Guide

Tænk grønt når du bygger

Det er ikke svært at vælge klimavenlige løsninger, når du renoverer og bygger om i boligen. Du skal blot tænke mere i genbrug og bevaring og mindre i trends og modeluner. Her viser vi 5 områder i boligen, hvor du nemt kan træffe bedre og mere bæredygtige valg.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard

Publiceret:

Opdateret:

Klimavenlig køkkenrenovering

Arkitekt Marie Fenger har istandsat et idylisk men faldefærdigt landhus med høj grad af genbrug. Husets oprindelige trægulve kunne desværre ikke genbruges som gulv, da de havde ligget direkte på jorden og var i dårlig stand. Men i stedet for at kassere plankerne blev de istandsat og høvlet. så de nu fungerer som hylder i køkkenet. Køkkenmøblerne er af gammelt og nyt spærtræ, og komfuret er købt. Det samme gælder teglklinkerne på gulvet.

Når du skal renovere køkkenet med klimavenlighed for øje, bør du først og fremmest have fokus på materialevalget – både de materialer der bruges til skabselementer og inventar og alle de øvrige byggematerialer som fx gulve, vægge og lofter.


Overvej, hvor meget af det gamle køkken, der kan genbruges i det nye fx trægulve, gulvklinker, vægfliser og skabselementer. Nye skabselementer kan købes brugt på DBA, hvor man ofte kan finde solide kvalitetskøkkener til næsten ingen penge. Vælger du et helt nyt køkken, så prioritér kvalitet og gode naturmaterialer over discount. Undgå de eksotiske træsorter, som vokser langsomt og skal transporteres langvejsfra. Vælg i stedet en nordisk træsort eller en hurtigt voksende plante som bambus. Hold øje med, at træet er mærket FSC eller PEFC, hvilket er din sikkerhed for, at træet er fældet i et bæredygtigt skovbrug.


Vælg hvidevarer der er mærket med energiklasse A, da disse bruger betydeligt mindre energi end ældre eller mindre effektive modeller. Dette inkluderer alt fra køleskabe og opvaskemaskiner til ovne og kogeplader. Selvom disse apparater kan være dyrere i anskaffelse, vil de spare dig for energiomkostninger i det lange løb, og reducere dit samlede CO2-aftryk.

Læs også: Sådan får du et bæredygtigt køkken

Nye gulve

Tidligere var der mange små trin og niveauforskelle i denne køkkentilbygning, som arkitekt Thomas Hjort fra M4 har renoveret med stor respekt for den oprindelige stil. Efter renoveringen er alle gulve nu uden dørtrin og fuldstændig i niveau. Det smukke sildebensparket i eg har samlet hele stueetagen og er samtidig robust og skal ikke skiftes de næste 50-100 år.

Udskiftning af gulve er et ressourcekrævende projekt, da der ofte er tale om et større areal med et typisk stort materialeforbrug. Derfor bør du indledningsvis overveje, om udskiftningen er nødvendig, eller om det er noget du gør, fordi du bedre kan lide en anden gulvtype. Det sidste er selvfølgelig ikke den mest klimavenlige vej at gå. Er gulvet derimod nedslidt, kan udskiftning være den eneste rigtige løsning.

Vælg så vidt muligt et trægulv, da det har det laveste klimaaftryk. Investér i god kvalitet og prioritér massive planker eller stave, da de er langtidsholdbare. Tykkelsen på plankerne giver gulvet god stabilitet og mulighed for gentagende afslibninger.

Vælg en overfladebehandling, der forlænger levetiden og kan vedligeholdes pletvist og uden afslibning. Det er fx meget nemmere at vedligeholde et olieret eller ludbehandlet gulv pletvis fremfor lakerede gulve, som kræver en total slibning, når lakken er slidt.  

Husk også at kigge efter miljømærker og deklarationer. Det er nemlig ikke alle bæredygtige byggematerialer og -produkter, der har et miljømærke eller en deklaration, men det er stadig en god tommelfingerregel at se efter, når du vælger byggematerialer. Kig efter Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke.

Trægulve bør enten være PEFC- eller FSC-mærkede. Det betyder nemlig, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug med genplantningspligt.

Genbrug på badeværelset

Genbrug kan være en gave til huset og ofte kan genbrugsguldet bidrage med fortællinger om svundne tider og levet liv. Den blå vask er en reminiscens fra 70'erne, hvor mosaik og farvet sanitet stod øverst på ønskelisten. I stedet for at strømline badeværelset med hvid sanitet og moderigtige fliser, har arkitekt Eva Brørup valgt at bevare den blå historie men givet den selskab af farverigt tapet.

Overvej, om du kan nøjes med en delvis renovering. Ældre badeværelser er ofte af god kvalitet, og det kan derfor måske betale sig blot at udskifte sanitet og armaturer til mere vandbesparende modeller. 

Er badeværelset en del af en større renovering, kan du undersøge om der er ting fra det gamle bad, der kan genbruges eller om der kan høstes brugbare materialer andre steder i huset fx inventar fra det gamle køkken. 

Vær kritisk i dit valg af klinker og fliser. Granit fra Kina og marmor fra Italien er ikke et klimavenligt valg med mindre du køber det brugt. Wellness-anordninger som boblebade, dampkabiner, og brusepaneler med massagedysser har et højt vand- og energiforbrug, hvilket gør dem problematiske i det klimavenlige badeværelse.

Udskiftning af vinduer

Vinduerne i gulstensvillaen er de originale fra 1965. Husets brede tagudhæng har igennem årene beskyttet træet mod vind og vejr, og derfor gav det mest mening for arkitekt Allan Lorenzen at bevare vinduerne.

Ældre vinduer og varmeudslip hænger desværre sammen. Især hvis der er tale om enkeltlagsvinduer eller traditionelle termovinduer. Ingen af disse to typer lever isoleringsmæssigt op til kravene til nye bygninger i det gældende bygningsreglement. Der vil derfor være både en klima- og en komfortmæssig gevinst ved at energioptimere vinduerne med nye lavenergiruder. Men inden du igangsætter en større vinduesudskiftning, bør du undersøge, om træværket i de eksisterende vinduer er i så god en stand, at de kan bevares. I mange tilfælde kan det nemlig betale sig kun at skifte ruderne og i stedet renovere karme og rammer med maling og nye tætningslister.

Tag arkitekten med på råd, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine vinduer er værd at bevare og renovere. Hvis det er nødvendigt at udskifte vinduerne med nye, er det vigtigt, at du gør det med respekt for husets arkitektur og byggestil. Det kan arkitekten også hjælpe dig med.

Ny terrasse

Til dette sommerhus er terrassen ligesom facaden udført i termobehandlet fyr, som passer ind i omgivelserne på Nordjyllands østkyst. Terrassen har indbyggede plantehuller, hvor lokale vækster som marehalm og forskellige græstyper gror. Sommerhuset er tegnet af Jesper Korf fra N+P Arkitektur.

Terrasser kan bygges af enten træ eller med fliser. Det kommer næppe som den store overraskelse at den hårde fliseterrasse har et højere klimaaftryk end den af træ. Men du kan reducere klimaaftrykket fra fliseterrassen betragteligt ved at bruge genbrugssten. Kigger du på klimaaftryk for forskellige træmaterialer, vil trykimprægneret træ score lavt i forhold til CO2. Til gengæld indeholder træet kemiske stoffer, som er problematiske for miljøet. Derfor er det værd at overveje, om brug af trykimprægneret træ er nødvendigt. Nordiske træsorter som fx eg eller lærk holder mindst lige så godt eller længere.

Terrassebrædder af eksotiske træsorter som fx ipé og jatoba har et lidt højere klimaaftryk end de nordiske træsort, fordi de skal transporteres over store afstande. Til gengæld har eksotiske træsorter typisk en længere levetid, og
dermed ender det samlede klimaaftryk for nordiske og eksotiske
træsorter med at være næsten det samme.

Gratis digitalt magasin

BYG MED OMTANKE

Hvordan kan vi bygge og bo med omtanke for klima og miljø? Bæredygtighed er en vigtig agenda, når det handler om vores boliger, men hvad kan du gøre som boligejer her og nu?

I vores digitale magasin ”Byg med omtanke” har vi samlet gode råd og konkrete projekter fra arkitekterne, som kan inspirere og guide dig videre nu og i fremtidige boligprojekter.