Skal du bygge på en almindelig parcelhusgrund, så hav fokus på stoflighed og levende materialer. Det kan give dit hus den sjæl og personlighed, som din grund måske mangler.
Mange er alt for fokuserede på at være fri for vedligeholdelse, så de ender med ordinære materialer som alu-vinduer, beton og mursten. Jeg har selv valgt egetræsvinduer. Hvis man vedligeholder det ordentligt, kan de holde i mange, mange år. Men mange tænker, at hvis de ikke er rådne, så har de det nok fint. Det er altså ikke så slemt eller svært at vedligeholde og passe sit hus, hvis man blot bruger de rigtige produkter til at vedligeholde med.