3 arkitekter spår: Sådan vil din bolig se ud i 2019

Hvilket rum vil du gøre ekstra meget ud af i din bolig, hvor stort vil du bygge, og hvad vil du sukke efter at få lavet i din have? Hvor i boligen vil du begynde at tænke bæredygtighed ind? Og hvad vil være dit næste skridt mod et bedre indeklima? Vi har spurgt tre arkitekter, der har fingeren på pulsen og hver dag arbejder med byggelystne boligejere, hvilke tendenser der vil præge vores boliger i 2019.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen og Steffen Stamp

Akustikloft med trælameller i åbent rum med loft til kip. Nybygget hus af arkitekt Jesper Korf
Et loft af lange trælameller vil ifølge arkitekt Jesper Korf komme i høj kurs i 2019. Et sådan loft er nemlig både smukt og fuld af stoflighed, og så giver det god lyd. To ting vi vil gå mere op i det nye år. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE MERE FRA HUSET TEGNET AF JESPER KORF.

"Loftet er en helt ny flade, vi vil få fokus på"

Arkitekt Jesper Korf fra N + P Arkitektur taler dagligt med boligejere og hører deres ønsker, når de vil bygge nyt, til eller om. Her giver han sit bud på, hvad der bliver stort inden for boligarkitektur i 2019.

Hvilke materialer inde i boligen bliver store?
Før gik man altid den sikre vej med hvide flader og neutrale materialer. Men boligejerne begynder at blive mere vågede med mørkere trægulve, vægge med tekstur i fx tegl og lofter i træ. Der vil blive brugt materialer med mere stoflighed og farve. Vi bevæger os væk fra de ”hvide” neutrale rum.

Hvilke materialer udenpå boligen bliver store? 
Fokus på vedligeholdelse er blevet mindre til fordel for naturmaterialer og teksturer, der patinerer og ændrer sig uden at blive grimme over tid. Konstruktioner af træ vil også blive mere udbredt. Med træ kan man modsat en fuldmuret væg få isoleringen helt ind til indervæggen, hvilket betyder, at man kan optimere konstruktionerne og få tyndere vægge og dermed får et større hus for den samme mængde materiale. På den måde sparer man penge og miljøet.

Hvilket rum vil vi prioritere og bruge penge på?
Køkkenalrummet er stadig det centrale rum, hvilket har betydet, at dagligstuen bliver mindre og mindre og mere intim. Badeværelset vil fortsat være stort og fungere som wellness-rum, hvor flere kan være i gang på samme tid.

Prioriterer vi uderummet højere eller lavere, og hvad vil vi efterspørge mere her?
Uderummet har altid været vigtigt. Men hvor arbejdet tidligere har handlet om at få det maksimale ud af solen, når den endelig stikker frem her nordpå, så vi i sommers, hvordan det med klimaets ændring begynder at blive vigtigt med masser af læ og skyggepladser i de danske haver.

Hvor stort vil vi bygge?
Der er to tendenser: Dem i storbyen rykker sammen på minde plads. Her er kvadratmeterne dyre og svære at få fat på, ligesom det tit er umuligt at udvide. De der vil have mere plads flytter uden for de store byer. Her skal pladsmulighederne udnyttes, og mange bygger derfor større og større.

Hvad vil vi se mindre af? 
Vi vil se færre glashuse, da strengere og strengere energikrav betyder, at man ikke længere kan bygge huse på den måde. De store glaspartier vil derfor blive mindre.

Arkitektens spådomme om bæredygtighed, indeklima og teknologi

Bæredygtighed
Flere vil bygge huse af træ - både facaden og konstruktionen. For ved at vælge et materiale, der belaster jordens ressourceforbrug mindst muligt, signalerer man, at man går op i bæredygtighed.  Samtidig vil nye energikrav til boligen betyde, at mængden af store vinduespartier vil blive begrænset og udhængende blive større, hvilket også vil give bedre indeklima.

Indeklima
Der vil komme meget fokus på lyd i boligen og i samme ombæring lofter, der for mange er en helt ny flade, man kan arbejde med. Før var lofter bare hvide, og skulle man have bedre akustik satte man gipsplader op. I dag er trælameller blevet populære. De er både pæne og giver god lyd. Lofter af den type, tror jeg, at der vil blive udviklet flere af, ligesom, jeg tror, den store efterspørgsel vil sænke prisen på lamellofterne, der i dag er ret dyre.

Teknologi
Der er stadig øget fokus på aktive energiformer som jordvarme og solceller. Desværre er de stadig en modspiller til arkitekturen frem for en medspiller. Fordi solceller bliver lagt oven på taget, vil vi se flere flade tage i fremtiden frem for tag med rejsning. Her kan de nemlig ligge i skjul uden at ødelægge husets arkitektur, medmindre der bliver udviklet pænere løsninger pga. øget efterspørgsel.

Arkitekt Jesper Korf fortæller hvilke tendenser inden for bolig og privat boligbyggeri, der vil blive store i 2019

Hvis jeg selv måtte bestemme en tendens for 2019, skulle det være...

..., at boligejere i højere grad vælger naturlige materialer, der bliver pænere med tiden, og at flere forstår, at de har et ansvar for det samlede udseende i bybilledet, når de bygger. Inde i en bolig, skal der være frihed til at udfolde sig med, hvad man vil, men udenpå skal man tænke over, at andre også skal se på det.


Der vil komme større efterspørgsel på lavenergihuse i 2019. Tendens. Passivhus i træ tegnet af arkitekt Karina Søgaard
Dette hus er bygget i træ og er et lavenergihus, mere præcis et passivhus. To tendenser, der i følge Karina Søgaard bliver større i 2019. KLIK PÅ BILLEDET for at se mere fra huset.

"TRÆ, TRÆ og TRÆ"

Arkitekt Karina Søgaard fra Novaform Arkitekter taler dagligt med boligejere om deres ønsker, når de vil bygge nyt, til eller om. Her giver hun sit bud på, hvad der bliver stort indenfor boligarkitektur i 2019.

Hvilke materialer i boligen bliver store?
TRÆ, TRÆ og TRÆ. I det hele taget vil naturmaterieler som træ, natursten, linoliemaling og lerpuds blive valgt frem for kunstmaterialer som væv og plastmaling.

Hvilket rum vil vi prioritere og bruge penge på?
Uderummet. Danskerne er generelt blevet mere bevidste om glæden ved udelivet. Jeg oplever f.eks. større og større efterspørgsel på orangerier. Orangeriet er en fantastisk mulighed for at skabe et fantastisk frirum for få penge. Og det kan kobles på eksisterende byggeri, stå alene eller tænkes ind som en let udvidelse af boligen. 

Herudover er det slut med at rydde naturen for arkitekturen og i stedet få dem til at arbejde sammen. Vi har lige tegnet et hus på en naturgrund i Nordsjælland med en masse høje skovfyrretræer. Her er der ligeså mange uderum som inderum. Uderummene har samme prioritering som de rum der er inde, og sammenhængen mellem ude og inde er næsten ophørt. Boligen smyger sig mellem træerne på grunden, så her er naturen og arkitekturen i fin harmoni.

Hvor vil vi lægge kvadratmeterne?
Køkkenalrummet vil fortsat være boligens hjerte. Det er det rum, vi samles i og er sammen som familie, og derfor også her vi vil prioritere kvadratmeterne. 

Hvor stort vil vi bygge?
Der er en klart stigende tendens til downsizing. Især hos de helt unge familier, der ikke vil have en stresset hverdag. De vil hellere prioritere miljøet, lave omkostninger, fællesskab og gider ikke løbe stærkt i hamsterhjulet. 

Vi ser også mange familier, der flytter ud af byen, og her efterspørges bæredygtige lavenergihuse. Gerne i fællesskaber med fællesfaciliteter som fællesspisning, vaskeri, værksteder, dyrehold og dyrkning af jorden.

Hvad vil vi se mindre af? 
Kæmpe børneværelser, sorte køkkener, hvide vægge.

Arkitektens spådomme om bæredygtighed, indeklima og teknologi

Bæredygtighed
Heldigvis er bæredygtighed og klima mere og mere efterspurgt af boligejerne. Udfordringen er dog stadig, at det kan være svært at holde fokus på intensionen, hvis og når det bæredygtige valg er dyrere i etableringsomkostninger. Men jeg tror (og håber), at vi begynder at se, at banker, kommuner og politikere vil støtte mere op om de bæredygtige valg, og at de grønne valg vil afspejle sig i gensalgsprisen.

Teknologi
Jeg tror især, at vi vil begynde at bruge teknologien til at løse klimaudfordringerne. Vi har en udfordring med for meget regnvand - og en dag også for lidt drikkevand. Derfor giver det god mening at etablere en regnvandsopsamler til brug for toiletskyl, tøjvask og havevanding. Det er frås at skylle ud i toilettet med rent drikkevand. Og det, tror jeg, flere vil blive opmærksomme på. Herudover tror jeg, at vi vil se endnu flere bruge solceller som energikilde derhjemme.

Indeklima 
Der vil komme større efterspørgsel på byggematerialer, der kan optage og afgive fugt og varme samt på naturmaterialer, der ikke afgiver en masse usunde stoffer. Herudover vil flere bruge varmegenvinding. Ved varmegenvinding genbruger vi varmen, vi skaber ved f.eks madlavning og kropsvarme i stedet for at smide den ud af vinduet. Det er blot vigtigt, at det er et anlæg, der regulerer både varme, CO² samt luftfugtighed, så indeklimaet er rart i alle situationer og på alle tider af døgnet.

Hvis jeg selv måtte bestemme en tendens for 2019, skulle det være...

... Bæredygtighed. At vi minder os selv om, at vi er en del af noget større – hver dag og i alle handlinger. Men jeg tror ikke, jeg behøver at bestemme eller ønske – jeg ser det komme buldrende – heldigvis.


I flere år er størrelsen på børneværelset vokset og vokset i nybyggeri. Men i følge arkitekt Jan Smidt Andreasen er tendensen ved at vende. 11-12 m2 er nok, synes flere og flere. Her er det Jan Smidt Andreasens datter Elsas værelse. Det karakteristiske hjørnevindue giver et fint kig og lysindfald. Egetræspanelerne og -gulvet går igen her, og giver sammen med de halvt farvede vægge varme og personlighed til rummet.

”Størrelsen på værelser er begyndt at vende”

Arkitekt Jan Smidt Andreasen fra A1 Tegnestue taler dagligt med boligejere om deres ønsker, når de vil bygge nyt, til eller om. Her giver han sit bud på, hvad der bliver stort indenfor boligarkitektur i 2019.

Hvilke materialer inde i boligen bliver store?
Flere og flere har fået øjnene op for betongulvet i stedet for et trægulv eller et af fliser og klinker. Og det, tror jeg, bliver endnu større i 2019. Listelofter er der også større og større efterspørgsel på. Boligejerne begynder generelt at blive mere modige, og jeg oplever flere og flere, der vil have farvede vægge i deres hjem og tør arbejde med kontraster.

Hvilke materialer udenpå boligen bliver store?
Boligejerne har fået mere øje for stoflige materialer og træsorter som egetræ og cedertræ og vil gerne have noget lækkert i en god kvalitet. Den tendens, tror jeg, vil vokse sig større.

Hvilket rum vil vi prioritere og bruge penge på?
Jeg har haft en del projekter, hvor det kun var badeværelset, det handlede om. Her går boligejerne efter wellness-følelsen og har mange overvejelser. Især armaturerne bliver der brugt flere og flere penge på.

Hvor vil vi lægge kvadratmeterne, og hvor stort vil vi bygge?
Der har før været en tendens til at bygge større og større børneværelser, men det er begyndt at vende, og folk synes i dag, at 11-12 m2 er en rigtig god størrelse. Kvadratmeterne vil de hellere lægge i de primære rum som køkkenalrum og stue.

Hvilken type hus er der størst efterspørgsel på?
Jeg mærker en stor interesse for nybyggede funkis-huse og modernistiske boliger. Når det gælder ombyg, oplever jeg især en stor interesse i at åbne de gamle 60’er og 70’er-huse, så køkkenet ikke længere er isoleret, men ligger i åben forbindelse med resten af boligen. Hvor alt før skulle flyde helt sammen, efterspørger flere og flere dog muligheden for at kunne lukke af, når behovet opstår og have en fleksibilitet i boligens rum.

Prioriterer vi uderummet højere eller lavere, og hvad vil vi efterspørge mere her?
Boligejerne er blevet mere opmærksomme på kvaliteten af at skabe flere rum i haven og vil gerne gøre noget ud af en bedre solplet længere nede i haven eller mellem nogle hyggelige træer. Færre vil bare have en græsplæne. Også interessen for orangerier eller andre små udhuse med overdækning er steget.

Hvad vil vi se mindre af? 
Hvide vægge. Boligejere bliver som nævnt mere og mere modige. Og er de i tvivl, opfordrer jeg altid til at prøve det. For det er ofte det, vi tager en chance med i boligen, vi bliver mest glade for. 

Arkitektens spådomme om bæredygtighed, indeklima og teknologi

Bæredygtighed
Ved ombyg er boligejerne meget opmærksomme på at få isoleret. Det er et krav i lovgivningen at efterisolere, hvis man fx skal have lagt nyt tag. Men flere og flere af boligejerne har også sat sig ind i det. Det er let at forstå fordelene ved en isolering. Både miljømæssigt og i pengepungen. Men det bliver ofte kun gjort, hvis de alligevel skal bygge om.
Herudover begynder flere at være kvalitetsbevidste og interesserede i at vælge noget med lang holdbarhed. Kvalitet frem for kvantitet.

Indeklima
Viden om fordelene ved et ventilationsanlæg, som der er i nye huse, har bredt sig til boligejerne i ældre huse. De vil også have frisk luft i deres bolig. Det spurgte de ikke om for fem år siden. Tidligere var opfattelsen blandt boligejere også, at jo mere glasparti jo bedre. Men flere og flere bliver opmærksomme på, at de også skal kunne holde ud at være indenfor om sommeren, uden at boligen bliver overophedet. Flere efterspørger derfor en form for afskærmning, et passende tagudhæng eller noget særligt solafskærmende glas.

Teknologi
Man ser mere og mere teknik i forhold til boligen, der kan styre lys og musik og bruges i stedet for en nøgle til døren. Ligesom at man også kan downloade en app, der kan holde øje med ens strømforbrug. Det bliver helt sikkert udbredt om nogle år, men jeg oplever ikke interesse for det endnu hos mine kunder.

Arkitekt Jan SMidt ANdreasen fortæller om tendenser inden for boligarkitektur i 2019

Hvis jeg selv måtte bestemme en tendens for 2019, skulle det være...

..., et endnu større fokus på stoflige materialer. Desuden måtte flere gerne prioritere kroge og indbyggede møbler og inventar i boligen. Det gør boligen langt mere spændende.


Se også disse historier