Renovering af funkisvilla? Få arkitektens bedste råd

Huset er med arkitekt Nanna Berings ord en funkisvilla i ordets bedste forstand. Det er bygget i gule mursten i to etager og har store, højloftede rum med godt lysindfald fra flere sider. Da husets nuværende ejere overtog det for nogle år siden, var der næsten ikke gjort noget ved det siden opførelsen, og det betragter arkitekten som en gevinst.

– Det gode ved det var, at husets flotte detaljer som fx nogle blyindfattede vinduer, stukkanter og sildebensgulve i nogle af rummene var bevaret og var i rimelig god stand, fortæller hun.

Men huset trængte også til en kærlig og grundig omgang. Dels var taget nedslidt og skimmelramt, dels trængte nogle af vinduerne til at blive udskiftet, og så var der forskellige faktorer, der spillede negativt ind på varmefordeling og isolering.

– Opgaven var at få gjort huset sundt og godt, men også at nå ind til kernen af den funkisstemning, som fandtes i huset, og som ejerne havde sans for; de meget åbne, lyse og regulære højloftede rum, hvor trappen spiller ind som en skulpturel oplevelse midt i huset. Og så den høje grad af funktionalitet, som ligger i ordet funkis, fortæller Nanna Bering.

Arkitekttegnet indgang til funkisvilla — Ved indgangen har huset med renoveringen fået tilført et nyt, smalt vindue, som sikrer mere dagslys til husets entre. Vinduet følger husets oprindelige linjer og proportioner.

Den røde tråd i entréen

Før renoveringen var ankomsten til huset mørk og indelukket. Der var en lille forgang og en mellemgang med mange døre og ikke mange steder at gøre af sko og overtøj. Med renoveringen er der blevet luget ud i antallet af døre, huset er bragt op til moderne standarder med mere åbenhed imellem entreen og resten af huset. Der blev også taget en lille bid af stuen til at skabe en åben og funktionel niche til familiens sko og overtøj samt en lille bænk.

Samtidig fik huset allerede ved velkomsten tilført en fin farvesignatur med støvede blå og gyldne nuancer og med rød som accentfarve i form af gelænderet, der nærmest som en pil viser, at der også er noget at komme efter i etagen nedenunder.

– Vi har arbejdet med en overordnet fælles idé om farveskalaen i huset. Farverne bevæger sig i en lidt mere støvet retning, end hvad der var almindeligt i byggetiden, men de passer alligevel ind. Fordi bygherre arbejder i designbranchen, har hun haft god inspiration og ideer til farver på blandt andet væggene og til den røde håndliste, som jeg synes, har en virkelig flot effekt, siger arkitekt Nanna Bering.

Fakta om boligen

Huset: Funkisvilla fra 1933 i gule sten og to etager plus kælder. Ved overtagelsen fremstod huset i nærmest original og nedslidt stand og med nogle uhensigtsmæssige løsninger i form af bl.a. forsatsvægge. Huset trængte til forbedring af indeklima og isolering.

Renovering: Målet var en generel istandsættelse, som skulle gøre huset sundt og godt og give det en lang levetid. Taget er blevet skimmelsaneret og har fået nyt tagpap, nogle vinduer er udskiftet, der er indlagt fjernvarme, og indeklimaet er forbedret med nye varmerør og radiatorer samt forbedret ventilation. I stueetagen er der nedlagt et gæstetoilet og fjernet en væg for at skabe mere åbenhed og bedre forbindelse imellem rummene.

Arkitekt: Nanna Bering, NB Ark.

Arkitekttegnet entré med trappe til 1. sal — Fra entréen er der en trappe ned til kælderen, som før renoveringen var gemt væk bag en dør. Stemningen er allerede ved ankomsten ændret væsentligt, ved at der er skabt åben sammenhæng imellem både rum og etager og tilført et ekstra vindue til venstre for hoveddøren for at lukke lyset ind fra flere sider.

Arkitekttegnet entré med gulv i sildebensmønster i tråd med oprindeligt gulv — For at skabe plads til opbevaring er entréen udvidet ind i stuen. Det vil sige, at den nye siddeniche og skabene skyder sig ind i stuen som en kasse. Gulvet i entréen er nyt og i sildebensmønster i tråd med husets oprindelige gulve i stuerne.

Køkkenet frem i lyset

Selvom huset oprindeligt blev tegnet ud fra principper om funktionalitet, så var køkkenet et af de elementer, der ikke fungerede for familien på fire. Fra entreen var der før en lille mellemgang og et gæstetoilet, og bag det lå køkkenet og var lidt underligt kringlet og afskærmet fra stuen, fortæller Nanna Bering:

– Derfor kom jeg med den ret konsekvente ide at fjerne gæstetoilettet, hvilket ejerne heldigvis var begejstrede for. Det var et kompromis, fordi man typisk gerne vil have et toilet i stueplan, men vi var enige om, at det var det, der skulle til for at få et åbent og velfungerende køkken.

For at give huset en moderne opdatering blev væggen, der adskilte køkken og stue, nedlagt, så der i dag er åben forbindelse imellem rummene.

Arkitekttegnede entré og køkken i åben forbindelse gennem en skydedør — Entre og køkken kan afskærmes med en skydedør, som optager minimalt plads. Et andet greb, som bidrager til effektiv pladsudnyttelse og samtidig er en fin visuel detalje, er de åbne hylder på siden af højskabene i køkkenet. Her er et tidligere gæstetoilet sløjfet til fordel for et større køkken og et mere åbent flow igennem rummene.

Arkitekttegnet køkkenskabe i blå linoleum — Der er åben forbindelse imellem køkken og spiseafdeling. Køkkenskabene er beklædt med blå linoleum.

Åbne hylder i arkitekttegnet funkisvilla — Langs væggen mod entreen er der højskabe, og på den modsatte væg har bygherre valgt kun at have få åbne hylder for at få et let og lyst udtryk.

Køkken i sammenhæng med spiseplads i arkitekttegnet funkisvilla — Linjerne i loftet afslører, hvor der tidligere var en væg, som lukkede af imod køkkenet. På stuesiden af køkkenet er der blevet plads til en lille spiseplads med to barstole.

Oprindelige gulve bevaret

En stor del af charmen i huset kom ifølge arkitekten fra de oprindelige gulve i sildebensparket, som med slibning og behandling kunne blive ganske flotte. Der var dog ikke sildebensgulv i alle rum, og ejerne var i et dilemma, fordi de i forbindelse med energirenoveringen af huset havde drømt om at få lagt gulvvarme ind.

– Og hvad gør man så? Også med de rum, hvor der ikke er sildebensparket? Skal man lægge gulvvarme ind, kræver det, at man tager gulvene op, og så kan man ikke genbruge dem. Så vi endte med at bevare gulvene, droppe gulvvarmen og få en dygtig gulvlægger til at bygge videre på det eksisterende gulv videre ud i køkkenet og i entreen, fortæller Nanna Bering.

At bevare det gamle gulv er et valg, som arkitekten er glad for, fordi det både er et mere bæredygtigt valg at bevare fremfor at kassere og købe nyt, og fordi det oprindelige gulv har smuk patina, som har fået lov at blive ført videre ind i fremtiden.

Ved renoveringen blev der lagt fjernvarme ind, og huset fik tilført nye varmerør og radiatorer.

Åben stue i arkitekttegnet funkisvilla — Kig fra spisestuen til stuen. Åbningen imellem rummene er stor nok til, at der kommer masser af dagslys igennem, men ikke større end, at der stadig er noget væg at møblere opad.

Overgang fra oprindelige gulve til nyt gulv i sildebensmønster — Overgangen fra husets oprindelige gulv til det nye gulv i samme mønster er næsten usynlig. Den smukke stuk er husets oprindelige.

Fingrene væk fra førstesalen

På førstesalen er der lavet en så minimal renovering som muligt ud fra en tankegang om at begrænse ressourceforbruget og et ønske om at bevare så meget som muligt. Her finder man husets værelser og et badeværelse med de oprindelige kvadratiske klinker og med vægge og vaskemøbel i en støvet blå farve.

Arkitekttegnet svungen trappe i entréen — Den svungne trappe placeret centralt i huset binder de tre etager sammen og lader lyset flyde imellem dem. Det blyindfattede vindue er en af de oprindelige detaljer ved huset, som har overlevet igennem tiden, og som både arkitekten og husets ejere er fascinerede af. Fremfor at udskifte vinduet med almindeligt glas, som det er sket i mange andre huse fra byggetiden, har de bevaret vinduet som et vidnesbyrd og et særpræg, som er med til at give huset sin unikke karakter. Det bidrager samtidig til at understrege brugen af farver i huset. For bedre isolering er der blevet tilført et ekstra lag glas yderst.

Renoveret smal gang på 1. sal — I gangen på førstesalen er grundfarven hvid, hvilket får rummet til at virke luftigere og samtidig fremhæver detaljerne i træ som fx billedrammer og håndlisten på gelænderet.

Arkitekttegnet badeværelse med oprindelige kvadratiske klinker — Badeværelset har oprindelige kvadratiske klinker. Vægge og nyt vaskemøbel er i en støvet blå farve.

Fra soveværelset er der adgang til en stor altan med det oprindelige rækværk. Gulvene er oprindelige, men er blevet slebet.

Også fra børneværelset er der adgang til altanen med udsigt til haven og grundens træer.

Stor overhaling med nænsomme greb

Kælderen er med renoveringen blevet forvandlet fra et forvokset og forsømt pulterkammer til en ekstra brugbar etage i boligen. Den har fået en noget større overhaling, som dog mest har været på overfladen – afgørende men nænsomt.

For at begrænse omkostningerne for både klima og pengepung er renoveringen af kælderen gennemført uden behov for at grave ud og lægge nye gulve og gulvvarme ind. Det eksisterende betongulv er derimod bevaret, og ovenpå er der lagt et PU-gulv (polyurethan), som føles lidt mere blødt og varmt at gå på end betongulvet, og som har tilført en frisk, lys farve til den nederste etage.

Ved at få nye varmekilder og bedre ventilation er indeklimaet i kælderen blevet forbedret væsentligt.

Samspil mellem kælder- og stueetage — Et nyt PU-gulv i en lys mintgrøn farve har givet kælderetagen et farve- og komfortmæssigt løft. Gulvets lysegrønne farve danner sammen med trappens og det øvrige træværks farver en lys farvepalette, som får modspil fra den rødmalede håndliste.

Arkitekttegnet hvidt badeværelse med fliser, som matcher det oprindelige — Hvor der tidligere var et teknikrum, har huset med renoveringen fået et nyt badeværelse med badekar. Fliserne matcher husets oprindelige, og med gulvfliser i terrazzo videreføres stilen yderligere. Sorte armaturer passer til de sorte fuger.

Samme udtryk, bedre kvalitet

Udvendigt er husets rene linjer og funkisstil bevaret. Taget, som delvist var ramt af skimmel, er blevet saneret, og det nedslidte tagpap er erstattet af nyt. Nogle af vinduerne var udskiftet tidligere, og de, som trængte ved renoveringen, er blevet erstattet af nye med samme udtryk. Mursten, rækværk og resten af husets facade var i fin stand, så her har arkitekt og bygherre ikke set nogen grund til at ændre på noget, og netop det er den måske vigtigste pointe, når det handler om at træffe bæredygtige valg i forbindelse med boligprojekter, mener Nanna Bering:

– Udover at vi selvfølgelig har gjort os store anstrengelser for at bevare de materialer, der kunne bevare, fx indvendige døre, gulve, vinduer og fliser, så er den helt store bæredygtige øvelse jo at gøre huset levedygtigt i lang tid fremover, siger hun.

I dette tilfælde har huset fået en teknisk opgradering, der sikrer den lange levetid med bedre indeklima og vedligeholdt klimaskærm, og samtidig en funktionel opgradering i form af en ny planløsning, der er mere åben og tilpasset en moderne families behov.