Guide

Tænk grønt når du bygger

Det er nemt at tænke grønt, når du renoverer. Undgå uholdbare trends, brug genbrugsmaterialer og tænk over, hvordan din bolig opfylder dine behov på længere sigt. Vi har fundet 5 steder, hvor du nemt kan træffe grønnere valg.

Nyt køkken

Vælg et kvalitetskøkken i et tidløst design. Så er der en chance for at det holder. Også til de skiftende modeluner. Kig efter Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke, når du køber elementer. Det sikre dig et køkken uden sundhedsskadelig afgasning fra låger og lak. Vælg vandbesparende vandhaner og et køleskab i energiklasse A++.

Nyt gulv

Kig efter Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke. Trægulve skal være FSC-mærkede. Det betyder nemlig, at de kommer fra et bæredygtigt skovbrug med genplantningspligt. FSC-mærket udelukker heldigvis ikke de spændende og eksotiske træsorter i boligen. Læg kun gulvvarme, hvis du har mulighed for at isolere godt mod jordkulden. 

Renovering af badeværelset

Overvej valget af klinker og fliser nøje. Granit fra Kina er fx ikke et bæredygtigt valg fordi, der skal bruges meget energi på transporten. Luksusobjekter som boblebade, dampkabiner, og brusepaneler med massagedysser har et højt vand- og energiforbrug, hvilket gør dem problematiske i en bæredygtig bolig.

Malerarbejde

Køb så vidt muligt kun indeklima- og svanemærket maling. Vær opmærksom på indholdsstofferne i lim, fuge- og spartelmasse, og vælg altid de produkter, der har den laveste MAL-kode. 0 er lavest og 5 er højest. Invester i kvalitet. Den gode maling holder længere, og er mere drøj i brug. 

Vinduesudskiftning

Vælg en løsning, der tager hensyn til husets arkitektur. I ældre huse er vinduerne ofte af så god kvalitet, at det kan betale sig at bevare dem. Suppler de smukke vinduer med tætte forsatsvinduer med lavenergiglas. I typehuse fra 1960’erne og 70’erne kan det som regel betale sig at skifte hele vinduet. Sammenlign forskellige fabrikanter og vælg det vindue, der har det laveste varmetab, dvs. den lavest U-værdi. Vælg vinduer af kernetræ, eller vedligeholdelsesfri aluminium.      

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.