Tips og råd

Boligejernes bedste byggeråd

De har været præcis dér, hvor du er nu: I drømmene, i samtalerne med arkitekten og i byggekaoset. Og de er alle kommet ud på den anden side med deres drømmehus. Fem nybyggere deler ud af deres bedste byggeråd.

Kasper byggede et betonhus på en skrænt

Familien Syed fik en skulpturel svævebolig i Glostrup

  • Afklar de store linjer sammen. Der skal træffes mange beslutninger undervejs, og det vil helt sikkert sætte ægteskabet på en prøve. Derfor er det vigtigt at få diskuteret de store linjer grundigt igennem fra begyndelsen. Det gør beslutningerne nemmere og mindre konfliktfyldte.
  • Hyr en byggesagkyndig. Det giver bedre forhandlingsmuligheder overfor entreprenøren, og samtidig er I sikre på, at formalia er i orden og bliver håndhævet.
  • Brug standardkontrakterne AB-Forbruger eller AB-92, når du skal indgå aftaler med entreprenører. Så er du bedre stillet som bygherre, hvis der skulle opstå en tvist.
  • Bed om en garanti fra entreprenøren. Alt kan ske i denne branche. Derfor bør entreprenøren stille en økonomisk garanti, som kan komme til udbetaling, hvis arbejdet ikke bliver gjort færdigt.
  • Hold byggemøder med referater. Det koster lidt mere, men til gengæld oplever man færre problemer.
  • Lav en konservativ tidsplan. Og sørg for, at der er alternativer fx i forhold til at have et andet sted at bo indtil huset er indflytningsklart.

Havemenneskerne fik et aktivt passivhus og en vild have

  • Tag alle ønsker med fra starten. Carport og fliser bliver fx ikke billigere, fordi du venter til huset er færdigt.
  • Husk akustiklofter. God lyd er en vigtig del af et godt indeklimaet.  
  • Søg inspiration. Besøg byggefirmaer, gå til åbent hus-arrangementer, brug nettet, og giv jer god tid. Jo mere I kan fortælle arkitekten fra start, des større er sandsynligheden for, at han/hun rammer plet i første skitseoplæg.

Camilla og Jesper realiserede drømmehuset på en udfordrende grund

  • Hav arkitekten med på råd, allerede når du kigger på grunden, så du er sikker på, at du kan bygge det hus, du drømmer om.
  • Lav dit forarbejde grundigt, så sparer du tid og besvær senere i byggeprocessen. Udarbejd en materialeliste, hvor du har valgt alt fra armaturer til fliser, dørhåndtag og køkken. En slags drømmeliste, du evt. kan skrue på undervejs, hvis økonomien strammer.
  • Brug en arkitekt. Vi ville aldrig have haft fantasi til at bygge det her hus selv. Her er unikke linjer, lysindfald og en planløsning, vi ikke ville have kunnet finde ud af til denne grund.
  • Brug tid på at finde det rette byggefirma, så du er sikker på, at der er forventningsafstemt i forhold til både det arkitektoniske, konstruktionsmæssige og ikke mindst kemien, inden I påbegynder samarbejdet.
  • Hold fast i den gode dialog med entreprenøren, så du får præciseret de vitale elementer, hvor du ikke ønsker at gå på kompromis.
  • Sørg for at have tid nok i hele processen, så du har mulighed for at gennemtænke arkitekturen ordentligt og undgå for meget tidspres under selv byggefasen.
  • Få en arkitekt med fra starten, så du får samlet ideerne og holdt fast i den røde tråd i forhold til byggeriets samlede arkitektur og samspil af materialevalg.
  • For os var det essentielt, at husets atmosfære, stemning og arkitektur afspejler vores identitet.

Pensionistparret fik en maritim livsnyderbolig ved Lillebælt

  • Find en arkitekt, hvis stil i tidligere projekter passer til jeres smag.
  • Find en kreativ havearkitekt tidligt i forløbet, så have og hus bliver tænkt sammen fra begyndelsen.
  • Find en solid og dygtig hovedentreprenør, som I har indtil flere anbefalinger på