Få boligen til at spire med et arkitekttegnet orangeri

I denne bolig har arkitekten skabt et "hus i huset". Huset, der er i to etager, er omgivet af et orangeri på tre sider. Orangeriet bruges både til at dyrke grøntsager, spise med naboer og overnatning under (glasoverdækket) åben himmel.

Om sommeren kan det blive for varmt at opholde sig i orangeriet, men det har ingen betydning for boligejerne, der i stedet bruger de helt åbne terrasser de få dage. Til gengæld har de et stort inde/uderum, der forlænger sæsonen.

I boligen er der taget en del bevidste valg i forhold til ressourceforbrug og livsstil. Huset er på ca. 100 kvadratmeter og dermed i den mindre skala til en familie, men de sparer på energi- og materialeforbrug, både under opførelsen af boligen og i hverdagen.

På dette moderne landsted er nyttehaven gentænkt og gennemtænkt. I forlængelse af gårdspladsen til huset har parret fået etableret en såkaldt walled garden, som består af store betonmurer, der blev støbt direkte på stedet. Væggene giver både et udtryk, som passer til huset, men de fungerer samtidig som afskærmning for de mange rådyr, der færdes på grunden.

I nyttehaven og orangeriet, der er en integreret del af "beton-haven", har de mulighed for at dyrke grøntsager, forskellige frugttræer og vilde blomster, som kan bruges til de fineste buketter.

Tilpas dit orangeri dit hus' arkitektur for et flot og gennemført resultat som her, hvor arkitekt Allan Lorenzen har genskabt et smukt, gammelt hus fra 30’erne og bygget et nyt orangeri dertil i haven.
For at tilpasse orangeriet den bevaringsværdige bygning er det opført i de samme materialer og med lige så høj detaljeringsgrad.

Den murede brystning består af tre forskellige mursten for at opnå det rigtige udtryk, mens der er indsat en såkaldt drypnæse i kobber mellem murværket og vinduesrammen for at gøre overgangen lettere og skabe referencer til huset. I dag tror man derfor nærmest, at det er lige så gammelt som huset.

Det må være fantastisk at træde ind i sit hjem via et orangeri! Det gør ejerne til denne bolig, som med arkitektens hjælp blev åbnet op og fik mere lys. Orangeriet er nu boligens primære adgangsvej, og fungerer som en overgangszone mellem det udendørs gårdrum og husets fantastiske køkken. 

Både orangeri og køkken er i dag boligens mest centrale rum, og der hvor familien bruger størstedelen af deres tid. 

Drømmen om et orangeri havde længe rumsteret i tankerne hos beboerne i det fine rødmurede Bedre Byggeskik-hus fra 1930’erne. I de kolde måneder savnede familien nemlig at kunne nyde deres flotte have, og derfor blev løsningen på familiens behov, et frodigt og roligt orangeri med spiseplads og masser af dagslys.

Det var vigtigt for familien, at orangeriet blev bygget i kvalitetsmaterialer, og at det passede stilmæssigt til det oprindelige hus. Med hjælp fra arkitekt Thomas Hjort fik de realiseret drømmen om et grønt fristed i boligen, som forlænger sæsonen.

Da dette fantastiske funkishus fra 1939 skulle ombygges fra lægeklinik til moderne bolig, var der særligt fokus på at forbedre indeklimaet. I en mellemgang mellem køkken og badeværelse blev der, indsat et ovenlysvindue, der gjorde rummet oplagt at lave et lille indbygget orangeri i.

På gulvet er der anvendt genbrugte gulvklinker fra gamle franske klostre, som forsætter ud i badeværelset, og væggene er fuldspartlet for at sikre fugtbalancen på en enkel og naturlig måde. 

Har du plads på grunden, så lad dit orangeri tage lige så meget plads som din bolig. Orangeriet her fylder hele den ene længe af det moderne landsted tegnet af arkitekt Rasmus Bak.

Brystningens tegl og orangeriets form giver klare referencer til hovedhuset, så de passer sammen, mens der inden i er plads til både grøntsager, frugt og sene aftner ved brændeovnen. Som en lækker detalje fortsætter belægningen i orangeriet videre ud i en stor terrasse, og de to flyder derfor sammen som et stort dejligt uderum.

Denne bolig er en gammel stationsbygningen, der er gennemrestaureret, så den idag fungerer som moderne familiebolig. Stationsbygningen har bl.a. fået nye naturskifer på taget, og det karakteristiske udhæng med mange fine detaljer er rekonstrueret.

I haven, hvor der engang var skinner og perroner, er der anlagt en gårdhave med pergola og orangeri. Her kan de grønne fingre få frit spil, mens man nyder historiens vindesus.