Selv tog de beslutningen og risikoen, fordi gården lå enormt godt med natur, vand og København blot en time væk, lige som de havde drømt om. En kombination, der ikke fandtes mange andre af i området, og slet ikke til deres budget. Det var derfor once in a life time.
- Et håndværkertilbud skal ligge rigtig godt, hvis det skal kunne betale sig at bygge om. Og banken kan derfor også være en udfordring, hvis pengene ikke kan hives hjem igen ved et salg, siger Kira Snowman.
Men selvom parret havde en pose penge med fra salget af deres rækkehus i København, og gården lå et fint sted, var der konstant tilsyn fra banken undervejs.
- Budgettet kunne ikke være mere end et overslag, for ingen vidste jo reelt, hvor meget det ville koste. Derfor frigav banken penge i etaper, og skulle ud og se projektet med et par måneders mellemrum. Det var som at være at være til eksamen hver gang, og det var naturligvis anstrengende at være i usikkerheden frem til, at huset stod færdigt, fortæller Kira Snowman.