Arkitektparrets vision: Fra lade til drømmebolig

Uden for vinduet i stuens rummelige siddeniche tager vinden fat i grundens høje lærke-, fyrre-, gran - og birketræer, men ellers er der flade marker så langt øjet rækker rundt om huset. Vi er på besøg hos arkitektparret Hanne og Peter Lind-Bonderup, som har transformeret en gammel lade syd for Skagen til en moderne og på mange måder fremsynet bolig. Det er 20 år siden, de begyndte at tegne og bygge, og i dag fremstår deres bolig stadig topmoderne og inspirerende i forhold til tidens fokus på bevaring og udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

Ved første øjekast er huset ydmygt, som det ligger lidt skjult fra landevejen bag en majsmark, men når man nærmer sig, opdager man, at der er ugler i mosen materialemæssigt. Et gyldent lys skinner delvist igennem facaden og fremhæver en asymmetrisk variation i beklædningen imellem forskellige materialer; polycarbonat, træ og beton – materialer som går igen indenfor.

Forvandlet lade til tegnestue og privatbolig — Om aftenen gennemstråler den indvendige belysningen de dele af facaden, som består af polycarbonat. Omvendt får det indvendige et strejf af lys om natten, når månen er fuld og synlig. Facaden består af en kombination af plastmateriale, træ, mursten og fibercement.

Inspirationen kommer fra de eksisterende materialer, fra omgivelserne og derudover fra blandt andet den hollandske arkitekt Rem Koolhaas og italienske Carlo Scarpa, som er kendte for deres måder at sammensætte materialer på og for spændende former i beton. Det fortæller Hanne Lind-Bonderup fra det lille tekøkken. Hun fremhæver også renoveringen af det 750 år gamle Koldinghus:

– Her bliver det understreget, hvordan gammelt møder nyt, og det er smukt. Det er den måde at arbejde på som formgiver og arkitekt, som vi er fascinerede af. At man skal værdsætte det gamle, men at det samtidig er fint at tilføre nye materialer, som er produceret i vores tid, siger hun, og Peter tilføjer:

– Eller at man skal fremhæve forandringen. Skal du bygge nyt, behøver du ikke bygge noget, der minder om det eksisterende. Du kan fortolke det, og prøve at få samme farve eller struktur, men ofte vil man alligevel kunne se, at det er en tilbygning, i hvert fald de næste ti år. Det interessante er, hvad der sker over tid, for om halvtreds år, kan man ikke se, hvad der er nyt og gammelt.

Boligen kort

Hvad: Ombygget lade fra begyndelsen af 1900-tallet. Laden er på 150 m2 fordelt nogenlunde ligeligt imellem bolig og erhverv. Derudover et gæstehus, som tidligere var et hønsehus, på 12 m2. 1,5 hektar land.

Hvor: Ålbæk Klitplantage syd for Skagen.

Materialer: Ydermure og facade består af en kombination af mursten (oprindelige), træ, polycarbonat og cementspånplade. Pladerne af polycarbonat er 40 mm tykke og har tre hulrum, hvilket giver en relativt god isoleringsevne. Fundamentet er af beton med et tyndt lag slebet beton ovenpå som gulv.

Proces: Løbende. De begyndte med byggeriet for 20 år siden.

Hvem: Arkitektparret Hanne og Peter Lind-Bonderup, indehavere af Tegnestuen LBB3.

Arkitekttegnet lade — Facaden mod sydvest er ladens oprindelige af mursten. Øverst under taget er der et vinduesbånd i hele ladens længde, og taget er nyt og belagt med tynde stålplader.

Peter udpeger de gamle træspær, som bryder igennem væggen af polycarbonat ved siden af køkkenet, som et eksempel på, hvornår det er tydeligt, at nyt og gammelt mødes. Der er ikke gjort nogen forsøg på at bygge udenpå den eksisterende konstruktion. Den får lov at stå frem i sin rå form som kontrast til det glatte plastmateriale.

Arkitekttegnet gang med betonmur, polycarbonat og elementer af træ — Betonmuren, som adskiller tegnestue fra bolig, har forskellige højder og tykkelser. I gangen mødes den og de øvrige tilførte materialer med ladens oprindelige bærende elementer af træ.

Stålelement bevaret i arkitekttegnet lade — Overalt kan blikket gå på opdagelse i materialer, strukturer og finurlige detaljer som kapslerne her på en stålbjælke.

Et år i hønsehuset

Det lille køkken er i åben forbindelse med stuen, hvor stemningen er varm og rolig. Gulvet er af beton, og udover væggen af polycarbonat, som er et stærkt, men fleksibelt plastmateriale, er alle andre flader beklædt med krydsfiner. Det giver rummet en varm glød og en behagelig akustik. Valget af krydsfiner til vægge og lofter kom fra et overraskende sted – fra hønsehuset. Imens parret byggede på den gamle lade, boede de nemlig i grundens gamle hønsehus, som de inden da havde renoveret, isoleret og forvandlet til et simpelt og hyggeligt gæstehus med dobbeltseng, et par reoler og en lille brændeovn.

Hele rummet blev pakket ind i krydsfiner af okoumétræ, så det var krydsfiner, det hele begyndte med, fortæller Peter:

– Krydsfineren fungerede fint i hønsehuset, så den tog vi med derfra. Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne sætte pladerne op, så de blev til at holde ud at se på uden at blive dækket ind med fodlister, gerigter omkring dørene og skyggelister oppe under lofterne. Hvordan kunne vi skrabe alt det væk? Det kan du ikke med gipsplader, for dem kan du ikke skære præcist, men det er muligt med træplader, hvis man kan skære præcist, fortæller han og afslører et arkitektonisk greb:

– Vi har monteret pladerne på væggene med afsæt i højden på dørene. Der har vi lavet en gennemgående vandret linje i form af et mellemrum imellem pladerne. Det er en arkitektonisk detalje, der dirigerer blikket, giver visuel ro og flytter fokus væk fra fx de samlinger, man ikke har lyst til at man skal kigge på.

Arkitekttegnet småt tekøkken i krydsfiner — Helt fra starten havde arkitekterne planer om at bygge deres private bolig ved siden af laden, og derfor var der kun behov for et tekøkken. Da de endte med at indrette sig permanent i laden, tog de efterhånden bryggerset mere og mere i brug som grovkøkken. Køkkendesignet er nærmest en forløber for tidens populære køkkennicher.

Arkitekttegnet soveværelse i åben forbindelse med boligens rum — Soveværelset er delvist skjult bag det lille tekøkken og er i åben forbindelse med gang og stue. Når der er fuldmåne, skinner månelyset hele vejen igennem facaden og plastvæggen og ind til sengen.

I dag kan parret byde indenfor i både tegnestue og privat bolig, og selvom der både er tæt og isoleret, skinner bygningens historie tydeligt igennem. Det gør den især i tegnestuen, hvor der er seks meter til loftet, og ladens oprindelige spær er synlige. Væggen af polycarbonat adskiller tegnestuen fra den private del af laden, og for at passere fra tegnestue til privat bolig skal man desuden træde op på et bredt, asymmetrisk trin af beton. Overgangen fra tegnestue til privat stue bliver yderligere markeret af, at man her går fra loft til kip til et loft i almindelig stuehøjde.

Forførende forladthed

Før Hanne og Peter købte grunden med tilhørende lade, hønsehus, maskinhus og et forfaldent landhus, boede de i en lejlighed på Christianshavn og elskede livet midt i Københavns mylder. Men de drømte også om et sommerhus ved Vesterhavet og ledte så intensivt, at drømmen efterhånden tog en ny form. De ville flytte helt ud af byen og finde en permanent bolig i det nordjyske. Derefter begyndte de at kigge på landejendomme, og helst nogle, der gav dem mulighed for at bygge noget op selv fremfor at overtage noget, som nogen allerede havde gjort en masse ved.

Arkitektpar Hanne og Peter Lind-Bonderup — Arkitektparret Hanne og Peter Lind-Bonderup mødte hinanden som helt unge i New York og har siden boet sammen flere forskellige steder, blandt andet mange år i en lejlighed på Christianshavn. Deres fælles projekt med at transformere laden til tegnestue og bolig begyndte for tyve år siden.

Den mulighed øjnede arkitektparret, da de så ejendommen med laden første gang på en solrig og frostklar februardag, hvor alt glimtede. Stedet havde stået ubeboet i en årrække, og der voksede et træ op igennem taget på hovedhuset, men for dem var der muligheder. Hvad der ikke stod i salgsopstillingen, var dog, at der var vindmøller ikke langt derfra, og det fik dem til at bakke ud af projektet for en stund. To-tre måneder senere måtte de dog se i øjnene, at de ikke kunne glemme stedet. Og møllerne – de viste sig at være placeret stik nord og ikke give skygger og faktisk heller ikke ret meget lyd, da vinden som regel kommer fra vest og syd.

Arkitekttegnet gang med betonvæg — Fra bryggerset, som også fungerer som grovkøkken, kan man se, hvordan betonmuren opdeler bolig og tegnestue. Under støbningen af det forreste stykke af muren gik forskallingskonstruktionen i stykker, og betonen flød ud. I stedet for at reparere på væggen, har parret ladet skaden være som et lille vidnesbyrd om byggeprocessen.

– Det her sted var forsømt og forladt, og måske var det det, vi faldt for. Det stod ligesom og råbte til os, at her må der gerne ske noget. Og så var det enestående pludselig at få halvanden hektar jord, når vi havde været vant til et par potteplanter på en tagterrasse på Christianshavn, fortæller Hanne.

Fra hø til kreative tanker

Kort efter begyndte en tegne- og byggeproces, som aldrig helt er stoppet. Helt fra begyndelsen var det planen, at laden skulle være rammen om deres fælles tegnestue og om en gæstebolig, imens de ville bygge deres egen kommende bolig ved siden af. Men hvorfor egentlig bygge et hus, når laden stille og roligt forvandlede sig til en funktionel og inspirerende base? Fra et sted til opbevaring af hø og nogle få husdyr skulle der dog etableres en lukket og isoleret kasse, så luftgennemstrømningen var knap så frisk.

Arkitekttegnet tegnestue — Tegnestuen er en af landets nordligst beliggende, og her bliver kunderne budt indenfor i ladens højloftede rum, hvor de gamle spær i egetræ møder materialer som beton, krydsfiner og polycarbonat. Højtsiddende vinduer sikrer masse af dagslys, uden at man bliver blændet ved skriveborde og mødebord.

I dag kan parret byde indenfor i både tegnestue og privat bolig, og selvom der både er tæt og isoleret, skinner bygningens historie tydeligt igennem. Det gør den især i tegnestuen, hvor der er seks meter til loftet, og ladens oprindelige spær er synlige. Væggen af polycarbonat adskiller tegnestuen fra den private del af laden, og for at passere fra tegnestue til privat bolig skal man desuden træde op på et bredt, asymmetrisk trin af beton. Overgangen fra tegnestue til privat stue bliver yderligere markeret af, at man her går fra loft til kip til et loft i almindelig stuehøjde.

– Betonmuren er en rød tråd igennem hele boligen, forklarer Peter.

– Den begynder udenfor på terrassen, hvor den afskærmer uderummet, og fortsætter så ind i huset, hvor den opdeler det i tegnestue og bolig.
Han finder en skitse frem fra et tidligt tidspunkt i byggeprojektet. Her kan man se muren begynde på terrassen og fortsætte ind igennem huset, hvorefter den fortsætter uden for huset igen. Her var det planen, at muren skulle blive til bagvæggen i det nye hus, som aldrig blev bygget.

Arkitekttegnet indgang til stue — Fra tegnestuen er der adgang til den private bolig. Overgangen er markeret af et højt trin, og af at der i denne del af laden er et sænket loft beklædt med krydsfiner. Der er kig hele vejen igennem laden til uderummene.

Arkitekttegnet stue og spisestue — Alle boligens rum er i åben forbindelse uden døre imellem. Kun ud til badeværelset er der en dør. Stue og spiseplads med et lille tekøkken er i forlængelse af hinanden. Bag tekøkkenet gemmer soveværelset sig, og herfra kan man gå videre til badeværelse og grovkøkken i boligens modsatte ende.

Arkitekttegnet vinduesniche i betonmur — I stuen har betonmuren ekstra dybde, og det bidrager i vinduesnichen til en effektfuld indramning af lysindfaldet og udsigten til markerne. Over muren trænger lyset også igennem væggen af polycarbonat, som har den fordel, at man kan tegne på den med tusch og nemt tørre det af igen. Det bliver ofte udnyttet, som her med små hjerter.

Arkitekttegnet detalje på betonmur — En Kay Bojesen-abe hænger og slænger sig fra et klamshul, som er der, hvor der har være monteret stål under opbygningen og støbningen af betonvæggen.

Arkitekttegnet siddeniche, som skyder sig ud fra facaden — Stuens siddeniche skyder sig ud fra facaden som en træbeklædt kasse.

Arkitekttegnet rolig siddeniche inde i boligen — Siddenichen er en af arkitektparrets seneste tilføjelser til boligen. Den er i plan med væggen, men skyder sig udenfor ud fra huset som en kasse. Her holder især Peter af at sidde og læse. Parrets hund Svante er dog den primære bruger.

Den nu private del af huset rummer foruden stuen, hvor der også er spiseplads og et lille tekøkken – det var jo kun tænkt som arbejdsplads og gæstebolig – også et soveværelse, badeværelse og grovkøkken/bryggers. Alt er i åben forbindelse. Den eneste dør i huset er ud til toilettet.

Arkitekttegnet badeværelse med møbler og dør bygget af krydsfiner i renoveret lade — På badeværelset er møblerne og døren af eget design og bygget af krydsfiner, som er blevet lakeret. Pladen over vasken er en sort glasplade.

– Da vi havde ansatte, var det for nogle måske lidt mærkeligt at de skulle gå forbi sengen på vej ud til toilettet, men det var jo kun midlertidigt, siger Hanne.
I dag driver Hanne og Peter tegnestuen alene, men de har haft op til fire ansatte plus praktikanter igennem tiden. Som arkitekter har deres hjem været et eksperimentarium, understreger Hanne. Der bliver løbende lavet om, og at det ikke er alle eksperimenter, parret vil anbefale til deres kunder. Det gælder fx ydervæggene i polycarbonat, fortæller de.

– Når det stormer, står de og bevæger sig. Men de har foreløbig holdt i 20 år, siger Peter.

Kommende forandringer har de selvfølgelig også i tankerne; en tilbygning, som skal rumme garage, soveværelse og badeværelse. Det vil frigive plads i den eksisterende bolig til en opgradering fra tekøkken til et køkken med en rummelig køkken-ø.

– Jeg kan godt lide, at der sker ting. Og i forhold til materialer, så synes jeg, det er interessant, når man kan se, at de forandrer sig, at de patinerer, og at de bliver brugt, siger Hanne, og Peter supplerer:

– I al den tid, vi har kendt hinanden, har vi altid befundet os på en byggeplads.