Køleskab, kogeplader og vask er køkkenets tre mest benyttede steder. Sørg derfor for, at netop de funktioner fungerer optimalt, da det vil lette dit arbejde i køkkenet gevaldigt.
Faktisk er placeringen af disse tre funktioner så vigtig, at de har været centrum for studier i begyndelsen af 50’erne. Her fandt man frem til, at hvis afstanden bliver for lille, vil arbejdet og bevægelserne bliver for anstrengte og kramagtige. Bliver afstanden for stor, vil det føles som endeløse vandringer imellem de tre funktioner. Den samlede afstand må aldrig blive mindre end 360 cm. og aldrig større end 660 cm. Afstanden mellem vasken og kogepladens centrum er især vigtig og velbesøgt og skal derfor være mellem 120 og 180 cm.
Generelt er der flere ting, du kan tage højde for, når du skal placere vask, kogeplade og køleskab. Sæt for eksempel aldrigvasken i et hjørne, men hav i stedet 60 cm. Bordplads på hver side. Vasken skal være minimum 45 cm. bred, så du kan få bradepander og spækbrætter ned i vasken. Lav den gerne 16-18 cm dyb, så det er rart at arbejde der, uden vandet sprøjter for meget. Herudover bør du undgå at sætte kogepladen foran et vindue, mens køleskabet ikke skal placeres for langt fra bordplads, da du dermed skal transportere maden mindst muligt.