Guide

Overraskende løsninger på pladsproblemer

Ikke alle huse er lige nemme at bygge til, og nogle gange må arkitekten tænke ud af boksen, når boligen skal udvides med ekstra kvadratmeter. Kig med her og se, hvordan arkitekterne løste pladsproblemerne i fem udfordrende huse.

Af: Marie Kiersgaard Espersen , Pernille Hjorth

Foto: Julie Vöge , Christina Kayser Onsgaard , mfl.

Publiceret:

Opdateret:

Et lavloftet og nedslidt parcelhus fra 1960'erne er forvandlet med tagkupler, der både har givet mere plads og et fantastisk dagslys.

Kupler var løsningen på det umulige

FØR/EFTER Inden ombygningen var var huset kedeligt at se på og familien følte sig ikke tilpas i de små og lyshungrende rum. De sorte kupler på taget har givet huset et helt nyt arkitektonisk udtryk, som spiller fint sammen med de landlige omgivelser.

Hvad gør man, når man mangler plads, men ikke må bygge på mere af grunden? Det var situationen hos familien i denne villa fra 60’erne. Huset ligger nemlig i et smukt naturområde, men da det tæller som landzone, gælder der andre regler end normalt. Familien kontaktede derfor arkitekt Uffe Leth, der fandt på at udvide huset opad med en række kupler. Kuplerne rummer både børneværelser og hemse. Desuden har familien fået meget mere dagslys, da flere af kuplerne har ovenlysvinduer.

Kuplerne er en smart og anderledes måde at lave mere plads uden at bygge en decideret 1. sal på huset, der ville tage mere af bebyggelsesprocenten. De vekslende loftshøjder inden for giver masser af visuelle oplevelser og bygger på det gamle arkitekttrick: 'compression and release', der spiller på nydelsen ved at komme fra et lidt trængt rum til et rum med højt til loftet og masser af plads.

Model af ombygget hus. Modellen viser kuplerne , der nu har givet familien mere plads og lys i boligen.
Model af det ombyggede hus. Her kan man tydeligt se husets nye spændende form med kupler på taget.

7 nye kvadratmeter gav nyt liv til 50 døde kvadratmeter

En ombygning gjorde sammenhængen mellem hjemmets to fløje mere sammenhængende. Og med det samlende køkkenalrum i midten er det blevet mere naturligt at bruge hele huset.

En lille tilbygning på blot 7 m² gav familien i dette hus 50 nye kvadratmeter at bo på. Hvordan kan det lade sig gøre?, tænker du helt sikkert. Og det er faktisk lidt af et arkitektonisk tryllenummer.

På papiret manglede familien ikke kvadratmeter i deres hus fra 80’erne. Men af en eller anden grund brugte de kun den ene fløj af huset. Så hver gang de spiste aftensmad i deres lille køkkenalrum, kiggede de længselsfuldt over på den 50 m² store fløj og al den plads, de godt kunne bruge, men aldrig fik brugt. Det var en død zone afskåret fra hovedbygningen med en smal gang. De kontaktede derfor arkitekt Nanna Bering for at få hjælp.

Hun fandt på at rykke køkkenalrummet ud i gangen mellem de to fløje. Ved at trække et aktivt og samlende rum derhen,  bliver trafikken og gangmønstrene automatisk omdirigeret, og i dette eksempel dirigeret over i den næsten ubrugte tilbygning.

Køkkenet valgte Nanna Bering at bygge ud med 7m². Desuden har familien fået højt til loftet, større vinduer og et mere moderne udtryk.

Og det var ikke bare en fiks idé at flytte køkkenalrummet. Familiens brugsmønstrer er rent faktisk ændret af at flytte funktionen, og i dag er fløjen i fuld brug.

FØR/EFTER Mellemgangen var forbindelsesled mellem husets to fløje, men skar nærmest huset over i to dele. Det betød, at den ene fløj lå ubenyttet hen. Mellemgangen blev tilbygget med 7 m2 i bredden og fik en ny tagkonstruktion med loft til kip og ovenlysvinduer. Fra det nye køkken er der nu visuel forbindelse til spisestuen.
Huset med 'mellemstykket' mellem de to fløje. I dag kan man her se ind i familiens køkkenalrum, der er blevet udstyret med nye og større vinduer, så der kommer mere dagslys ind.

Ubrugt loftrum blev lysmekka

Kig fra murermestervillaens soveværelse og ind i det tidligere loftsrum, som i dag er et lyst og indbydende rum.

Et gammelt loftrum er en god mulighed for mere plads. Her kan du udnytte eksisterende kvadratmeter uden at tage plads fra haven. Og samtidig kan du få en flot udsigt uden højere varmeregning, da taget vil blive isoleret efter nye standarder og få gulvvarme fra underetagen.

I tilbygningen til denne families hus stod loftrummet ubrugt. Arkitekt Morten Dalsgaard så derfor disse kvadratmeter som en oplagt mulighed, da familien kom til ham med et ønske om et ekstra værelse. Ved at indsætte en stor glaskarnap, gav han lys til det ellers mørke rum. Samtidig fungerer karnappen som en glidende overgang mellem tilbygning og hovedhus.

Tilbygningen fungerede nemlig slet ikke sammen med murermestervillaen. Den efterlignede med sine røde mursten, men skreg samtidig 70’er. Arkitekt Morten Dalsgaard gav derfor tilbygningen en nutidig makeover i kontrast til murermestervillaen.

Når det gælder tilbygninger, lyder en tommelfingerregel nemlig, at enten skal man gå all in og lave en tro kopi af det originale hus, eller også skal man gå i den diametralt modsatte retning og stå ved, at det er en tilbygning af nyere dato. Man skal aldrig lave en mellemting.

FØR/EFTER Murermestervillaens 1970'er tilbygning misklædte det fine hus, og indvendigt havde familien ingen glæde af kvadratmeterne i tagetagen, der lå hen som loftsrum. I forbindelse med ombygningen har den 70'er agtige tilbygning fået et tiltrængt æstetisk løft med ny facade og vinduer - den flotte glaskvist - samt skifertag.
Den store glaskvist er ikke kun en gevinst i forhold til dagslyset. Den giver også mere plads i rummet, som ellers kan virke trangt på grund af de skrå vægge. Samtidig har familien fået en skøn udsigt til de omkringliggende villahaver.