En robust, enkel og klassisk hustype.
Murermestervillaen er et enfamiliehus baseret på ens byggeprincipper og arkitektoniske standarder
– man kunne også sige, at det er det første rigtige “typehus”.
Murermestervillaen havde sin storhedstid i perioden 1910-1935. Den opstod som en modreaktion på 1800-tallets arkitektoniske stilforvirring med græske søjler og krummelurer på velhaver-villaerne, bygget til det bedre borgerskab.
Murermestervillaens planløsning placerer de fine stuer på udstilling mod gaden og funktioner som køkken og værelser mod haven. De er bygget gedigent, solidt og uden fine fornemmelser.
Murermestervillaerne fangede hurtigt an blandt den voksende middelklasse, som ofte bosatte sig i uden om de større byer. De blev som regel opført i halvandet eller to plan i nye villakvarterer med blidt svungne veje og blomstrende haver, inspireret af de engelske havebyer.
Byggeteknisk er husene oftest veludført med solide danske materialer og generelt god byggeskik. Derfra kommer navnet murermestervilla, da villaerne ikke er bygget af en murermester, men er af murermesterkvalitet.
Pernille og Thomas Hjort ledte efter en mindre bolig, da de ældste i børneflokken på fem var flyttet hjemmefra. Men de endte med et håndværkertilbud, der gav plads til et helt nyt familieliv med firma og udlejning af stueetagen til de voksne børn. Oplev det fantastisk velindrettede hus her.
Mangler du plads i din murermestervilla, kan det være en fin løsning at bygge en tilbygning. Men hvordan laver man en vellykket tilbygning til det klassiske Bedre byggeskik-hus fra 1915 og 1920’erne? Arkitekt Morten Dalsgaard fra M4 Arkitekter giver her sine bedste råd.
En robust, enkelt og klassisk hustype, der med alderen alligevel kan have udviklet svage punkter, som er værd at kigge på - bl.a. er murermestervillaen oprindelig ikke særlig godt isoleret. Læs med her opg se hvor du ellers kan sætte ind, når du energirenoverer murermestervillaen.