Bygger du for stort?

Vi bygger større og større. Siden 1956 er størrelsen på et nybygget parcelhus næsten fordoblet. Men har du egentlig brug for så meget plads, spørger to arkitekter, der her giver dig tips og råd til, hvordan du bygger mindre og bedre. Både for din egen, boligens og klimaets skyld.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Walk-in-closet, udebad, et stort køkkenalrum, plads til masser af gæster i spisestuen, hobbyrum og fælles legeområde til børnene.

Skal du bygge nyt hus, er ønskelisten for rum og funktioner garanteret lang.

- Lærredet er jo helt hvidt og man kan gøre, hvad man vil, siger Thomas Hjort fra virksomheden m4 Arkitekter.

Han oplever derfor, at mange boligejere helt naturligt tager deres oplevelser med fra tidligere hjem og vil have udlevet, hvad de manglede der.

-  Og når de nu er i gang, hvorfor så ikke give den gas og også få lavet et badeværelse med udgang til et udebad og plads til 50 gæster i spisestuen i stedet for 30? Og så bliver det hurtigt mange kvadratmeter. Der er klart en tendens mod større huse, siger Thomas Hjort.

Mens folk rykker tæt sammen i byerne, vokser parcelhusene på landets nye byggegrunde. Ifølge Danmarks Statistik var et nybygget parcelhus i 1956 111 m2, i 2016 var det vokset med næsten 80% til 199 m2. Og ser man på det gennemsnitlige boligareal i dag, har hver person 52 m2 at bo på mod 47 m2 i 1992.

Arkitekttegnet hus med god pladsudnyttelse
INGEN SPILDPLADS GAV PLADS TIL FEM Da familien i boligen her skulle bygge nyt hus, prioriterede de hårdt undervejs - blandt andet til fordel for plads, for at få råd til gode materialer og spændende arkitektur. Huset er i dag 175 m2. Men selvom familien tæller fem, kan de sagtens være der. Alle kvadratmeter er placeret rigtigt og spildplads ikke eksisterende. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE MERE

Energiforbedring bliver slugt af flere kvadratmeter

Den tendens skal stoppes og skubbes i den modsatte retning, mener arkitekt Anders Brix med tegnestue i eget navn.

- Vi skal bygge færre kvadratmeter for at spare ressourcer af hensyn til klimaet og naturen. Så enkelt er det, siger han.

At bygge kræver mange ressourcer. Både i materialer under byggeriet men også i vedligeholdelse og drift efterfølgende. Og jo større du bygger, jo større er forbruget i begge ender.

- Vi bliver rigere og rigere og får mere og mere af alting. Selvom nye huse er langt mere energieffektive end tidligere, sparer vi derfor ikke noget i sidste ende. For besparelsen spises af et højere komfortniveau – både ved at bygge større, fylde de mange kvadratmeter op med ting og ved, at vi opvarmer hele huset, for nu er det jo blevet energieffektivt. Det er et problem, siger Anders Brix.

Ligesom der er begyndt at være fokus på, at vi skal skære ned på vores kødforbrug, mener han derfor også, at vi burde skære ned på pladsen i boligen.

Lejlighed
MAGISK PLANLØSNING Arkitekt Thomas Hjort har ofte hjulpet boligejere med en bedre planløsning. Den rette planløsning kan nemlig være mange ekstra kvadratmeter værd og gøre, at du ikke skal bygge til eller flytte. I lejligheden her rykkede han køkkenet ind i et lille rum i midten, så der blev ledig plads til flere værelser. SE MERE VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET

Spar kvadratmeter med den rigtig planløsning

For faktisk behøver din bolig ikke engang blive dårligere eller føles mindre af at få færre kvadratmeter.

- Man kan godt bygge et stort hus, der er spændende og fungerer, hvis man har midlerne til det. Så det er ikke fordi, at stort hus nødvendigvis er dårligt. Men i de fleste tilfælde kan boligerne sagtens være mindre og vil endda blive bedre af det, siger Ander Brix.

Med en effektiv og gennemtænkt planløsning kan man nemlig spare mange unyttige kvadratmeter og samtidig skabe et mere spændende liv i boligen. Især gangarealet, vil arkitekterne skære ned på.

- Mange nye typehuse har unødvendigt meget gangplads, der ikke kan bruges til andet og endda gør boligen mindre anvendelig, siger Thomas Hjort og henviser til den lange, smalle fordelingsgang, hvor husets værelser ofte er placeret langs.

- Men hvorfor ikke lade køkkenalrummet fungere som fordelingsrum med døre ud til boligens andre rum, og på den måde spare en masse kvadratmeter, der alligevel bare var spildplads, siger Thomas Hjort, der som arkitekt har hjulpet mange familier med at udnytte pladsen bedre ved at optimere planløsningen.

På samme måde kan man ifølge arkitekten rykke på trappen i et hus. For bliver den placeret centralt i boligens planer, skal der ikke bruges gangareal derhen, ligesom det rette dagslys kan give liv til ubrugte hjørner og derved få boligen til at føles større.

Byg 150 gode kvadratmeter og spar en million

140-150 m2 er derfor en fin størrelse for en familie på to voksne og to børn mener Anders Brix og Thomas Hjort.

Med et hurtigt regnestykke med en kvadratmeterpris på omkring 20.000 kr/m2, kan man således spare næsten en million kroner ved at følge arkitekternes anbefaling frem for gennemsnittes på 199 m2. Penge, der kan gå til mere frihed i hverdagen, men også på bedre arkitektur og bedre uderum som du måske ellers ikke havde haft budget til.

-       De sparede kvadratmeter kan give huset en helt ny arkitektonisk vinkel og bedre materialer, der holder længere og kræver mindre vedligeholdelse, hvilket også er bæredygtigt. Generelt skal vi prøve på at bygge boliger, der holder i generationer, siger Anders Brix

Ligesom i andre dele af vores forbrug, bør vi nemlig skrue ned for mængden men op for kvaliteten, mener han.

TRE I ÉN Familien i huset tegnet af arkitekt Rasmus SKaarup har ingen spildplads. Her e rdet fodelingsgang, bryggers og garderobe, der er lagt sammen i ét rum. Med stofgardiner for og en enkel indretning, er det stadig pænt. SE MERE VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET
Pladsbesparende planløsning i arkitekttegnet hus
TO I ÉN Ved at udvide entreen et par kvadratmeter kan familien i dag også bruge rummet til at lege i og hygge i siddenichen med en bog. På den måde har arkitekt Rasmus Skaarup lagt t funktioner sammen og i sidste ende sparet plads. SE MERE VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET

Indret med dobbeltfunktioner og hold øje med klokken

Men det er ikke kun mængden af gangareal, arkitekterne kan skrue på, når de skal tegne en mindre men god bolig.

-  Der hvor man virkelig kan spare plads, er ved at lade flere aktiviteter, der finder sted på flere forskellige tidspunkter, være i samme rum, siger Anders Brix og Thomas Hjort.

Anders Brix har arbejdet en del i Japan. Her er boligens rum ikke opkaldt og defineret ud fra deres funktion. I stedet for soveværelse og spisestue er deres rum således navngivet efter, hvor i boligen de er placeret i forhold til indgangen og hinanden. Her laver man derfor mange ting i samme rum.

- Om morgenen, når de har sovet, ruller de sengen sammen, så rummet kan bruges til at arbejde eller til at spise i. På den måde sparer de rigtig meget plads, fortæller Anders Brix.

Som en mildere fortolkning af japanernes levemåde anbefaler han, at man tænker i funktioner, i steder for hvilke rum man har behov for i sin bolig. På den måde undgår man nemlig at have flere af de samme funktioner i boligen, når man kunne have nøjes men en enkel af hver.

-  Når vi indretter et hjem i Danmark, starter vi med sengen. Herefter skal alle have et rum, så de kan lukke døren. Er det et barn, skal der også være et bord og en magelig stol samt plads til vennerne og en gamerplads. Og lige pludselig bliver det en hel stue, siger Anders Brix og fortsætter:

-  Men barnet bruger kun rummet om natten til at sove og nogle timer om eftermiddagen. Den anden ende af huset med køkken, sofa og lign. bruger familien også kun nogle timer om dagen. Det ene står derfor gensidigt tomt, når det andet bruges. Og det er jo dumt, siger han.

Byg færre kvadartmeter med den rette planløsning her på 4 personer på under 130 m2
FÆLLESRUM Arkitekt Stig Ørum Christensen måtte tænke sig om en ekstra gang, da han skulle udvide en families lejlighed med 39 m2, så den i alt kom op på 127 m2. For med en familie på fem, var der ikke overflod af plads. Løsningen blev en prioritering af fællesrummene. To af børnene deler derfor værelse. Men i fremtiden kan stuen skærmes af, hvis ønsket opstår. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE MERE

Mindre bolig giver mere fællesskab

Soveværelserne kan man derfor med fordel gøre mindre og måske sågar lave til en slags alkover ligesom som i gamle dage. De sparede kvadratmeter kan blive lagt til fællesarealerne, så de kan blive bedre og rumme de funktioner, der tages ud af de private rum.

-  Unge i dag laver ofte ikke lektier ved et bord, men sidder blot i sengen med computeren, siger Thomas Hjort.

Ifølge arkitekterne vil mindre værelser og gode fællesarealer også få en familie til at være mere sammen i stedet for at sidde i hvert sit rum.

-  Man skal tænke over, hvor det rare i ens bolig sker – altså hvad man gerne vil have mere af og prioritere, når man fordeler kvadratmeterne i sin nye bolig, siger Anders Brix og bliver bakket op af Thomas Hjort, der selv både har prøvet at bo på både meget og lidt plads med sin familie.

-  Som familie bliver man mere hensynsfuld og tolerant overfor sine medmennesker og omgivelser, end hvis man hver især bor for enden af en lang gang og kun har kontakt, når der er aftensmad. Men jeg var da glad for, at vi også havde en kælder, da jeg boede på 113 m2 med min hustru og fem børn.


Se også disse historier