til din forestillingsevne i den indledende fase, hvor huset skitseres, da ingen tidligere har boet med netop den indretning af et hus.
Tips til at få råd til nybyggeri
• Byg lidt men godt. Sæt fokus på kvaliteten og ikke kvantiteten af dine kvadratmeter. Et stort hus er ikke nødvendigvis bedre og mere velfungerende end et mindre – men det er dyrere at bygge.
• Research. Dette gælder især materialer som fliser, gulvplanker, køkken og hvidevarer, hvor du kan spare mange penge, hvis du gør forarbejdet grundigt, indhenter tilbud og ikke er bange for at krejle lidt. Det tager tid, men betaler sig.
• Prioriter! Eksklusive byggematerialer og komplicerede byggetekniske løsninger gør dit husprojekt dyrere. Vælg i stedet billige materialer, fx tagpap på taget og en simpel konstruktion. Så får du også råd til smukke, funktionelle rum, lækkert dagslys og personlige detaljer.