan en arkitekt bidrage med både byggeteknisk viden og et trænet blik for husets arkitektur, så nye løsninger tager afsæt i det eksisterende hus frem for at arbejde imod det.

Læs guiden: Sådan renoverer du en funkisvilla

Da familien overtog funkisvillaen her, stod huset næsten urørt, men også nedslidt og mørkt flere steder. I renoveringen har arkitekt Nanna Bering arbejdet med at åbne huset mere op, forbedre dagslyset og skabe bedre sammenhæng mellem rummene uden at fjerne de kvaliteter, der gjorde huset særligt i første omgang.

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du (hus)typen?