7 løsninger til en mere klimavenlig bolig

Grønne tage og facadebeplantning er ikke kun et smukt arkitektonisk greb. Det gavner også klimaet og styrker biodiversiteten omkring din bolig. 
Planterne skaber et såkaldt mikroklima omkring huset, der kan nedkøle det om sommeren og fungere som ekstra isolering om vinteren. Dette kan give betydelige besparelser på energiforbruget til både opvarmning og nedkøling.

Planterne er desuden effektive til at håndtere regnvand, idet de kan absorbere, forsinke og gradvist frigive regnvandet, hvilket mindsker belastningen af kloaksystemet og reducerer risikoen for oversvømmelser i og omkring boligen. 
Ifølge Videncentre Bolius viser undersøgelser, at facadebeplantning ikke øger fugtindholdet i murværket, men at planterne faktisk i nogle tilfælde kan medvirke til det modsatte - at reducere fugtniveauet i en muret facade.   

Læs også: Stort tema om tag

Træer optager masser af CO2 mens de vokser og derfor har træ, som byggemateriale et negativt klimaaftryk. Først når træet nedbrydes naturligt af råd eller bliver brændt, frigiver det CO2 til atmosfæren. Hvis træet derimod fældes og bruges til byggeri, vil CO2'en forblive i træet. Det er særligt denne egenskab, der gør træ til et unikt og klimavenligt byggemateriale.

Træ kan bruges alle steder i boligen - fra udvendig facadebeklædning til lofter, vægge, gulve og inventar. Med det såkaldte CLT-træ er det nu muligt også at bruge træ i selve konstruktionen. CLT står for cross laminated timber - eller på dansk krydslamineret træ og betegner en særlig form for konstruktionstræ, der er limet sammen i flere lag på kryds og tværs. Limningen giver materialet en enorm styrke og stivhed. Samtidig minimeres træspild, da også mindre stykker træ kan bruges i de krydslaminerede plader.

Se også: Arkitekttegnet familiebolig bygget helt i træ

Er din bolig fleksibel og kan den indrettes på mange måder vil den holde sig aktuel længere. Og det vil mindske behovet for at rive ned eller bygge mere til undervejs, der alt sammen koster energi og ressourcer.

En god planløsning kan f.eks. give mulighed for et ekstra værelse, hvis barn nummer tre kommer, mulighed for at leje dele af boligen ud, lade et ældre familiemedlem flytte ind, eller starte egen virksomhed.

Læs også: 10 tips til en fremtidssikker bolig

Boligens klimapåvirkning begrænser sig ikke kun til selve huset. Alt, hvad du foretager dig på udearealerne, tæller med i boligens samlede klimaaftryk.

I den klimavenlige have skal der være nem nedsivning af regnvand. Det betyder, at de faste og hårde belægninger som fx betonfliser og natursten skal reduceres til et minimum. I stedet skal du vælge permeable overflader som græs, grus eller perlesten, der tillader regnvandet at sive ned til grundvandet udenom kloaksystemet.  

Læs også: Sådan får du en mere klimavenlig have

Vi danskere er vilde med plads, og vi bygger større og større huse. På 60 år er gennemsnitsstørrelsen på nye parcelhuse vokset fra 119 til 213 kvadratmeter, og ønsket om mere plads er stadig en af de væsentligste motivationsfaktorer, når vi bygger om i boligen. Men de mange kvadratmeter belaster ikke kun klimaet, når de skal bygges. De skal også opvarmes, driftes, vedligeholdes og fyldes op med materielle ting, som igen skal produceres og transporteres til boligen. 

Det er her CO2-regnskabet koger over og det er her, du som boligejer kan gøre en forskel i din egen bolig ved først og fremmest at fokusere på kvaliteten og kvantiteten af dine kvadratmeter. Stort er ikke det samme som godt, og spændende boligarkitektur defineres af mere end blot antallet af kvadratmeter. Men en arkitekt på sidelinjen kan du både få opfyldt familiens behov og skabe en bolig med sammenhængende løsninger, smukke, velproportionerede rum, sunde materialer og optimal pladsudnyttelse.   

Læs artiklen: Bygger du for stort?

Godt dagslys i boligen er afgørende for din livskvalitet. Både dit humør og indeklima bliver nemlig påvirket af solens stråler. Uanset om du skal bygge nyt eller blot renovere et eksisterende hus, er det derfor vigtigt, at du tænker dagslyset ind. 

Et godt og veltilrettelagt dagslysindfald kan reducere behovet for elektrisk belysning betydeligt, og det kan bidrage til et lavere energiforbrug. 

Om vinteren, når solen står lavt på himlen, kan større vinduespartier i facaden hjælpe med trække masser af gratis passiv solvarme ind i boligen. Men glem ikke at beskytte boligen mod overophedning i sommerhalvåret med en effektiv solafskærmning.

Der er mange gode argumenter for at bygge med brugte materialer, når boligen skal renoveres. En nænsom ombygning med høj grad af bevaring og brug af genbrugsmaterialer vil ikke kun medvirke til at bevare de arkitektoniske kvaliteter i din bolig, men også reducere ressourceforbruget og mængden af byggeaffald, samt lægge en dæmper på ombygningens samlede CO2-aftryk. Derudover er gamle byggematerialer ofte af en langt højere kvalitet end det, du kan finde i et byggemarked, og med en skønhed og patina, der blender perfekt sammen med alle de eksisterende og tidstypiske detaljer i 70’er-huset.   
Når du arbejder med genbrugsmaterialer, er der dog en række forhold, som du bør være opmærksom på og som adskiller sig fra konventionelle byggematerialer fx at der i dag er andre krav til byggematerialer, og at materialer, der er blot 20-30 år gamle derfor kan indeholde stoffer, som vi i dag ved er giftige eller dårlige for indeklimaet. 

Se vores guide: Sådan genbruger du byggematerialer