Hvor kommer materialet fra? Hvad har det krævet at producere? Hvor langt tid holder det sig pænt? Og hvad bliver der af det, den dag det skal rives ned? Det er spørgsmål, du skal stille dig selv, når du vælger materialer.
Især træ har vist sig at være et godt materiale, som byggebranchen kigger mere og mere hen mod - også når det gælder selve husets konstruktion.
Træ er nemlig et naturligt materiale, der optager CO2, er let at transportere og findes i hele verden. Samtidig er det muligt at genbruge, den dag det ikke bliver brugt i huset mere.